Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

KU skal bruge mere engelsk i undervisningen

Internationalisering — Undervisning på engelsk kan gøre KU-studerende mere klar til et globalt arbejdsmarked og få udenlandske studerende og forskere til Danmark for at blive, vurderer Nordisk gruppe for parallelsproglighed.

Engelsk skal fylde lige så meget som dansk i undervisningen på Københavns Universitet, hvis det står til Nordisk gruppe for parallelsproglighed, der er nedsat for at sikre god tværsproglig praksis i Norden. De anbefaler mere undervisning på engelsk, fordi det giver de studerende »gode muligheder for at forske og arbejde i en international kontekst,« som de skriver i en pressemeddelelse.

Det er dog langt fra alle studerende, der har et godt nok akademisk engelsk til, at de kan begå sig lige så godt som på deres modersmål. Det vil Nordisk gruppe for parallelsproglighed løse med »kombinationsundervisning på engelsk og på lokalsprog og med sprogkurser, der kvalificerer de studerendes engelsk/de internationale læreres forståelse af lokalsproget.«

Universitetet har som institution altid stået for international deling af viden. Men KU kan blive meget bedre til at få mest muligt ud af den globaliserede vidensdeling, mener formand for gruppen Frans Gregersen.

En større internationalisering af sproget i undervisningen er forudsætningen for, at vi kan drive et universitet i europæisk klasse.
Frans Gregersen, formand for Nordisk gruppe for parallelsproglighed

Han opfordrer derfor alle universiteter i Norden til at formulere en forpligtende sprogpolitik, der »går på såvel et engelsksproget ben som et lokalsproget ben, og som støtter op med fx ekstra sprogundervisning til studerende eller undervisere, hvis det ene ben taber tempo.«

Anne Holmen, der er leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på KU fortæller, at cirka en tredjedel af de nyansatte på KU er internationale. Hun mener også, at der er behov for en ny og mere anvendelig sprogpolitik på universitetet:

»Vi har lige nu en meget overordnet sprogpolitik, der siger, at vi tilstræber en balance mellem dansk og engelsk, og at vi gerne vil sikre, at studerende efter behov også kan lære på andre sprog end dansk og engelsk,« siger hun og fortsætter:

»Den nye anbefaling er en mere detaljeret sprogpolitik, som bliver diskuteret på universitetet, så det ikke er et skrivebordspapir, men faktisk et praktisk stykke papir, der anvendes og har en handleplan og nogle ansvarlige. Det er meget vigtigt, at det ikke bare er en intention, men at den også føres ud i livet.«

Få verden til Danmark og Danmark ud i verden

Københavns Universitet er netop blevet rangeret som nummer 7 i Europa ud fra forskeres top-publikationer. For Frans Gregersen er engelsksproget undervisning afgørende for, at KU kan fastholde sin position.

»En større internationalisering af sproget i undervisningen er forudsætningen for, at vi kan drive et universitet i europæisk klasse,« siger Frans Gregersen.

Frans Gregersen, formand for Nordisk gruppe for parallelsproglighed

Det skal også appellere til udenlandske forskere og undervisere, så de kommer til Danmark for at blive.

Ifølge gruppens rapport højner engelsk nemlig »undervisningens kvalitet og udsyn, fordi den tiltrækker flere velkvalificerede internationale forskere og undervisere. Kombineres den med kurser i at forstå det lokale sprog, vil flere af de internationale desuden motiveres til at blive boende i Norden.«

Frans Gregersen mener, at det er vigtigt at tiltrække internationale studerende og forskere, men mindst lige så vigtigt at få vores danskproducerede viden ud i den store verden: »Det handler om at få verden til Danmark, men lige så meget om at få verden til at få øjnene op for Danmark,« siger han.

Internationalisering er god forretning

I 2016 blev ni ud af i alt tretten lukningstruede sprog- og områdefag nedlagt som konsekvens af regeringens besparelser.

Forudsætningen for at internationaliseringen skal virke er netop, at der kommer penge tilbage til KU

Frans Gregersen

Det kan derfor virke underligt for nogle, hvis KU prioriterer at sende én gruppe undervisere på ekstra engelskkurser, mens andre bliver fyret i sparerunder og hele fag bliver nedlagt. Frans Gregersen har dog en beroligende besked til besparelsesbekymrede og lukningsfrustrerede studerende:

»Forudsætningen for at internationaliseringen skal virke er netop, at der kommer penge tilbage til KU,« siger han.

Ifølge ham går ekstrauddannelse af undervisere i engelsk ikke ud over de små fag. Han mener tværtimod, at hvis KU havde brugt en mere internationaliseret tilgang til undervisningen på de fag, kunne lukningen af dem måske være undgået:

»Vores småfag kunne få en helt anden fremtid, hvis vi accepterede, at de uddanner til at globalt arbejdsmarked,« siger han.

Svaret er ikke at skifte helt til engelsk

Frans Gregersen fortæller, at der særligt fra politisk side hersker en forfejlet forståelse af, at man går globalisering i møde ved helt at skifte undervisningssproget over til engelsk.

»Hvis man tror, at universitetets ansvar kun er at uddanne folk på engelsk, så tager man fejl. Hvis man bare skifter sproget ud med engelsk, er det en dårlig internationalisering,« siger han.

Han opfordrer derfor til samarbejde mellem de folkevalgte og sproganalytikerne, hvor sidstnævne argumenterer for, at internationalisering kun fungerer gennem en dynamisk sammensmeltning af de lokale nordiske sprog og engelsk. Det gælder om at definere, hvad der er nødvendigt for hvert enkelt fag.

Som Centerleder for Internationalisering og Parallelsproglighed Anne Holmen siger:

»Man skal ikke opfatte den her sprogpolitik, som det man kalder sprogpoliti – altså noget, der regulerer og ’vi ved bedre end jer’. Det her er nogle sunde praktiske principper, som hele universitetsbefolkningen kan tage til sig.«

Nordisk gruppe for parallelsproglighed blev nedsat i 2014 af Nordisk Ministerråd og fik 450.000 kroner stillet til rådighed. Gruppen afholdt konferencen More Parallel, please! den 5. maj 2017, og deres endelige rapport udkommer til september.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste