Københavns Universitet har ekstraordinært mange bederum

Der udgik 7. april 2017 befaling til de videregående uddannelser fra Uddannelsesministeriet om at finde og tælle alle deres bederum. Denne sommer sendte uddannelsesminister Søren Pind (V) Folketinget svarene.

10 ud af 37 videregående uddannelser har bederum

Optællingen er research til ære for politikerne, som i år skal tage stilling til et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Fakta: 10 ud af 37 videregående uddannelser har bederum. Men de er stort set koncentreret på universiteterne.

Mens fx de maritime uddannelsessteder ingen bederum har, er der bederum på seks ud af de otte danske universiteter, og ét af universiteterne (Roskilde) havde indtil for nylig to rum, der dog er blevet nedlagt i en sparerunde.

Bederum er langt mere sjældne på gymnasier og skoler

Optællingen viser altså, at universiteterne er velforsynede med bederum, og dermed tegner den et lidt anderledes billede end en anden – meget medieomtalt – opgørelse over forekomsten af bederum på alle de mange uddannelsessteder, som hører under Undervisningsministeriet, fx skoler og gymnasier.

Kun 27 ud af 1.774 af Undervisningsministeriets uddannelsessteder havde bederum. Og på de af dem, der havde, var brugerne ifølge uddannelsesstederne selv hovedsaglig kristne, ikke muslimer, sådan som medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og fortaler for afskaffelsen af bederum Marie Krarup har hævdet.

Ingen kalder det for bederum

At der er bederum de fleste steder er ikke ensbetydende med, at universiteterne støtter de studerende og ansattes religiøse udfoldelser ret meget. Flere af dem skriver i deres svar til ministeriet, at de er sekulære institutioner, og intet universitet bruger selv udtrykket bederum.

På DTU og på Aarhus Universitet hedder lokalerne ‘stillerum’, på Aalborg Universitet og SDU er der ‘fordybelsesrum’, CBS har et ‘andagtsrum’ og på Københavns Universitet findes ‘retræterum’ og ‘stillerum’.

Brugerne [er] ifølge uddannelsesstederne selv hovedsaglig kristne, ikke muslimer

KU udmærker sig ved at have hele syv retræte- eller stillerum. De øvrige universiteter har typisk kun et enkelt.

Roskilde Universitet havde tidligere to ‘andagt-rum’, der blev lukket »i forbindelse med universitetets arealoptimering.« Studenterpræsten har dog stadig et lokale på RUC.

På SDU er fordybelsesrummet blottet for religiøs udsmykning. »Der må i lokalet alene forefindes stole og intet andet,« skriver SDU. Men også på SDU er der et lokale til en studenterpræst.

DTU skriver i sit svar til ministeriet, at »DTU ikke stiller bederum til rådighed for studerende, da DTU definerer sig selv som et sekulært universitet,« men altså heller ikke mere sekulært, end at også DTU har en studenterpræst.

Studenterpræstens initiativ på KU

Studenterpræster (kristne) fører flere steder tilsyn med lokalerne, og det er ikke et tilfælde. På KU blev et meget omdiskuteret retræterum på Søndre Campus netop etableret efter ansøgning fra en tværreligiøs gruppe under den lokale studenterpræst.

Selv om kritikken fra Dansk Folkeparti lyder, at bederum, eller hvad man nu vil kalde dem, i praksis anvendes af muslimer, er den historiske baggrund for indretningen af den type lokaler faktisk tværreligiøs, i hvert fald ifølge forskning i emnet:

Snarere end at være én religions område, kan lokalerne ses som udtryk for religiøse gruppers modstand mod sekularisering og et forsøg på at definere en multireligiøs offentlig praksis, der kan fungere i et moderne samfund uden at vække anstød.

Læs Uniavisens indblik i bederumsforskningen: Retræterum er ikke islamiske – de er lavet til noget, der hedder tværreligiøsitet

IT Universitetet har ikke noget rum sat af til bøn eller anden religiøs aktivitet.