Konservative Studerende: Universitetet bruger sine penge forkert

»228 årsværk på kommunikation.«

»Er det virkelig det, vi skal bruge vores penge på, når studerende ikke engang kan få feedback på deres opgaver,« spørger Nicola Emily Larsen retorisk.

Hun stiller op til Københavns Universitets bestyrelse som spidskandidat for Konservative Studerende.

Derfor har Uniavisen sat hende stævne i den tværborgerlige forenings lokale på Center for Sundhed og Samfund, CSS, til en snak om borgerlig studenterpolitik.

Nicola Emily Larsens vej ind i Konservative Studerende var allerede brolagt, da hun første gang satte sine ben på CSS.

Selv inden første forelæsning på statskundskab var hun nemlig kandidat til kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune for Konservative. Og der gik ikke mange måneder på første semester, før hun blev valgt ind.

Derfor var det helt naturligt for hende også at melde sig ind i Konservative Studerende.

Men hun opdagede hurtigt, at Konservative Studerende huser et helt særligt tværborgerligt fællesskab for dem, som ikke nødvendigvis er enige med deres medstuderende.

Jeg har det med at melde mig ind i fællesskaber, hvor vi skal løfte noget

Nicola Emily Larsen

Hun har tidligere sat ord på, hvordan det er at være den eneste borgerlige på sit hold. Men hos Konservative Studerende oplever hun et frirum, hvor man kan stå frem med sin borgerlighed, selvom man går på en ræverød uddannelse.

Samtidig har hun altid holdt med the underdogs, hvad end det drejer sig om fodbold eller politik.

»Nu holder jeg med Tottenham, og jeg er medlem af Det Konservative Folkeparti. Tottenham har aldrig vundet nogen trofæer, og Konservative er kun gået ned ad bakke siden Schlüter,« siger hun med et glimt i øjet og fortsætter:

»Så jeg har det med at melde mig ind i fællesskaber, hvor vi skal løfte noget.«

Og hun mener bestemt også, at Konservative Studerende (sammen med Frit Forum) kan ses som de undertippede sammenlignet med Studenterrådet, som for eksempel har råd til at køre et helt sekretariat med fuldtidsansatte.

Det er også derfor, hun nu stiller op til bestyrelsen. For at slå et slag for de borgerlige mærkesager og for at stille de spørgsmål, som ingen andre tør stille.

Faglighed frem for alt

Ifølge Nicola Emily Larsen er det største problem på KU manglende faglighed.

Hun læner sig tilbage i stolen og spørger retorisk: »Hvad er det egentlig Københavns Universitet er sat i verden for?«

»Vi går her for at lære, for at blive klogere og for at få verdens bedste uddannelse,« siger hun og fortsætter:

»Men det føler jeg ikke, at vi får.«

Hun peger på det, hun kalder en »identitetspolitisk strømning«, hvor man taler om kvoter på pensum. Det være sig for eksempel kvinder eller klima, som nogle studerende vil have til at fylde mere.

Hun er bange for, at universitetet glider væk fra det faglige fundament, det må og skal stå på, hvis ikke, der er kræfter, der trækker i modsat retning.

Vores uddannelser skal i højere grad forberede os til arbejdslivet

Nicola Emily Larsen

Nicola Emily Larsen ser også en dalende faglighed og kvalitet, når det kommer til afslutningen på hendes uddannelse:

»Jeg vil vildt gerne kunne forsvare min bachelor til sommer. Det kan jeg bare ikke, for det har man sparet væk. Der kan man godt nogle gange blive lidt jaloux, når man kigger mod for eksempel CBS.«

Men det drejer sig ikke om manglende midler. For Nicola Emily Larsen er det et spørgsmål om, at Københavns Universitet bruger sine penge forkert.

Hun refererer til en artikel i Weekendavisen, som beskriver, at KU har fordoblet antallet af kommunikationsmedarbejdere på syv år.

Det ser Nicola Emily Larsen som et klart eksempel på, at der kan skæres ned på bureaukratiet til fordel for fagligheden.

Derfor er det første, hun vil kæmpe for, hvis hun bliver valgt til universitetsbestyrelsen, obligatorisk feedback på eksaminer og mundtligt forsvar af de store afsluttende opgaver.

Det er nemlig, ifølge Nicola Emily Larsen, to helt konkrete måder at øge fagligheden på.

Erhvervsretning og studiefleksibilitet

Konservative Studerende har også en mærkesag, som Nicola Emily Larsen kalder »kontakt til virkeligheden«. Med det mener hun, at vores uddannelser i højere grad skal forberede os til arbejdslivet.

Derfor skal studerende have mulighed for at tage meritgivende praktik allerede på bacheloren, og undervisningen skal målrettes mere mod verden på den anden side af de tykke mure.

»Det er jo ingen hemmelighed, at vi lever lidt i vores små ekkokamre herinde og nyder livet som studerende. Men vi skal jo også ud til noget bagefter. Der er for eksempel en klimakrise derude. Det kunne være rart, hvis undervisningen gav os konkrete værktøjer til, hvordan man håndterer den.«

Men er det ikke netop det, du lige har kritiseret? At nogle forsøger at få klima på pensum?

»Nej, der er kæmpe forskel på at pådutte vores undervisere at skulle sætte noget bestemt på pensum. Og så at tydeliggøre sin relevans,« siger Nicola Emily Larsen og fortsætter:

»Det, jeg savner, er, at vores teori og pensum også afspejler det, som vi skal lave efter universitetet. Det kan også ske gennem samarbejde med erhvervslivet ved at styrke partnerskaber, fælles forskningsprojekter og skræddersyede kurser, der adresserer aktuelle udfordringer. Jeg er naturligvis imod kvoter, men jeg vil gerne åbne for en akademisk debat om, hvor meget teori og begrebslære der er på pensum, når der også er en praktisk virkelighed derude.«

Er du ikke bange for, at det vil gå ud over den akademiske frihed og ånden om dannelse, hvis universitetet bliver meget erhvervsrettet?

»Det skal det selvfølgelig ikke. Der er tale om en balance, hvor vi gerne ser, at KU begynder at læne sig mere i erhvervslivets retning. Vi kan for eksempel lade os inspirere af Jura, hvor virksomhederne er vildt gode til at vise, at de eksisterer.«

En anden mærkesag, Nicola Emily Larsen gerne vil fremhæve, er øget studiefleksibilitet. I en tid hvor mange studerende er presset både psykisk og økonomisk, mener hun kun, at det er fair, hvis universitetet forsøger at imødekomme de studerendes behov lidt mere.

Derfor foreslår Konservative Studerende, at alle forelæsninger skal optages. Udstyret står allerede klar fra coronatiden. Samtidig skal det også være nemmere at komme på udlandsophold og få meritoverførsel.

Brug pengene fornuftigt

Flere af jeres mærkesager, såsom mere faglighed og øget studiefleksibilitet er de fleste enige i. Hvordan vil du sige, at I adskiller jer fra de andre lister?

»I modsætning til de andre lister vil vi gerne vende tilbage til universitetets grundpiller. Når vi siger øget faglighed, så mener vi en tilbagevenden til kerneopgaverne, som er forskning og undervisning,« siger Nicola Emily Larsen og forsætter:

»Vi mener for eksempel ikke, at fagligheden skal politiseres. På samme måde som vi ikke mener, at universitetet skal tilbyde gratis menstruationsbind, som Frit Forum foreslår. Det er ikke universitetets rolle.«

Jeg holder sindssygt meget af Frit Forum

Nicola Emily Larsen

Næstformanden i Konservative Studerende, Karoline Haarder, sagde for nylig i Berlingske, at den gratis SU skal fjernes og omlægges til et lån. Tror du, at mange studerende er enige i det synspunkt?

Nicola Emily Larsen tager en dyb indånding, inden hun svarer på spørgsmålet. Hun ved godt, at det er et ømt punkt.

»Nej, jeg tror ikke, at der er mange studerende, som er enige i det,« siger hun alvorligt, «men det er også på tide, at vi stiller spørgsmål til, om vi bruger pengene fornuftigt.«

Hun påpeger, at vi i dag bruger flere penge på SU end på selve uddannelserne, og at vi derfor må gøre op med os selv, hvad der er vigtigst.

»Hvis man tager pengene fra SU og smider dem tilbage i uddannelsessystemet, vil det have en kæmpe effekt på fagligheden,« siger hun og tilføjer:

»Jeg vil i hvert fald hellere have, at min uddannelse gør mig til en af de bedste, end at jeg bliver betalt for at gå på den.«

Er der noget,  du kan lære af kandidaterne fra de andre lister?

»Jeg holder sindssygt meget af Frit Forum,« siger Nicola Emily Larsen og beskriver et tæt fællesskab, hvor de to foreninger især samles om studenterdemokratiet.

Selvom de kommer fra hver deres ende af det politiske spektrum og har vidt forskellige mærkesager, kan de for eksempel gå sammen om at få flere studerende til at stemme.

Det samarbejde mener Nicola Emily Larsen er meget forbilledligt og noget, politikerne på Christiansborg burde tage ved lære af.

Hvem er du, når du ikke fører valgkamp?

»Jeg elsker fodbold og Tottenham. Jeg har skrevet ind i min kalender, hvornår de skal spille, og jeg prøver altid at lægge møder uden om kampene.«

»Men når jeg ikke fører valgkamp, så har jeg også en kommunalbestyrelse, der skal passes. Politik er bare en del af mig. Jeg er et politisk væsen.«

Husk at stemme i valgperioden fra den 20. til den 24. november 2023.