Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Krokodille-eventyr førte til Københavns Universitet

Jagten på drømmestudiet — Niels Thordal skulle bruge et par år på at skyde sig ind på det helt rigtige studie efter gymnasiet. Han fandt endelig inspirationen ved at arbejde med gigantiske, dødsensfarlige saltvandskrokodiller på en safari-farm i Australien.

To sabbatår gav en læsetræt Niels Thordal den helt rigtige ide til, hvad han ville læse efter gymnasiet.

Det var et arbejdsophold på 2,5 måneder på en safari-farm, der grænser op til Kakadu Nationalpark øst for Darwin i det nordlige Australien, der fik Niels Thordal til at beslutte sig for at studere skov- og landskabsingeniør på Skovskolen ved København Universitet.

Farmen i Australien lever blandt andet af at regulere bestanden af de største krokodiller i området, så de dræber og æder færre turister.

Der bliver alligevel dræbt en turist årligt af de store rovdyr. Arbejdet på farmen hjalp ham til at finde frem til ønskestudiet hjemme i Danmark.

Jeg følte mig presset flere gange af arbejdet med krokodillerne

Niels Thordal

Inden opholdet havde han først gået i halvandet år efter gymnasiet uden at ane, hvad han skulle læse. Han havde lange overvejelser om, hvorvidt han skulle blive landmand – ligesom sine forældre.

»Jeg tror, at der dukkede flere ideer op hos mig, fordi jeg var ude at rejse, end hvis jeg var blevet hjemme i Danmark for at tjene penge,« siger Niels Thordal.

Bestemt ikke ufarligt arbejde

Farmen nær Darwin hedder Carmor Plains Wildlife Reserve og har mange andre ting på programmet end krokodilleregulering. Den tilbyder også mulighed for forskellige former for regulær jagt. Krokodillerne er dog fredede, så de bliver aldrig jaget.

I stedet fanger farmens ejer, Matt Kelman, krokodillerne i store bure for at aflive dem. Han har licens til at dræbe 12-14 krokodiller om året, og klienter, der kommer som turister, betaler 50.000 kroner for at kunne tage dyrenes skind og kranier med hjem.

Det var bestemt ikke noget ufarligt arbejde, siger Niels Thordal.

»Jeg følte mig presset flere gange af arbejdet med krokodillerne, for du skulle næsten helt ud i vandet, hvor krokodillerne kunne ligge, for at hive fælderne op. Du skulle virkelig holde et vågent øje med dem, og som hovedregel måtte vi ikke komme tættere på end 10 meter fra vandkanten, for krokodillerne kan springe flere meter op i luften nede fra bunden under vandet for at fange sit bytte,« siger han.

Det var dog uundgåeligt, at han kom tættere på, når han arbejdede med krokodillefælderne.

»Desuden var der giftige edderkopper, der pludselig kunne kravle på ens ryg, og når man ikke var stedkendt i forvejen, så var man ræd for det hele,« fortæller han med et grin.

Slanger så han hver dag, men de var ikke noget problem for ham.

Frygtløs chef

Han og ejeren Matt Kelman skulle først lokke krokodillerne ind i buret, så de skød for eksempel et vildsvin, der blev lagt ind som lokkemad.

Igennem et par dage kunne de også sprede dyreblod ud i floden for at lokke krokodillerne til området og vænne dem til, at buret stod på land i nærheden, inden de lagde selve lokkemaden ind i buret.

Saltvandskrokodiller kan veje op til et ton, så de er ikke til at spøge med, men Matt Kelman var også lidt speciel, hvad det angår, fortæller Niels Thordal.

»Han var frygtløs, og tit handlede det også lidt for ham om at se lidt vildere ud, end han var, når klienterne var med. Nogle gange gjorde han bare nogle ting, fordi det så fedt ud. Enkelte gange tog han sin pistol frem og skød i vandet fire gange rundt om fælden for at skræmme andre dyr i vandet væk, hvis der skulle være nogen,« siger Niels Thordal.

Lærer at forvalte vildtet

Mens Niels Thordal opholdt sig på farmen – fra først i maj til sidst i juli i 2016 – var han med til at aflive tre krokodiller.

Oplevelserne med dem og hele arbejdet med at passe farmens 42.000 hektar jord for at give alle dyrene, herunder bøfler og vildsvin, de bedste levebetingelser gjorde, at han fik øje på uddannelsen på Skovskolen.

»Der var lidt adgang til internet dernede, og jeg fandt uddannelsen som skov- og landskabsingeniør hos Skovskolen på internettet,« siger Niels Thordal.

Det han lærte i Australien svarer ganske meget til, hvad han undervises i på Skovskolen hjemme i Danmark, hvor han nu går på tredje semester.

»Her handler det meget om, at man som vildtforvalter ikke bare skyder alt det hjortevildt, der kommer forbi, for hvis man gerne vil drive en virksomhed og leve af, at folk kommer og går på jagt, er det vigtigt, at man altid har det bedste at tilbyde dem. Der skal altid være nogle ’store trofæ-dyr’ til jægerne, og man kan ikke bare skyde alle de store tyre væk først, for så er der ingen tilbage til at føre de gode gener videre til andre store tyre,« siger Niels Thordal.

Annonce

Seneste