Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

KU’s Boligfond får ny kritik: Vildledte gæster fra Harvard

Udlejning — Skjulte gebyrer, uforståelige kontrakter, manglende sengetøj, forsøg på vildledning og total mangel på service og lydhørhed over for problemer: Det er klagen fra lederne af et litteraturinstitut ved Harvard University over KU’s boligfond, som indlogerede 70 studerende og forskere i juli måned. Boligfonden erkender visse fejl.

Den 11. juli går der ild i en mikrobølgeovn på fjerde sal i University Guest House-bygningen i centrum af Købehavn, hvor en lille gruppe internationale studerende bor til leje hos Københavns Universitets Boligfond. Alarmen går.

Da brandfolkene ankommer, kan de i første omgang ikke komme ind. Der mangler en nøgle til dem i en boks på bygningen, og det skaber en forsinkelse.

Beredskabsrapporten viser, at der er tale om en lille brand, og ingen kommer til skade. Men bagefter er det vigtigt for Margaret Sessa-Hawkins og Alexandra Effe, som er de eneste beboere på fjerde sal, at få vished for, at der er styr på brandsikkerheden.

Sessa-Hawkins og Effe er to af 70 studerende og forskere, der i sommeren 2017 bor i en udlejningsbolig hos Københavns Universitets Boligfond, som lejer boliger ud til internationale studerende og forskere i København, fordi de deltager i en sommerskole arrangeret af Harvard University.

Ifølge Margaret Sessa-Hawkins er der ingen hos KU’s Boligfond, der besvarer hendes opkald til deres nødtelefon, så efter branden i mikroovnen sender hun fonden en lang mail. Hun beskriver sin utryghed over brandforanstaltningerne i University Guest House.

»Vi har brug for øjeblikkelig vished for, at problemet er blevet løst,« skriver hun. Men hun kommer til at vente.

KU's Boligfond tilbyder en service, og du er velkommen til at finde et værelse/en lejlighed selv uden at booke den hos KU's Boligfond
Studenterkoordinator i Boligfonden

Flyt gerne, men det koster

KU’s Boligfond har i de senere år haft en stribe møgsager, og håndteringen af branden og den manglende brand-nøgle er blot starten på endnu en. Arrangørerne af sommerskolen fra Harvard University kritiserer Boligfonden for at vildlede dem og deres deltagere, opkræve skjulte gebyrer og for at yde en miserabel service.

I sin e-mail til fonden klager Margaret Sessa-Hawkins ud over brandsikkerheden over, at der ikke bliver serveret mad i University Guest House, selv om hun har betalt forud for en madordning, og over, hvad hun kalder skjulte gebyrer fra KU’s Boligfond. Endelig skriver hun, at Boligfonden bør tilbyde lejere, der har haft oplevelser som hendes, at de uden at betale ekstra gebyrer kan flytte ind i et ledigt lejemål.

To dage går, før Boligfonden svarer, at Margaret Sessa-Hawkins vil blive kompenseret for den manglende mad. Men først efter fem dage adresserer en medarbejder fra fonden spørgsmålet om branden. En ansat i University Guest House vil kontakte den stedlige sikkerhedsmedarbejder, som igen vil ‘informere’ og ‘opdatere’ brandvæsenet, og nogen vil komme og kigge på ovnen. Fondens medarbejder tilføjer, at Margaret Sessa-Hawkins er velkommen til at flytte, hvis hun vil, men at det vil koste et flyttegebyr på 625 kroner:

»KU’s Boligfond tilbyder en service, og du er velkommen til at finde et værelse/en lejlighed selv uden at booke den hos KU’s Boligfond.«

Ifølge Margaret Sessa-Hawkins stod den brandskadede mikroovn stadig på sin plads i University Guest House ved juli måneds afslutning. Hverken ovnen eller kontakten, den var tilsluttet, var efter hendes oplysninger, blevet efterset.

