Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Krænkende følelsesdiktatur

Nultolerance — Vi skal på København Universitet selvfølgelig beskytte de studerende, der udsættes for sexchikane eller for andre former for krænkelser, men hvad med de undervisere eller studerende, der bliver anklaget? Har de ingen rettigheder?

Københavns Universitet har for nyligt introduceret nye retningslinjer i krænkelsessager. Fremover kan seksuel chikane, mobning og overgreb af enhver art med udgangspunkt i fx etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder eller handicap (men principielt også med udgangspunkt i alt andet) føre til strafaktioner fra Københavns Universitet.

Vicedirektør for HR på KU Lisbeth Møller har i den forbindelse udtalt, at det fremover vil være de krænkedes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet for enhver sag – uanset ‘krænkerens’ intentioner. De tiltag må siges at være noget af et nybrud, der vil kunne øge antallet af potentielle krænkelser på vores universitet enormt. Spørgsmålet er, om KU’s nultolerance skaber et mere eller et mindre tolerant studiemiljø – vi tvivler.

Retningslinjerne tillægger den, der føler sig krænket, al magt, imens den anklagede gøres magtesløs.

Formålet med de nye retningslinjer er godt. Krænkende adfærd skal begrænses. Det er de færreste, der kan være uenige i, at man ikke skal behandle andre uretfærdigt eller tiltale nogen uanstændigt. Problemet er blot, at de nye retningslinjer er for ensidige. Og ensidighed er sjældent fremmende for god udvikling. Retningslinjerne tillægger den, der føler sig krænket, al magt, imens den anklagede gøres magtesløs.

Følelsesdiktatur

Vi skal på København Universitet selvfølgelig beskytte de studerende, der udsættes for sexchikane eller for andre former for krænkelser, men hvad med de undervisere eller studerende, der bliver anklaget? Har de ingen rettigheder?

Vi har i Danmark et retsprincip der hedder, at vi hellere ser ti skyldige gå fri end én uskyldig dømt. Det virker mystisk, hvis Københavns Universitet føler sig kaldet til at annullere det princip. Det ligner en introduktion af ‘omvendt bevisbyrde’ i tolerancens navn. Føler en person, at man har krænket vedkommende, er man skyldig, med mindre man kan bevise, at man ikke har krænket personen. Da det åbenbart skal være den krænkedes følelsesliv, der afgør om vedkommende er blevet krænket eller ej, bliver det de facto umuligt at bevise sin uskyld.

Studenterforeningen FRONT der er aktive på KU, har tidligere proklameret, at de: ”kæmper mod et for hvidt pensum, for mange mandlige undervisere og generel diskrimination”. Hvis sådanne følelser for fremtiden kan have samme sandhedsværdi som alle andre, er vi ikke langt fra at undervisere der er hvide mænd i sig selv kan krænke FRONTs medlemmer. På den måde har KU legitimeret både racisme og sexisme i omfavnelsen af en ny krænkelseskultur, der ønsker at skabe mere inkluderende og tolerante studiemiljøer.

Vittigheder med fx seksuelle undertoner betyder ikke nødvendigvis, at man behandler andre dårligt eller uden moral. Det, vi laver sjov med, er ofte de emner, der er tabuiserede.
***

FRONT er forsat en meget lille studenterforening på Københavns Universitet, og deres diskriminerende holdninger er forhåbentligt ikke repræsentative for de studerende generelt. Men FRONT illustrerer alligevel hvordan KU’s nye initiativer kan ende med at skabe et studiemiljø der skaber større konflikter end KU magter at løse.

Stol nu på de studerende

Selvfølgelig vil en så stor organisation som KU desværre opleve reelle krænkelser, uanset hvilke forholdsregler vi forsøger at indføre.

Forholdet mellem en studerende og en underviser har en ulige magtfordeling, som gør, at underviseren ikke bør komme med sjofle kommentarer.

Når der er tale om interaktion de studerende imellem, må Københavns Universitet imidlertid give os den credit, at langt størstedelen er i stand til at sige nej, hvis de ikke kan lide omgangstonen, eller hvis de ikke finder det sjovt med jokes, som indeholder potentielt krænkende undertoner. Vi er sikre på, at langt de fleste også ville acceptere en grænse.

Krænkende anklager?

Førhen tog man i ansættelsesretten hensyn til den omgangstone, der kan være i forskellige sammenhænge med forskellige mennesker. Vurderingen af, om der var sket en krænkelse, afhang derfor blandt andet af  omgangstonen i den specifikke sammenhæng. Det er ikke længere tilfældet. Man kan se det som en hensigtserklæring, men vi tror, at de studerende fortsat, hvor det er naturligt og hører sig til, vil joke med undertoner der for sarte sjæle kan virke krænkende.

En streng håndhævelse af KU’s nye retningslinjer vil føre til uendelige sager om krænkelser, der potentielt kan udvande den seriøsitet, der bør være for reelle krænkelser

Vittigheder med fx seksuelle undertoner betyder ikke nødvendigvis, at man behandler andre dårligt eller uden moral. Det, vi laver sjov med, er ofte de emner, der er tabuiserede. Hvis vi internt ikke kan det, blive det et firkantet studiemiljø – dikteret af de studerende, der lettest føler sig krænket, eller de studerende, der ønsker at kontrollere deres studiemiljø ved at agere krænket.

Den sidste strategi har efter sigende været enormt effektiv på de amerikanske universiteter, uden at det har skabt bedre studiemiljøer af den grund.

I øvrigt vil en streng håndhævelse af KU’s nye retningslinjer føre til uendelige sager om krænkelser, der potentielt kan udvande den seriøsitet, der bør være for reelle krænkelser. En klage over krænkende sprogbrug kan således i sig selv opfattes krænkende for den anklagede. En sådan tragikomisk ordning kan selvfølgelig hurtigt legitimere ansættelsen af flere kollegaer til Lisbeth Møller fra HR på KU, men det fører næppe til et bedre studiemiljø – og det var vel hensigten?

Julie Weile er jurastuderende på KU og Jarl Feyling er historiestuderende på KU.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste