Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kandidat for Konservative Jurister er strømpemester og færdig med unødvendigt bureaukrati

Univalg 2020 — Hun synes, at Københavns Universitetet umyndiggør de studerende, og så finder hun ro i strikning og mening i politiske kvindefællesskaber. Mød Konservative Juristers kandidat Cecilie Barrett.

Fornavnet er Cecilie. Hun tropper op i vinterjakke og blåt mundbind. Det er sen eftermiddag, og hun er lige kommet ud på Søndre Campus fra sit arbejde som stud.jur. i Østre Landsret.

Efternavnet er Barrett. Ligesom børne-tv-værten Sigurd Barrett – skaberen af blandt andet børnesangen ‘Pilfingerdansen’, som på mystisk vis har torpederet de globale partyplaylister i 2020 – og det er ikke første gang Cecilie Barrett skal svare på spørgsmål om relationen.

»Hvis jeg havde en stemme for hver gang, nogen havde spurgt mig om det, så havde jeg vundet universitetsvalget,« siger hun.

»Nej, jeg kender ham ikke og har ikke noget med ham at gøre. Barrett er et engelsk efternavn, der er lige så almindeligt som vores Hansen.«

Hun er i gang med sit syvende semester på det Juridiske Fakultet, og vi mødes i Atriet. Et stort åbent område, hvor man som jurastuderende kan sidde med alle lovteksterne eller bare en kop kaffe. I Atriet er der en masse små kroge, man kan liste sig ind i, og vi vælger et opholdsrum, der kaldes Pejsestuen. Og her er da også en pejs, godt nok i plastik, men ikke desto mindre med orange lys og knitrende lydeffekter.

»Jeg synes virkelig, at det kan noget, selv om det er sådan lidt … Da den kom til, blev det ligesom en stue, hvor mange kommer. Selvfølgelig med afstandskrav og det hele, men det er sådan et sted, folk hænger ud,« siger Cecilie Barrett.

Hvorfor mødes vi netop her?

»Jeg tror, at Atriet er hjertet af Det Juridiske Fakultet. Jeg elsker at sidde hernede. Det er et godt sted at mødes, det er her, det hele startede, og måske er det her, det hele slutter en dag. Mine forældre skal nok stå herinde og vente på mig, når jeg bliver cand.jur. Min årgang var den første, der startede herude. På det tidspunkt var det tomt og lidt kønsløst, men så fik vi gjort noget ved det, blandt andet med den her pejs.«

Hvad går du til valg på?

»Jeg synes, vi har mistet en eller anden form for ejerskab. Nogle gange føler jeg mig umyndiggjort som studerende. Jeg går til valg på at få myndigheden tilbage over eget studie og retten og muligheden for, at vi selv kan tilrettelægge flere ting end i dag.

Der er mange ting, universitetet kontrollerer. Nogle gange virker det, som om de bare kontrollerer for at kontrollere. Vi skal have lavet en eller anden form for holdningsændring strukturelt.

Nogle gange virker det, som om universitetet bare kontrollerer for at kontrollere.

Cecilie Barrett, jurastuderende

Personligt havde jeg to hold, hvor undervisningen lå samtidig. En af mine gode venner havde samme problem – men hvis han og jeg kunne bytte, ville problemet være løst. Så jeg skrev til studieadministrationen og spurgte, om det kunne lade sig gøre, at vi byttede over. Det kunne det ikke, vi skulle søge en dispensation, fordi man som udgangspunkt ikke kunne skifte hold. Dén der generelle indstilling er en form for umyndiggørelse af os.«

Hvilke sager er vigtige for dig?

»En grundlæggende holdningsændring til, hvordan forholdet er mellem de studerende og administrationen, bestyrelsen og rektoratet. Vi skal have gentænkt, hvad de er for os, og hvad vi er for dem. Det er det vigtigste. Skal man trække det ned på jorden, synes jeg, at vi bør begynde at optage undervisningen, som alligevel bliver live-streamet. Det ville gøre det lettere for de studerende at manøvrere i en corona-pandemi.«

LÆS OGSÅ: Kandidat for Studenterrådet: »Intet kunne gøre mig lykkeligere end at gøre universitetet mere bæredygtigt«

Hvad er universitets største udfordring lige nu?

»At de har umyndiggjort de studerende. Jeg synes, at det gennemsyrer mange ting. Jeg kommer fra et gymnasium (N. Zahles seminarieskole red.), som var en institution, hvor de virkelig ville os det bedste. Hvis der var noget, så kunne man snakke om det. Jeg tænker stadig på Zahles som et godt sted, der var mit. Den følelse har jeg ikke på samme måde på Københavns Universitet.

Man løber bare panden mod en mur, hvor man tænker, at den mur slet ikke burde være der. Det bliver lidt unødvendigt bureaukrati.

Cecilie Barrett, jurastuderende

Sidste år var der 22 procent på Jura, der stemte til univalget. Hvis man lavede en stikprøve til folketingsvalget, kunne man så forestille sig, at det kun var 22 procent af juristerne, der var interesseret i, hvem der skulle sidde i vores Folketing og lave jura og lovgivning? Jeg tror, det gælder om at få vendt den indstilling inde i folks hoved. Grunden til, at det er vigtigt, er at hvis vi skal gøre en forskel, så er vi nødt til at give dem et stærkere mandat.«

LÆS OGSÅ: Kandidat for Konservative Studerende: »Vi er blevet enormt bange for at være krænkende«
 
Hvad har motiveret dig til at stille op?