Skjulte gebyrer

Sommerskolen i København er arrangeret af The Institute for World Literature (IWL), en organisation med base på Harvard University, USA, hvor IWL’s direktør, David Damrosch, er professor i litteratur og institutleder.

IWL afholder årligt sin fire uger lange sommerskole sammen med skiftende universiteter, og i år har KU og Aarhus Universitet været værter, med København som mødested for de i alt 130 deltagere fra 34 lande.

Harvard bliver på ranglister ofte anset som verdens førende universitet.

»Vi har været stolte og beærede over at være værter for IWL sammen med Aarhus Universitet,« siger lektor Christian Dahl, Institut for Kunst og Kulturvidenskab på KU, som har deltaget i planlægningen og afviklingen af sommerskolen.

IWL tager første gang kontakt til KU’s Boligfond i efteråret 2016. En stor del af sommerskoledeltagerne er studerende, der typisk ikke har råd til hotelophold eller Airbnb. KU’s Boligfond er et naturligt valg, fordi fonden netop eksisterer for at udbyde studielejemål i kortere og længere tid til tilrejsende studerende og forskere i København som led i KU’s bestræbelse for at tiltrække internationale studenter- og forskertalenter. Fonden tilbyder IWL 70 lejemål til mellem 3.850 og 5.225 kroner.

KU’s Boligfond er formelt uafhængig af universitetet, men dens KU-tilhørsforhold understreges af, at den har kontor og hjemmeside på KU, ligesom bestyrelsesformand Erik Bisgaard Madsen til daglig er prodekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Professor David Damrosch og IWL’s vicedirektør, lektor Delia Ungureanu, siger, at problemerne begynder, da Boligfonden i slutningen af maj 2017 udsender lejekontrakter. De indeholder gebyrer, der ikke fremgår af selve lejekontrakterne, men står i en separat ’servicekontrakt’, som alle lejere skal underskrive ved siden af lejekontrakten.

Tidligere har KU’s Boligfond anvendt én kontrakt til både leje og ekstra ydelser, men disse kontrakter viste sig at være ulovlige. I stedet har fonden nu et system med flere kontrakter.

Gebyrerne fra servicekontrakten fremgår da heller ikke af den mailkorrespondance mellem fonden og IWL, som Uniavisen har set. I en mail fra september 2016 oplyser Boligfonden blot, at lejerne ud over husleje skal betale 600 kroner i bookinggebyr (samme pris som hvis man booker et lejemål i et helt semester), et inspektionsgebyr på 450 kroner og et depositum på 8.000 kroner, som fonden ifølge sin hjemmeside bruger op til otte uger på at returnere, når en lejer er flyttet ud.

Flyt før lejeperioden er slut

IWL bliver også informeret af Fonden om, at deltagerne i sommerskolen skal fraflytte deres lejemål fire dage, før lejeperioden reelt slutter, altså den 27. juli, i stedet for 31. juli, som man måske ville forvente for et lejeforhold på en måned. Det er et krav for at fonden kan inspicere og gøre rent, men deltagerne skal altså betale leje i disse fire dage, selv om de er flyttet ud.

Men det var møbel-gebyret, der generede mig. Ifølge min lejekontrakt var lejemålet udlejet møbleret, så havde jeg ikke allerede betalt for møbler?

Simão Valente, adjunkt, Lissabon

David Damrosch og Delia Ungureanu fra IWL siger, at de finder denne praksis underlig, og at de aldrig har oplevet samme vilkår fra udlejere i andre lande. Som konsekvens har de i år været nødt til at forkorte sommerskoleprogrammet med en dag, fordi deltagerne ikke har kunnet bo i deres lejemål i den fulde periode, siger Delia Ungureanu.

Men det er gebyrerne i servicekontrakten, der bliver et reelt problem.

»De oplyste os én pris i september 2016, men de egentlige lejekontrakter blev ikke udsendt før sidst i maj 2017. Disse kontrakter viste sig at indeholde gebyrer for omkring 1.000 kroner – gebyrer, vi ikke havde hørt om tidligere,« siger David Damrosch.

