KU’s adgang til digitale bøger og tidsskrifter er truet

»Når vi får besøg af internationale forskere og studerende, siger de ofte, at KU’s portefølje af e-ressourcer er stærkere, end den de er vant til.«

Ordene kommer fra Kira Stine Hansen, KU-universitetsbibliotekar og vicedirektør for Det Kgl. Bibliotek. Med ’e-ressourcer’ mener hun de tidsskrifter, databaser, e-bøger, aviser mm., som er tilgængelige online for universitetets ansatte og studerede – og i løbet af de seneste 10-15 år er blevet en bærende del af undervisning og forskning på KU.

Det er en monopollignende situation, som udnyttes med ublu årlige prisstigninger

Kira Stine Hansen, vicedirektør, Det Kgl. Bibliotek

Men den omfattende online-adgang til forskning er ikke gratis. Slet ikke. Det koster 65 millioner om året at hooke KU på. De seneste år er der samtidig blevet effektiviseret og »reduceret på medarbejderstaben« på universitetsbibliotekerne som en del af en omfattende digitalisering. Nu kan der ikke spares mere – og priserne til digitale adgange stiger stadig.

Smertegrænsen er nået

Uniavisen møder Kira Stine Hansen på hendes kontor i Den Sorte Diamant med udsigt over Københavns kanaler.

Meget vand er løbet under Langebro, siden de digitale ressourcer blev et vigtigt element i det daglige forskningsarbejde. Fakulteterne SCIENCE og SUND var de første til at blive storbrugere af digitale tidsskrifter, mens de ‘tørre’ fakulteter, Jura, Teologi, Samfundsfag og Humaniora, kom med på bølgen senere.

For mere end fem år siden satte universitetsbiblioteket endnu mere fart på udviklingen, da de anlagde strategien ’E frem for T’. Elektronisk materiale skulle prioriteres frem for det trykte, fordi materialerne på den måde er tilgængelig for flere brugere end én, uanset hvor de befinder sig. Strategien var ikke ubetinget populær blandt en del af de studerende, der foretrækker at have fysiske bøger i hænderne – og digitaliseringen er sket samtidig med, at flere institutbiblioteker har afhændet stor dele af deres fysiske bogsamlinger eller ligefrem er lukket.

Men priserne for de digitale aftaler er i 2018 væsentligt anderledes end de var for få år siden. Aftalerne kommer nemlig ikke som en fint indbundet pakkeløsning til fast pris. Hver leverandør har sin egen betalingsmodel, og priserne stiger årligt. Ifølge Kira Stine Hansen leveres KU’s e-ressourceportefølje via cirka 300 leverandører, og heraf kommer 70 procent af ressourcerne fra kun 10 leverandører.

»Det er en monopollignende situation, som udnyttes med ublu årlige prisstigninger. Smertegrænsen økonomisk er lige rundt om hjørnet,« fortæller Kira Stine Hansen.

Således strømmer pengene ind på de store leverandørers bankkonti, hvilket den britiske avis The Guardian også kunne beskrive i juni måned. Her gik de især i kødet på forlaget Elsevier, der også er storleverandør til KU. Avisen beskriver blandt andet, hvordan forlaget, for at sikre profit, bekæmper Open Access, der skal skabe åben adgang til forskning.

De monopolagtige tilstande og leverandørernes enorme magt er for Kira Stine Hansen den største trussel for KU’s fortsatte adgang til de vigtige e-ressourcer. Leverandørerne har derudover påbudt deres kunder at hemmeligholde de enkelte aftaler, så ingen ved reelt, hvad andre universiteter betaler for deres aftaler. Dette skaber langtfra en optimal forhandlingsposition for universiteterne.

Fakulteter med på råd

De årlige prisstigninger har drænet universitetsbibliotekernes pengekasse. Der er blevet effektiviseret og omstruktureret for at have råd til de digitale tilbud. Der kan på nuværende tidspunkt ikke skæres mere, siger Kira Stine Hansen. Samtidig har bibliotekerne – som en del af den omfattende digitalisering – sagt farvel til flere medarbejdere. Udgifterne til e-ressourcer er i dag større end til personalet på alle Københavns universitetsbiblioteker tilsammen.

Jeg vil tage en dialog med de enkelte fakulteter for at få den faglige vurdering af, hvilke aftaler der potentielt skal lukkes først

Kira Stine Hansen

Fremtidsudsigterne er dystre. Som det ser ud nu, må KU sandsynligvis sige farvel til nogle af de steder, hvor forskere og studerende finder data og kilder.

»Jeg vil tage en dialog med de enkelte fakulteter for at få den faglige vurdering af, hvilke aftaler der potentielt skal lukkes først,« siger Kira Stine Hansen.

I 2016 benyttede de studerende og ansatte på KU de digitale tilbud 19.982.608 gange, kontra knapt 500.000 benyttelser af trykt materiale samme år. I 2017 var det digitale forbrug over 20 millioner. E-ressourcerne bliver altså flittigt anvendt – men måske er det kun på lånt tid.