KU’s klimamål er ren greenwashing

KU har i årevis profileret sig som en foregangsinstitution inden for den grønne omstilling. Da universitetet lancerede sine bæredygtighedsmål for 2030, skrev de, at »KU går forrest og tager ansvar« for den grønne dagsorden.

Men ved nærmere eftersyn fremstår løfterne ikke blot uambitiøse i omfang, men også tomme for tiltag, der for alvor kunne styrke KU’s rolle i verden. Selv det ambitiøse mål om en CO2-reduktion på 50 procent fra 2018 til 2030, som Studenterrådet og Den Grønne Ungdomsbevægelse har krævet, er et fatamorgana, som ikke nås, så længe ledelsen prioriterer at flyve på universitetets klimaregning frem for at tage de nødvendige, svære samtaler og beslutninger, som klimakrisen kræver.

KU’s udledninger er steget, ikke faldet

En gennemgang af KU’s seneste klimaregnskab afslører en bekymrende udvikling: I stedet for at reducere dem, øgede KU sine CO2-udledninger fra 2022 til 2023. Det står i skarp kontrast til de mange grønne visioner, som KU-ledelsen har præsenteret offentligt. Hvordan kan en institution, der skal stå i spidsen for fremtidens videnskab og løsninger, have så svært ved at leve op til sine egne ambitioner?

LÆS OGSÅ: KU har vedtaget ny klimamålsætning. »Ambitiøst,« siger ekspert

Desværre er den grønne omstilling også på disse områder reduceret til en slags festtale-emne

At udledningerne er steget, kunne måske tilgives, hvis KU var ambitiøs nok til at integrere bæredygtighed i forskningen og i uddannelserne. Desværre er den grønne omstilling også på disse områder reduceret til en slags festtale-emne – noget, der lyder godt i officielle sammenhænge, men som aldrig for alvor omsættes til handling. KU’s ledelse har talt store ord om at tage klimaudfordringen seriøst, men i praksis ser vi et monumentalt generationssvigt.

En væsentlig del af problemet er fraværet af bæredygtighedskrav i universitetets forskningsmidler og laboratorieindkøb. Forskning, der burde drive den grønne omstilling fremad, bliver udført uden de nødvendige klimahensyn. Det skaber en ond cirkel, hvor både forskningen og universitetets drift bidrager til klimabelastningen.

Klimabelastende forskning skal ikke tildeles midler

Studenterrådet mener derfor, at KU skal:

• Indarbejde bæredygtighedskriterier i tildelingen af interne forskningsmidler, så projekter med klimahensyn prioriteres.
• Indføre en investerings- og indkøbspolitik, der sikrer miljøvenlige løsninger og reduceret energiforbrug i laboratorier.
• Etablere en central rådgivningsenhed, der vejleder forskere i at minimere CO2-udledninger i deres arbejde.

Et kig i føromtalte klimaregnskab viser også, at der er flere lavthængende frugter, som KU kunne ændre på. For eksempel at indføre klare og ambitiøse rejsepolitikker.

LÆS OGSÅ: Hvorfor tilbyder KU’s officielle rejsebureau ikke togrejser?

KU bør prioritere bæredygtige transportformer ved at gøre togrejser obligatoriske for ture under en vis længde og etablere aftaler med togselskaber via universitetets rejsebureau, som gør det mere attraktivt at tage toget frem flyet – sådan som en klog skribent for nylig påpegede i Uniavisen. Det kan vi i Studenterrådet kun erklære os helt enige i.

Det glæder os, at KU lader til at tage det alvorligt, og det er noget, vi glæder os til at tale videre om i bestyrelsen

Grønne fag på alle uddannelser – fra økonomi til fysik

På SAMF har klimabevidste studerende og forskere samlet sig i en klimasamling for at diskutere, hvordan en demokratisk og inkluderende grøn omstilling kan se ud. Det viser, at der blandt de studerende og forskere findes en reel vilje til at tage ansvar og finde bæredygtige løsninger. Men så længe KU’s ledelse ikke følger op på initiativerne og gør dem til en del af universitetets officielle politik, forbliver ambitionerne fanget i mødelokalerne.

LÆS OGSÅ: KU arbejder på at gøre det lettere at rejse med tog

Studenterrådet mener derfor, at KU bør:

Hvis KU skal være relevant i en tid med klimakrise, skal universitetet ikke bare tale om grøn omstilling

• Gøre studenterinitiativer til en del af universitetets officielle strategi og støtte dem økonomisk.
• Etablere en klimasamling med deltagelse af studerende, forskere og ledelsen, som kan udvikle konkrete, grønne løsninger i forbindelse med implementeringen af 2030-strategien.
• Tilbyde specialiseringer i klima og bæredygtighed på alle relevante uddannelser, fra økonomi til fysik, så fremtidens kandidater er klædt på til at løse klimakrisen.

Studenterrådet kæmper videre

Københavns Universitet har en unik mulighed for at vise, hvordan et moderne universitet kan være en drivkraft for bæredygtighed. Den nuværende kurs viser dog en institution, der er mere reaktionær end visionær. Hvis KU skal være relevant i en tid med klimakrise, skal universitetet ikke bare tale om grøn omstilling – det skal skabe den.

LÆS OGSÅ: Stem på dem, der gør arbejdet

Og hvis ledelsen glemmer klimakrisen, skal de studerende, som skal leve med konsekvenserne, nok minde dem om det. Det kommer vi i hvert fald til i Studenterrådet.

Univalget finder sted fra den 25. til den 29. november, og du kan stemme her.