»Jeg har jo siddet herude i mange år efterhånden, hvor jeg har tænkt, at det bare ikke giver mening. Man løber bare panden mod en mur, hvor man tænker, at den mur slet ikke burde være der. Det bliver lidt unødvendigt bureaukrati.

Jeg regner ikke med, at jeg kan reformere Københavns Universitet, det er ikke sådan en sindssyg ambition, jeg har, men jeg håber på, at jeg ved at italesætte det her strukturelle problem kan få andre menneskers øjne op for, at der er et problem.

Det er jo ikke alle universiteter, der behandler sine studerende, som Københavns Universitet gør. Det har jeg selv prøvet, da jeg sidste sommer var på sommerskole på Bucerius Law School i Hamborg – og det var endda kun i tre uger – hvor der var et internationalt kontor, der stod på hovedet for os alle sammen. De kunne vores navne og havde små profiler med et lille billede og en beskrivelse af os hængende på væggene.

Københavns Universitet er jo noget helt andet end Bucerius Law School, som er et meget mindre universitet, så jeg forventer ikke, at de kan komme med det samme nærvær. Men jeg håber, at der kommer en tilgang om, at universitetet jo ikke er noget uden de studerende. Jeg synes, at blikket for, hvor vigtigt det er at passe på sine studerende, mangler nogle gange.«

LÆS OGSÅ: Kandidat for Frit Forum: »Jeg frygter at Studenterrådet betragter studerende som en gruppe svage individer«

billede: Johanne Nedergaard/Uniavisen
billede: Johanne Nedergaard/Uniavisen
billede: Johanne Nedergaard/Uniavisen

Hvad beundrer du ved nogen af de øvrige kandidater til bestyrelsen?

»Jeg beundrer virkelig Frederikke Werther fra Frit Forum for at kæmpe og kæmpe videre. Sidste år var nogle af hendes valgplakater blevet udsat for hærværk, og til trods for det personlige angreb stiller hun op igen og deltager i debatten. Hun bliver ved. Jeg tror ikke, at jeg ville være så stærk, hvis jeg skal være helt ærlig.«

LÆS OGSÅ: Må man rive valgplakater ned, hvis de støder nogen?

Hvordan vil du få folk til at stemme til univalget i år?

»Helt lavpraktisk har jeg da tænkt mig at stå herude på Studiestræde (gangareal ved Jura, red.) og snakke med folk. Jeg håber, der kommer nogen forbi og rent faktisk siger: ‘Jeg stemmer ikke på dig, fordi …’ eller: ‘Jeg stemmer på dig, fordi …’ Jeg giver gerne en kop kaffe. Alle er velkomne. Det er ikke så vigtigt, hvem du stemmer på i første omgang, det handler bare om at stemme og vise ledelsen, at de studerende er her og har en dagsorden.«

Går al tiden med studie og studenterpolitik, eller har du også noget tilovers til fritid?

»Jeg har to tillidsposter i Konservativ Ungdom, hvor jeg er med i kvindenetværkets styregruppe og det retspolitiske udvalg. Kvindenetværket har været en kæmpe succes. Folk rejser til de konferencer, vi holder, og det er lykkedes os at få nogle virkelig vilde kvinder ind, blandt andet Christina Krzyrosiak (den yngste kvindelige borgmester i Danmark, red.). Jeg tror, motivationen til at grundlægge det var at give os et fællesskab på tværs af landet. Det gav bare en anden fornemmelse blandt de kvindelige medlemmer, og gav især nogle af de yngre medlemmer et skub og noget selvtillid. Jeg var helt varm indeni efter vores første konference.«

Hvad lavede du i sidste weekend

»Da var jeg hjemme. Vi har lige fået nyt køkken, så der var en masse småting – bestikbakker skulle købes, skraldespandsholdere, der skulle sættes op. Og så havde jeg også lige en stor læsebyrde, som jeg skulle overhale. Lørdag fik jeg et blast, fordi Joe Biden havde vundet, og så pakkede jeg bøgerne væk og så livedækningen af valget. Det var en god praktisk weekend, hvor jeg blev rustet til at gå i krig med univalget de næste uger.«

Strikning fylder meget. Jeg er strømpemester.

Cecilie Barrett, jurastuderende

Hvad laver du i din fritid?

»Jeg strikker. Jeg er strikkenørd. Jeg er i gang med en sweater i et mønster, der lidt ligner Grønlands nationaldragt – jeg ved ikke, om det er det, den er inspireret af, men det er det, jeg tænker på. Nu er jeg færdig med kroppen, og jeg mangler et halvt ærme.

Strikning fylder meget. Jeg er strømpemester. Jeg har også kastet mig over hækling, hvor jeg er i gang med at lave en nisse. Jeg elsker jul. Den her coronatid gør jo, at man er tvunget til at være hjemme endnu mere, og det passer mig så fint. Så kan jeg bage pebernødder og se kalenderlyset brænde.«

Seneste