De ’nye’ gebyrer er 230 kroner for møbler og 750 kroner i gebyr for rengøring og inspektion. Rengøringsgebyret på 750 kroner i servicekontrakten afløser det tidligere oplyste gebyr på 450 kroner.

Simão Valente, der er adjunkt ved Universitetet i Lissabon, kalder de ekstra gebyrer »optrækkeri«.

»Booking-gebyret på 600 kroner virkede som optrækkeri, for jeg regnede ikke med, at en boligudlejning på et universitet skulle være en form for profitvirksomhed. Og rengøringsgebyret på 750 kroner virkede også pebret. Men det var møbel-gebyret, der generede mig. Ifølge min lejekontrakt var lejemålet udlejet møbleret, så havde jeg ikke allerede betalt for møbler?« spørger han.

Jeg har et problem med at blive løjet for
David Damrosch, professor, Harvard

Muligt fifleri med hjemmesiden om sengetøj

Selv om fonden altså opkræver 750 kroner for at inspicere og gøre rent efter IWL-deltagernes måned i København, er det stadig et krav fra fondens side, at beboerne selv forinden udfører en grundig rengøring, herunder fx at rense ovn med ovnrens og afrime køleskab og fryser – vilkår, der er detaljeret beskrevet i en ’checklist for pre-departure cleaning’, som IWL-arrangørerne har kunnet læse på Boligfondes hjemmeside.

Det er blandt andet også på denne liste, at Boligfonden informerer IWL-arrangørerne om, at lejerne kan beholde den pakke med håndklæder og sengetøj, de finder i deres værelser – en handy service for de tilrejsende fra 34 lande. På Boligfondens hjemmeside ses det også i billederne af forskellige lejemål, at sengene er redt op, ligesom det fremgår af inventarlister for de enkelte udlejningsejendomme i fondens portefølje, at der er sengetøj til lejerne.

Imidlertid vælger KU’s Boligfond på et tidspunkt inden fremsendelsen af de endelige lejekontrakter at afskaffe ordningen med linned, men IWL får ikke besked om denne serviceforringelse.

I stedet er det den portugisiske adjunkt Simão Valente, som i begyndelsen af juni 2017 bliver opmærksom på, at linnedpakkerne er afskaffet, da han falder over en notits på fondens forside. Valente har i den periode kommunikeret frem og tilbage med Boligfonden om betalingen af sit ophold, fordi Boligfonden ikke vil underskrive den udbetalingsformular på portugisisk og engelsk, som Valentes universitet benytter, med den begrundelse, at den ikke er oversat, så de kan forstå den.

7. juni sender Valente en e-mail til Delia Ungureanu fra IWL og gør hende opmærksom på, at deltagerne tilsyneladende selv må skaffe sengetøj.

»Der har altid været linned, de steder jeg har været,« siger Simão Valente. »Så jeg forventede, at der ville være sengetøj, og at jeg ville få besked om det, hvis der ikke var.«

For at sige det ligeud finder jeg al jeres korrespondance meget fjendtlig.

Studenterkoordinator i Boligfonden

Den 9. og igen den 12. juni skriver de danske sommerskolearrangører til KU’s Boligfond og beder om, at få sengetøj til de mange tilrejsende deltagere. De skriver, at sengetøjet var aftalt, men fonden afviser 12. juni, at der er indgået nogen aftale.

»Der er ikke indgået nogen aftale om sengetøj. Kan du venligst henvise mig til det sted, hvor det fremgår, at en sådan aftale skulle være indgået,« lyder det i en e-mail fra en studenterkoordinator i fonden.

Hun skriver også, at fonden har for travlt til at kunne tilbyde linned, og videre:

»Vi er på ingen måde i stand til at tilbyde særlige vilkår, og hvad mere vigtigt er, jeres studerende er heller ikke blevet afkrævet penge for sengetøj. Som alle andre internationale studerende, må de købe sengetøj, når de ankommer.«

Lektor Christian Dahl fra KU svarer 12. juni:

»Det fremgik tydeligt af informationen på jeres hjemmeside, at I ville sørge for sengetøj etc.« han inkluderer et link til siden om Boligfondens tjek ud-procedurer, hvor der ganske rigtigt står, at beboerne kan beholde det udleverede sengetøj.

Den 13. juni får han et svar fra studenterkoordinatoren, med beskeden:

»Læs venligst beskrivelsen grundigt.« Koordinatoren har highlightet afsnittet på hjemmesiden, som Dahl har sendt hende et link til. I en parentes står der med fed skrift »(From April 2017 Housing Foundation do not provide bed linen)[sic].«

Studenterkorrdinatoren afrunder med: »For at sige det ligeud finder jeg al jeres korrespondance meget fjendtlig.«

Men ifølge David Damrosch og Delia Ungureanu fra IWL har nogen i KU’s Boligfond tilføjet teksten om den ændrede sengetøjspolitik den selvsamme dag, altså 13. juni. Dermed får Fonden det til at se ud, som om folkene fra IWL har været ude af stand til at læse og forstå den tekst, de selv har refereret til.

Damrosch og Ungureanu underbygger anklagen med et skærmbillede af hjemmesiden, som ifølge filoplysningerne er hentet tidligt om morgenen 13. juni.

Damrosch og Ungureanu fremviser også andre eksempler på, at tekster, hvor lejerne loves sengetøj, bliver lavet om på Boligfondes hjemmeside, efter at der er opstået en tvist med fonden om netop dette vilkår. Inventarlister fra Rebslagervej Kollegium og University Guest House fra 13. juni lover begge beboerne sengetøj, men denne information har Fonden tilsyneladende også redigeret bort i løbet af den 13. juni.

David Damrosch siger, at han betragter Fondens adfærd som et forsøg på vildledning.

»Jeg har et problem med at blive løjet for,« siger David Damrosch.

Søren Peter Hvidegaard Jensen, direktør for KU’s Boligfond, afviser, at fonden skulle have foretaget ‘vildledende redigering’ af sin hjemmeside.

Hvidegaard Jensen har ikke ønsket at blive interviewet, men har sendt Uniavisen en e-mail. Her skriver han, at linned-ordningen blev afskaffet ved årsskiftet 2016/17, hvorefter beboerne frem til 1. april 2017 kunne købe linned, indtil fonden også afskaffede denne ordning. Men direktøren giver – trods en opfølgende mail fra Uniavisen – ingen forklaring på, hvordan det kunne ske, at en medarbejder henviser IWL til informationer på hjemmesiden, der tilsyneladende først blev uploadet, efter at IWL havde klaget, som om disse informationer havde været der hele tiden.

»At linned m.m. i en periode fortsat fremgik af inventarlister, som er rettet mod beboerne efter at de er flyttet ind, skyldtes, at det i listerne blev beskrevet hvorledes man ved fraflytning skulle håndtere linned m.m. Frem til sommeren [2017] var der stadig beboere, som var flyttet ind, mens linned m.m. var en del af lejemålet, og derfor blev formuleringen bibeholdt [på Fondens hjemmeside] frem til medio juni,« skriver Søren Peter Hvidegaard Jensen.

Kontrakter, som lejerne ikke forstår

David Damrosch siger, at han finder det underligt, at KU’s Boligfond, der jo eksisterer for at betjene udlændinge, sender 14-16 sider lange kontrakter på dansk, et sprog, som få mennesker uden for Danmark forstår. Kun en meget lille del af kontrakten er oversat til engelsk.

Rengøringsfirmaet har allerede været i dit værelse, men de kan ikke gøre det hele rent, fordi du har en værelseskammerat. Du bliver nødt til at bede ham om at gøre rent.

Bygningsinspektør

»Boligfonden svarede os, at de var juridisk forpligtet til at skrive kontrakterne på dansk, men de kunne selvfølgelig sende en engelsksproget udgave også, hvis de ville,« siger David Damrosch.

Fondens direktør Søren Peter Hvidegaard Jensen skriver i en e-mail til Uniavisen, at der på fondens hjemmeside findes links til en oversættelse af den dansksprogede A9-lejekontrakt.

For Giancarlo Tursi, en italiensk studerende, betød den uoversatte kontrakt ifølge IWL, at det, han troede var et enkeltværelse viste sig at være et lejemål, han skulle dele med en fremmed.

Da Tursi kontakter fonden om sit problem, får han besked om, at kontrakten for deleværelset binder, og at det er hans eget ansvar at forstå den danske tekst:

»Loven kræver, at vores kontrakter er på dansk, og det er naturligvis forventet, at du har sat dig ind i betingelserne, før du skriver under,« skriver en studenterkoordinator fra fonden.

Oplysningen om, at værelset er et ’deleværelse’ fremgår kun af den dansksprogede del af den 16 sider lange kontrakt.

Dertil fremgår det af Tursis mails til fonden, at hans værelse er møgbeskidt, da han overtager det, og hans seng går i stykker, da han sætter sig på den.

»Der er beskidte tallerkner gemt i skabene, sko og sæbe i skabet og forskellige klumper af skidt og hår strøet ud over værelset,« skriver Tursi og spørger, om det vil være muligt at få gjort rent i løbet af de kommende dage.

Men så let går det ikke.

»Hello,« svarer bygningsinspektøren i en mail. »Rengøringsfirmaet har allerede været i dit værelse, men de kan ikke gøre det hele rent, fordi du har en værelseskammerat. Du bliver nødt til at bede ham om at gøre rent.«

Salt i såret

Det viser det sig, at Tursis værelseskammerat er flyttet ud før udløbet af sin lejeperiode, og at rengøringsholdet først er booket til midt i måneden, hvor en ny beboer ventes at flytte ind. Men fonden får fremskyndet rengøringen, idet den dog samtidig minder Tursi om, at han ligger, som han har redt:

»Dette er naturligvis meget uheldigt for dig, men det er imidlertid hvad der sker, når man booker et deleværelse.«

Giancarlo Tursi beder om at blive flyttet til et andet lejemål, hvortil fonden svarer, at han kan holde øje på bookingsystemet og se, om der skulle komme et ledigt værelse og derefter flytte. Mod fondens flyttegebyr på 625 kroner.

I en e-mail til Uniavisen beskriver Tursi fonden som »ikke ret responsiv«.

Kunden i periferien

Professor David Damrosch siger, at KU’s Boligfond har valgt en »ikke-brugervenlig måde at gøre forretning på,« og at fonden er »meget dårligt tilpasset til at leje ud i kortere perioder.«

Efter ønske fra IWL har fondens bestyrelsesformand Erik Bisgaard Madsen, prodekan på fakultetet SCIENCE, 20. juli holdt et møde med David Damrosch og Delia Ungureanu.

I en mail til Uniavisen kalder Damrosch mødet en succes. Erik Bisgaard Madsen går med til at nedsætte inspektions- og rengøringsgebyret fra 750 til 450 kroner for IWL-deltagerne, samt til at sløjfe inventar-gebyret på 230 kroner. Ifølge Damrosch sker det »i erkendelse af den betydelige ulempe, som vores deltagere oplevede på grund af den uannoncerede afbrydelse af KU’s praksis om at tilbyde linned.«

Bisgaard Madsen siger også på mødet, at fonden i fremtiden vil sende oversatte kontrakter til lejerne, og at den vil kompensere Giancarlo Tursi, som ved en fejl havnede i en delelejlighed.

Ifølge en e-mail fra Boligfondens direktør Søren Peter Hvidegaard Jensen blev problemerne mellem fonden og IWL på mødet »fuldt og endeligt afklaret til IWL og også fondens tilfredshed.«

Seneste