Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Kritikken af økonomistudierne tager til. Nu også på ministerniveau

Fagtradition — Bevægelsen Rethinking Economics mener, at de danske økonomistudier er for ensporede. Nu er debatten trængt helt ind på Christiansborg, hvor uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers var kaldt i samråd om emnet.

Er undervisningen på landets økonomistudier for ensidig?

Det mener bevægelsen Rethinking Economics, der voksede frem i udlandet efter finanskrisen og nu også er kommet til Danmark. Siden har de argumenteret for, at økonomistudierne er præget af en skadelig vanetænkning, der blandt andet antager, at individer er nyttemaksimerende, og at markedet bevæger sig mod en ligevægt af sig selv. Bevægelsen savner en indføring i andre perspektiver, teorier og metoder, som de studerende kan tage med sig, når de i fremtiden skal løse samfundets problemer.

Pointerne gentog de tre formænd i et nyligt debatindlæg på Finans.dk.

Kritikken er vokset frem på universiteterne, ikke mindst på Københavns Universitet, hvor gruppen Kritiske Politter har huseret siden 2011. Tirsdag den 26. februar nåede den så helt ind i magtens centrum. Alternativets finansordfører Christian Poll havde kaldt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i samråd for at få ham til at forholde sig til kritikken fra Rethinking Economics, som Poll nævnte flere gange.

Sociologer bliver heller ikke kun undervist i socialkonstruktivisme. Og psykologer hører jo ikke kun om Freud og freudiansk psykoanalyse

Mads Falkenfleth, Rethinking Economics

»Den dominerende økonomiske tænkning kan ikke løse de kæmpe problemer, vi står over for. Den har tværtimod været med til at skabe dem,« sagde Christian Poll.

Han kritiserede undervisningen på universitetet for at fokusere på »regneark i den neoliberale model« og hævdede, at der er behov for at tænke i nye økonomiske baner i en tid, hvor klimakrisen truer.

»Første skridt er at undersøge, om universiteterne har de bedst mulige vilkår for at bidrage hertil,« sagde han og fremhævede, at Rethinking Economics ikke mener, det er tilfældet.

Som svar hyldede Tommy Ahlers den faglige debat og roste Rethinking Economics for aktivt »at involvere sig i studiet«. Men han understregede også, at han ikke vil detailstyre uddannelserne.

»Det er op til de faglige miljøer. Det er ikke noget, vi skal blande os i politisk,« sagde han.

Duer ikke at stikke hovedet i busken

Formanden for Rethinking Economics, Mads Falkenfleth, læser økonomi på Københavns Universitet, og han erklærer sig tilfreds med debatten på samrådet.

Han siger, at han ikke ønsker politisk indblanding i de faglige miljøer. Til gengæld mener han, at der bør ske ændringer ude på universiteterne, fordi det intense fokus på mainstreamøkonomiens modeller – for eksempel dem, Finansministeriet bruger – drukner andre perspektiver.

Ifølge Mads Falkenfleth er mainstreamøkonomien defineret ved tre grundsten: Den tager udgangspunkt i individet, den ser individer og virksomheder som ensidigt nytte- og profitmaksimerende, og den antager, at markedet i sig selv bevæger sig mod en optimal ligevægt.

»Vi har kun ét redskab i værktøjskassen. Vi bliver slet ikke fortalt, at der findes andre teoriretninger. Og at der ikke er videnskabeligt belæg for, at det, vi gør, er bedre eller mere sandfærdigt, end det andre metoder gør. Det er bare nogle antagelser, der er praktiske – og i øvrigt er beskæftigelsen og lønnen høj, så alt er godt,« siger han.

Bliver man ikke nødt til at introducere de studerende til nogle grundbegreber og -antagelser, inden man lader dem jonglere med alternative teorier?

»Sociologer bliver heller ikke kun undervist i socialkonstruktivisme. Og psykologer hører jo ikke kun om Freud og freudiansk psykoanalyse. Hvis det var tilfældet, ville man få det samme at vide, hver gang man gik til psykolog: ’Det er barndommen!’ ’Nej, jeg er lige blevet skilt.’ ’Ja, ja, det er barndommen!’ Det kan man jo slet ikke forestille sig.«

Det er det, du mener sker på økonomistudiet?

»Dybest set, ja.«

»Det dur ikke på en universitetsuddannelse, at vi stikker hovedet i busken og siger, at nu har vi altså valgt vores antagelser, og vi skal være enige om dem og tale det samme sprog. Nu bliver vi i busken. Vi må kunne diskutere de antagelser.«

En vigtig fødekæde

David Dreyer Lassen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet, blev nævnt et par gange under samrådet, efter han i december sagde til Dagbladet Information, at økonomistudiet kan blive bedre til at introducere alternative teorier og metoder.

Han mener dog også, at mainstreamvidenskaben fylder mere på økonomistudiet end på andre uddannelser, ganske enkelt fordi den er bredere.

»Tiden er relativt presset på universitetsstudier, så det, vi koncentrerer os om, er kernen i økonomien. Der er mange ting, vi ikke når til, men vi giver de studerende redskaberne til at gå videre ud i verden. Så hvis man vil have nye, konkrete ting ind på studiet, må man også sige, hvad der skal ud,« siger David Dreyer Lassen.

