Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Forskningsfrihed — Københavns Universitet skal stramme sine formuleringer om forskningsfrihed i kommende kontrakter med eksterne parter, konkluderer tilsynsmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Københavns Universitet får nu kritik for en kontrakt som forskerne ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) indgik med SEGES, der er en del af landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, i 2016.
SEGES havde bestilt en rapport, der skulle afdække miljølovgivningens konsekvenser for landmænd ved Norsminde Fjord, men det arbejde KU-forskerne leverede mindede mere om noget fra et konsulenthus end om et universitetsprodukt, lød kritikken.
KU bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Universitetets tilsynsmyndighed, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, indskærper nu, at KU »fremadrettet bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter.«
»Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at universitetet fremadrettet bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter. Universitetet bør indsætte en formulering i kontrakterne om, at opgaver for private rekvirenter gennemføres i overensstemmelse med, hvad er der god skik inden for videnskabelig praksis eller en tilsvarende formulering, som tager højde for forskningsfriheden og den videnskabelige standard,« skriver styrelsen i sin redegørelse til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Det er ikke første gang, KU’s kontrakter med offentlige myndigheder møder kritik. I 2016 fortalte Uniavisen, hvordan Miljø- og Fødevareministeriets standardkontrakter ifølge eksperter begrænsede forskeres ytrings- og forskningsfrihed og desuden var i strid med forvaltningsloven. Efterfølgende ændrede ministeriet kontrakterne.
Bo Jellesmark Thorsen, Institutleder ved IFRO, skrev i en redegørelse den 6. oktober 2017, at »aftalen ikke har været til hinder for forskernes ophavsret og forskningsfrihed.«
Han anerkendte dog, at aftalens ordlyd kan være i konflikt med såvel universitetsloven som forvaltningsloven.
»Vi vil derfor gennemgå og styrke vores procedurer i forhold til fremtidige kontrakter med virksomheder og organisationer for at sikre, at der ikke fremover kan rejses tvivl om, at disse er i overensstemmelse med grundlaget for vores virke,« skrev institutlederen.
Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Innovation på KU, udtaler til Information, at det er positivt, at det bliver slået fast, at forskningsfriheden skal sikres, uanset om det er kontrakter med erhvervslivet, myndigheder eller andre.
»Så nu tager vi det op i vores ledelseskreds og drøfter, hvordan vi sikrer os, at budskabet kommer ud på hele KU, og hvordan vi præcist skal forstå og formulere, hvad der menes med forskningsfrihed og etik i denne sammenhæng,« siger Kim Brinckmann til Information.
Han siger, at som han forstår styrelsens krav, er det kun i nye kontrakter, at forskningsfriheden skal præciseres.
»Hvis der er problemer i nuværende kontrakter, så må vi håndtere det sag for sag, men det vil være et meget stort arbejde at gennemgå alle nuværende kontrakter,« siger Kim Brinckmann.
Uddannelses-og forskningsminister Søren Pind var den 23. januar i samråd om KU-SEGES-kontrakten.
Her sagde ministeren, at han er godt tilfreds med konklusionen fra styrelsen og har tillid til, at universiteterne tager den til efterretning.
Søren Pind vil dog ikke kræve, at de andre danske universiteter gennemgår deres kontrakter med eksterne bevillingsgivere.