KU udleder flere drivhusgasser end i 2018 – trods løfte om halvering

Trods et årelangt fokus på den grønne omstilling går det den forkerte vej med KU’s klimaaftryk, og universitetet får meget svært ved at nå sine egne klimamål.

Det viser universitetets nyeste klimaregnskab.

I 2024 udledte KU 184.934 ton CO₂e, hvilket er en stigning på 20 procent per årsværk og studerende i forhold til året før.

Universitetets mål er, at KU i 2030 har halveret sin udledning af drivhusgasser per årsværk og studerende sammenlignet med år 2018, som bestyrelsen har valgt som baseline.

Men siden 2018 er klimaaftrykket i stedet steget med 11 procent.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Nybyggeri trækker tal i vejret

Den seneste stigning skyldes især, at Niels Bohr Bygningen på Nørre Campus blev taget i brug i 2024.

Hele byggeprocessens klimabelastning – fra beton til ventilation – er bogført i det år, bygningen stod færdig. Det giver selvsagt et voldsomt udsving, men selv uden denne pukkel er KU’s klimaaftryk uændret fra 2023.

Der skal langt mere til i de kommende år.

Jacob Graff Nielsen, talsperson for KU’s bæredygtighedsarbejde

Og over en længere årrække er tendensen klar: Siden nedlukningen under coronapandemien har universitetets samlede udledninger igen været stigende.

Klimaregnskabet viser desuden, at energiforbruget er vokset, både fordi universitetet samlet bruger mere energi, og fordi den energi, der købes, har haft et højere klimaaftryk.

På den positive side er udledninger forbundet med laboratorieindkøb faldet en smule i 2024, men laboratorieaktiviteterne er fortsat blandt de mest udledende. KU er med andre ord presset fra flere sider: stigende aktivitet, energiforbrug og nybyggeri trækker i den forkerte retning, mens reduktionerne går for langsomt.

En kedelig førsteplads

Københavns Universitet har samtidig det største klimaaftryk blandt de danske universiteter, der laver forbrugsbaserede klimaregnskaber.

Mens KU i 2024 udledte knap 185.000 ton CO₂e, rapporterede Aarhus Universitet 86.524 ton, Aalborg Universitet 56.739 ton (nyeste tal er fra 2023) og Syddansk Universitet 36.199 ton.

Også når man tager højde for størrelsesforskelle mellem universiteterne, ligger KU i top.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I 2024 udledte universitetet 4,8 ton CO₂e pr. medarbejder og studerende, mens landets næststørste universitet, Aarhus Universitet, udledte omkring 2,5 ton.

Forskellen kan delvist forklares ved KU’s store andel af laboratorietung forskning, der medfører højere forbrug af energi og materialer, men tallene viser også, at KU’s klimaaftryk er det højeste i sektoren – selv hvis man ser bort fra byggeudledningen fra Niels Bohr Bygningen.

LÆS OGSÅ: KU’s klimamål vakler: Stigende flyrejser truer grønne ambitioner

Urealistiske mål bevares

Talspersonen for KU’s bæredygtighedsarbejde, Jacob Graff Nielsen, har ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med denne artikel.

I stedet har han sendt skriftlige svar på Uniavisens spørgsmål, hvori han erkender, at udviklingen gør det vanskeligt at nå målet om en halvering af klimaaftrykket i 2030.

»Vi må erkende, at det bliver rigtig svært, og at der skal langt mere til i de kommende år,« lyder det fra Jacob Graff Nielsen, der også er dekan på Det Juridiske Fakultet.

Når det gælder investeringer i bygninger, bør nybyggeri begrænses.

Jacob Graff Nielsen, talsperson for KU’s bæredygtighedsarbejde

Han peger på, at klimaaftrykket hænger tæt sammen med universitetets voksende forskningsaktivitet. Siden 2018 er KU’s omsætning steget med 23 procent og den eksterne finansiering med 40 procent, mens antallet af medarbejdere og studerende kun er vokset beskedent.

Dermed bliver der udledt flere drivhusgasser per årsværk, selvom universitetet ikke nødvendigvis vokser i størrelse.

Alligevel afviser Jacob Graff Nielsen, at klimamålet skal ændres. Halveringen i perioden 2018-2030 skal fortsat være pejlemærke, også selvom det i dag fremstår urealistisk.

Vækst eller reduktion

Ifølge Jacob Graff Nielsen står KU over for et grundlæggende dilemma: universitetet kan kun reducere sit klimaaftryk ved enten at forbruge mindre eller købe produkter med lavere udledning – og begge veje er vanskelige.

At skære ned på forbruget strider mod de stigende krav om produktivitet, mens grønne indkøb forudsætter, at leverandørerne ændrer deres produktion.

Alligevel har KU et ansvar, understreger han. Universitetet kan selv gøre mere for at udnytte sine ressourcer bedre og tænke klimaet ind i de store beslutninger:

»Når det gælder investeringer i bygninger, bør nybyggeri begrænses. I stedet skal vi prioritere renovering og vedligeholdelse af eksisterende bygninger. Jeg ser store muligheder for, at KU i langt højere grad kan dele bygninger, laboratorier og udstyr. Vi er i gang, men det skal gå hurtigere,« forklarer Jacob Graff Nielsen.

LÆS OGSÅ: Universiteternes klimaregnskaber ser sorte ud – KU er ingen undtagelse

Han fremhæver flytningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet til Søndre Campus som et eksempel på, at klimahensyn i stigende grad spiller en rolle i ledelsens strategiske valg.

Nye indsatser og et klimaråd på vej

Fremover vil KU styrke sin indsats på tre områder, der tilsammen står for hovedparten af universitetets udledninger: bygninger, laboratorier og flyrejser.

Især laboratorierne er klimabelastende, og universitetet arbejder på at udvikle mere bæredygtige forskningspraksisser.

På bygningssiden handler det om at reducere behovet for nybyggeri og udnytte eksisterende kvadratmeter bedre, mens flyrejser skal bringes ned gennem blandt andet ændret adfærd.

Trods tiltagene er KU dog fortsat langt fra at nå sine egne grønne ambitioner.

»Som jeg ser det, er de igangsatte indsatser ikke tilstrækkeligt omfattende eller hurtige,« lyder det fra Jacob Graff Nielsen.

LÆS OGSÅ: KU’s klimamål er ren greenwashing

For at forankre arbejdet har universitetet oprettet KU Klimarådet, hvor dekaner, medarbejdere og studerende skal drøfte, hvordan universitetet bliver mere klimavenligt i praksis.

Rådet skal skabe ejerskab og engagement på tværs af organisationen, men uden at lægge nye administrative lag på.

»Det store spørgsmål er, hvordan vi skaber medejerskab og flytter holdninger og adfærd i det daglige, så vi undgår modstand, når man skal lære at arbejde og studere under nye vilkår,« skriver Jacob Graff Nielsen.

LÆS OGSÅ: Hun sparer KU for 15 procent af strømmen i sine laboratorier