KU's boligfond indrømmer: Tilbagebetaler ulovligt opkrævede gebyrer

Københavns Universitets Boligfond har til formål at udleje boliger til internationale studerende og forskere, men det er sket på ulovlige vilkår, erkender fonden nu.

Det viser en e-mail, som Boligfondens nu forhenværende direktør Jannie Sonne har sendt til ægteparret Diana og Adam Shrimpton. Parret boede på Rebslagervej Kollegiet, mens hun læste på Københavns Universitet.

Fonden lægger sig fladt ned og erkender, at den har handlet ulovligt.

Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef, Lejernes LO (LLO) Hovedstaden.

Lejernes LO (LLO) Hovedstaden havde truet med at indbringe sagen for Huslejenævnet, men fonden tilbagebetaler nu frivilligt de 8.547 kroner, som man havde opkrævet ulovligt på de 5 ½ måned, som lejemålet varede.

»Fonden lægger sig fladt ned og erkender, at den har handlet ulovligt,« siger Jakob Møldrup-Lakjer, juridisk chef hos Lejernes LO (LLO) Hovedstaden.

Dyrt kollegie

Det australske ægtepar måtte oven i månedslejen blandt andet betale 600 kroner for administration, 90 kroner til vedligeholdelse, og 280 kroner for møbler.

Det betød, at prisen for studielejligheden på 30 kvadratmeter med et lille te-køkken løb op i 8.408 kroner om måneden. Men det var altså ulovligt at opkræve de ekstra beløb.

Ifølge Jakob Møldrup-Lakjer har Boligfonden ikke brugt den autoriserede lejekontakt, den såkaldte A9 fra ministeriet, men sin egen, som han tidligere har kaldet »helt gak«.

Indrømmer ulovligheder

Det har Boligfonden nu åbenbart indset:

»Boligfonden indrømmer at have begået en fejltagelse i forbindelse med de nye regler i lejeloven, hvilke betyder, at den kontrakt, som du underskrev ikke var lovlig,« skriver Boligfondens nu forhenværende direktør i en e-mail til Adam Shrimpton.

The Residents’ Association opfordrer Boligfonden til at oplyse, hvem der har ret til at få penge tilbage, og kontakte de tusindvis af berørte forhenværende lejere.

Adam Shrimpton, tidligere lejer.

»Det betyder, at nogle af opkrævningerne ikke var lovlige, og du har ret til at få tilbagebetalt et beløb,« står der også i mailen.

Flere sager på vej

Men dermed stopper sagen ikke, oplyser Jakob Møldrup-Lakjer.

LLO har nemlig modtaget en række enslydende klager fra andre af fondens lejere, som i lighed med Adam og Diana Shrimpton har betalt ulovlige beløb ud over lejen.

I Shrimptons tilfælde kunne Boligfonden frit fastsætte lejen, fordi Rebslagervej Kollegiet er bygget efter 1991, men det var altså ikke lovligt at opkræve ekstrabeløb oven i lejen.

Ifølge Jakob Møldrup-Lakjer har LLO nu oveni fået klager ind, hvor Boligfonden opkræver en uforholdsmæssig høj leje, selv om lejemålene ikke er underlagt den frie huslejefastsættelse.

Blandt andet må en studerende betale cirka 9.000 kroner for et dobbeltværelse på Nordisk Kollegium, hvilket han kalder »helt vanvittigt.«

»På denne baggrund skal jeg tillade mig at spørge, om fonden har tænkt sig at rette ind over for samtlige lejere i samme situation som Adam og Diana Shrimpton, da jeg i modsat fald er instrueret i at bringe sagerne for Huslejenævnet med påstand om tilbagebetaling af de ulovligt opkrævede beløb samt en generel huslejenedsættelse for de lejemål, som ikke er undtaget regulering,« skriver han til Boligfonden.

160 vil klage

De utilfredse lejere har dannet deres egen organisation The UCPH Housing Foundation Residents’ Association, som de har meldt ind i LLO.

Ifølge Adam Shrimpton er Boligfonden begyndt at tilbagebetale lejere, der har klaget, mellem 5.000 og 25.000 kroner, men fonden har stadig ikke offentligt erkendt fejlen og har heller ikke taget initiativ til selv at kontakte de tidligere lejere, som er blevet opkrævet ulovlige bekøb.

Yderligere 160 lejere har afleveret deres kontrakter til The UCPH Housing Foundation Residents’ Association , og de vil inden længe blive sendt til LLO med henblik på juridisk vurdering, fortæller Adam Shrimpton.

»The Residents’ Association opfordrer Boligfonden til at oplyse, hvem der har ret til at få penge tilbage, og kontakte de tusindvis af berørte forhenværende lejere,« skriver Adam Shrimpton i en e-mail.

Direktørstolen er tom

Boligfondens nu forhenværende direktør Jannie Sonne, der tiltrådte den 1. februar i år og nu små to måneder senere har valgt at træde tilbage, har ikke ønsket at svare på spørgsmål, men henviser til fondens formand Erik Bisgaard Madsen, der er prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU.

Jannie Sonne afløste den midlertidige direktør Torben Snowman, der tog over efter Charlotte Simonsen der ligeledes trådte tilbage sidste år.

Uniavisen forsøgte i perioden fra den 27. februar til den 8. marts at få et interview med Erik Bisgaard Madsen, men han har kun ønsket at svare på e-mail. Da han efter redaktionens opfattelse ikke har forholdt sig til de stillede spørgsmål og heller ikke har ønsket at svare på vores opfølgende spørgsmål, bringer vi her korrespondancen:

Spørgsmål fra journalist

Kære Erik

Jeg har forsøgt at indhente en kommentar fra KU i forbindelse med de artikler, vi har bragt om The University of Copenhagen Housing Foundation.

Jeg vil gerne spørge, hvad KU vil gøre for at forbedre boligfondens image og sikre, at de internationale studerende og ansatte er tilfredse med den leverede service.

Konkret vil jeg gerne høre, hvad boligfonden vil gøre i forhold til de beløb, som man har opkrævet ulovligt, fordi man ikke har benyttet den af ministeriet godkendte lejekontrakt.

Hvad skal de studerende gøre, hvis de vil have deres penge tilbage, vil boligfonden kontakte de tidligere lejere?«

Svar fra Erik Bisgaard Madsen

»Boligfonden skal kort besvare de mange indsigelser, der er fremkommet, både hvad angår de enkelte lejeaftaler, og de lejede bygningers fysiske tilstand. Det er vigtigt at klargøre, at der ikke består en sammenhæng mellem disse to dele, da Fonden naturligvis gør hvad der er muligt for at skabe fysiske rammer, der svarer til de aftaler, der indgås. Overalt inden for udlejningsvirksomhed sker uheld eller bygninger beskadiges, uden at man kan laste nogen enkeltperson herfor. Det skal klares inden for de rammer aftalen og lovgivningen sætter, og det efterlever Fonden.

Fonden har som flere gange udtrykt i efteråret 2016 ændret sin administration, sådan at lejeaftaler nu oprettes på gældende typeformular, for tiden kaldet ”A9”, gældende pr. den 1. oktober 2015. Desuden holdes lejeaftaler og serviceaftaler adskilt. Dele af de ydelser, der førhen hørte til serviceaftalen, er enten indeholdt i lejen eller opkræves uden for lejen i det omfang lejeloven tillader dette.

For mange af vore lejemål gælder, at lejedannelsen er uafhængig af de mange lejebegrænsninger, der gælder i lovgivningen. Andre lejemål er undergivet visse begrænsninger. Lejens størrelse er generelt uafhængig af hvordan lejeaftalen er udformet.

Fonden har ingen interesser, der rækker ud over overholdelse af gældende ret, og Fonden kan og vil ikke forholde sig til de mere politiske budskaber og synspunkter, som lejerne eller en lejerorganisation udbreder. Så langt som til overholdelse af lovgivningen er vi enige, og netop derfor er der rettet op på den administrative procedure.«

Opfølgende spørgsmål fra journalist

Kære Erik

Jeg vil stadig gerne interviewe dig, hvis det er muligt. Det store spørgsmål, som jeg ikke fik besvaret, da jeg skrev om de ulovlige lejekontrakter, er hvad Boligfonden vil gøre i den forbindelse. Det betyder jo, at I har opkrævet penge fra lejerne, som I ikke måtte, og at de derfor har krav på at få de betalte beløb tilbage.

Vil boligfonden tage initiativ til at kontakte de berørte tidligere lejere?

Vil I frivilligt betale dem deres penge tilbage?

Hvor mange indsigelser har I modtaget fra utilfredse lejere?«

Svar fra Erik Bisgaard Madsen

»Fonden har svaret på Jeres forespørgsel. Vi kan ikke indgå på at kommentere enkeltsager, der opstår i forholdet mellem udlejer og lejer, og vi har fremhævet fælles interesse i at overholde lovgivningen. De fejl, der har været, er rettet, og de lejerhenvendelser vi får i Fonden, i en hvilken som helst anledning, behandler vi efter reglerne. Mere har vi ikke at tilføje.«