Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

KU-forskeres innovative fiskesnack blev affejet som aprilsnar

Forskning — Tørret mudderkarpe i sprødt vaffelsvøb. Fiskesnacken er et bæredygtigt næringsboost til cambodianske børn - og blev af flere medier opfattet som en aprilsnar.

Når kalenderen melder 1. april ved enhver, at alt skal læses med et gran salt. Eller rettere sagt: Du kan ikke stole på nogen eller noget som helst. Det var måske derfor, at nyhedsmediet Ritzau opfattede pressemeddelelsen ‘Danske forskere laver Siamesisk mudderkarpe om til næringsrig fiskesnack’, som Københavns Universitet udsendte 1. april, som en aprilsnar.

Jeg synes, at medierne og journalisterne skal gøre sig mere umage med at videreformidle den forskning, som vi har gjort os umage med

Nanna Roos, lektor

Måske var det især ingrediensen mudderkarpe, der skabte journalistisk skepsis. For den innovation, der er er tale om, er en fiskehapser bestående af tørret mudderkarpe svøbt i sprød vaffeldej.

Men den er altså god nok: To forskere fra Institut for Idræt og Ernæring har i samarbejde med UNICEF udviklet et næringsrigt specialprodukt, der skal bruges til at bekæmpe underernæring blandt cambodianske børn.

Og det var ikke bare Ritzau, der sprang i med begge ben. Flere medier, bl.a. Ekstra Bladet, viderebragte forskningshistorien som en aprilsnar.

»De har tydeligvis ikke læst pressemeddelelsen til ende,« siger Nanna Roos, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring og en af forskerne bag det såkaldt terapeutiske produkt.

»Jeg synes, at medierne og journalisterne skal gøre sig mere umage med at videreformidle den forskning, som vi har gjort os umage med at formidle til offentligheden,« siger Nanna Roos.

Kampen mod svær underernæring

Knap 200.000 børn, 10 procent af alle børn under 5 år, er svært underernærede i Cambodia. I dag importerer regeringen en komprimeret kikseagtig proteinbar lavet af mælkepulver tilsat vitaminer og mineraler til brug i behandlingen af underernæring. Et af problemerne med BP-100, som det spiselige specialprodukt hedder, er, at det ikke smager af mad, som cambodianerne er vant til at spise. Samtidig er importproduktet dyrt og svært at få transporteret ud i sundhedsklinikker langt ude på landet.

Produktet bliver billigere at fremstille og i bred forstand mere bæredygtigt, fordi det kan produceres lokalt
Nanna Roos, lektor

Nutrix hedder det nye spiselige produkt, som ph.d. Sanne Sigh og lektor Nanna Roos står bag.

Det er ikke baseret på mælkeprotein som dets forgængere, men er i stedet lavet på proteinholdige fisk fra Mekong-floden i Cambodia. Heriblandt den siamesiske mudderkarpe og andre fisk fra karpefamilien, som ifølge Nanna Roos har stor ernæringsværdi. Da det fingerstore sprøde vaffelhylster allerede er en almindelig spise i Cambodia, og fisk er en central del af kosten, matcher det nye behandlingsprodukt derfor bedre de lokales smagspræferencer end den mælkebaserede kiksebar førhen har gjort.

Et fokus på lokale råvarer medfører også, at produktet kan produceres lokalt istedet for at skulle importeres fra Europa.

»Det bliver billigere at fremstille og i bred forstand mere bæredygtigt, fordi det kan produceres lokalt. En lokal produktion vil også medføre flere arbejdspladser,« siger Nanna Roos.

Falsk aprilsnar gav masser af omtale

Forskerne har været indforstået med, at nyheden om deres forskningsresultater blev udsendt netop 1. april. Og på trods af det, eller måske netop fordi Ritzau startede rygtet om, at fiskesnacken var et morsomt påfund i anledning af dagen, så kan Sanne Sigh og Nanna Roos glæde sig over, at deres forskning er nået ud til både Ekstra Bladet, Berlingske og B.T.’s læsere.

Et barn spiser specialproduktet Nutrix.

På dagen blev forskningsnyheden først præsenteret som en reel forskningshistorie i P1 Morgen. Herefter blev den optaget som aprilsnar i flere landsdækkende medier. Dernæst kørte den endnu engang som en tilbagetrukket aprilsnar (hvorfor du ikke længere kan finde den oprindelige artikel, der nævnte historien som fake). Dagen efter var Tv2 News og P1’s videnskabsprogram ‘Så vidt vi ved’ ellevilde efter at få en bid af kagen og ville tale med de to forskere om deres forskning, som pludselig var blevet både vedkommende og aktuel.

I alle medieomtaler siden misforståelsen blev opdaget, har Sanne Sigh og Nanna Roos haft mulighed for at fortælle om forskningsprojektet. Sådan har deres forskningsprojekt altså fået en masse god medieomtale ind på kontoen.

Mediestunt? I så fald et snedigt ét.

Fake news

Apropos røverhistorier: Her er de to fake news-rapporter, Uniavisen selv udsendte i anledning af 1. april:

1: Snart skal alle kommende studerende intelligenstestes.

2: KU-forskere skal løse årtiers gåde om danskernes middagsborde.

Seneste