Man har en tendens til at sætte lighedstegn mellem videnskaben og regnemodellerne i Finansministeriet, og det er jo to relativt forskellige ting

Økonomiprofessor David Dreyer Lassen

Ifølge professoren er økonomistudiet i de senere år blevet bedre til at inddrage viden fra psykologien, der nuancerer modellernes simple antagelser om menneskets adfærd. Og han mener til stadighed, at forskningen bliver mere empirisk funderet.

Samtidig siger han, at der er en levende faglig debat på KU’s økonomiske institut. Derfor mener han, at en del af debatten har rod i mangelfuld kommunikation.

»Vi skal måske blive bedre til at illustrere, at der faktisk er en pluralisme i økonomifaget, så det bliver klart for politikerne. Så kan vi undgå de her meget fortegnede billeder af faget. Man har en tendens til at sætte lighedstegn mellem videnskaben og regnemodellerne i Finansministeriet, og det er jo to relativt forskellige ting.«

Men I uddanner vel netop de studerende til at navigere i Finansministeriets regnemodeller, og de baserer sig jo på mainstreamøkonomiens antagelser?

»Jeg forstår godt, hvad du mener. Det er selvfølgelig rigtigt, at der er en efterspørgsel efter folk, der kan navigere i de eksisterende modeller eller i den eksisterende tænkning. Men en meget vigtig del af formidlingen af ny viden går jo igennem de studerende. Alle universitetsstudier forsøger at opdatere pensum til de nyeste artikler og metoder, og det gør vi også. Derfor er det noget, de studerende møder, og derfor tager de det med ind i Finansministeriet. De her ting flytter sig ikke fra den ene dag til den anden, men vi kan se, at det sker langsomt. Og den fødekæde er ekstremt vigtig.«

Klimakrise kræver nytænkning

Under samrådet sagde Alternativets Christian Poll, at debatten om landets økonomistudier er særligt vigtig set i lyset af klimakrisen. Og at denne krise netop er et tegn på, at den vækstorienterede mainstreamøkonomi har spillet fallit.

»Det kræver en systemforandring at gennemføre en grøn omstilling,« sagde han, inden han spurgte ministeren, om han ikke kunne se, at vi i disse år »har med en særlig alvor at gøre«.

David Dreyer Lassen anerkender udfordringen, men mener ikke, økonomistudiet bør lægge markant større vægt på eksempelvis klimaøkonomi. Han siger blandt andet, at der i forvejen er høj efterspørgsel efter de kompetencer, som dimittenderne i dag udklækkes med.

Det er vigtigt, at man bliver gjort opmærksom på, at uanset hvilken teori man beskæftiger sig med, så har den skyklapper
Formand Mads Falkenfleth, Rethinking Economics

»Så vil jeg hellere lave nye uddannelser i klima- og miljøøkonomi. Så vigtigt som klima er, så har vi i forvejen arbejdsløshed på praktisk taget nul procent, så det er ikke sådan, at vi går rundt med ledige ressourcer. Og så er det et meget stort emne at inkorporere i et eksisterende studie.«

Men bag Polls kritik ligger også en præmis om, at den vækstorienterede mainstreamøkonomi, I underviser i, er en del af problemet?

»Den præmis køber jeg ikke. Du kan ikke få en økonom til at sige, at man skal fokusere på BNP som målet for, hvordan samfundet skal have det. Det økonomer gør, er, at de siger, givet vi fokuserer på BNP, hvad kan vi så gøre? Hvis man fra politisk eller etisk side bliver enige om, at man skal fokusere på det grønne nationalregnskab – som man i øvrigt er i gang med at udvikle her på instituttet – så er det det, vi kigger på. Og så kan man tilpasse sine analyser og sine politikanbefalinger efter det. Det er i den grad ikke os, der skal sige, hvad vi skal stræbe efter.«

Twists frem for en revolution

Mads Falkenfleth er omvendt enig med Christian Poll i, at mainstreamøkonomien kommer til kort i mødet med klimaforandringerne: »Vores modeller er ikke gearede til at lave systemet om,« siger han.

Når det er sagt, mener han ikke, at der er behov for en radikal forandring af økonomistudiet fra den ene dag til den anden. Og han mener heller ikke, at det er nødvendigt at beskæftige sig intensivt med hver og én af de ni økonomiske skoler, han nævner.

Han taler i stedet om en række »twists«. For eksempel henviser han til et åbent brev fra økonomistuderende ved Maastricht Universitet, der foreslår, at man ændrer den måde, man underviser i pengeskabelse og finansmarkeder på. Han foreslår, at man flytter videnskabsteori fra sjette semester til starten af studiet. Og så mener han, at nogle af de mere historisk orienterede fag, der i dag er valgfrie, bør gøres obligatoriske.

»Så jeg tror, der er en masse små twists, man kan lave, og så er det vigtigt, at man bliver gjort opmærksom på, at uanset hvilken teori man beskæftiger sig med, så har den skyklapper,« siger han.

»Men det er ikke nok, at man bliver gjort opmærksom på sine skyklapper. Jeg vil også mene, at man som minimum skal have en introduktion til de andre skoler inden for økonomien.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste