KU's kafkaske krænkelseskurs

Københavns Universitet har indført nultolerance i et sæt nye retningslinjer. Universitetet er med rette blevet kritiseret fra snart sagt alle kanter, og rektor har haft travlt med at forsøge at forklare, hvordan nogle retningsløse retningslinjer skal implementeres.

Kan man vise Muhammed-tegningerne i et fag, hvor den efterfølgende krise behandles?

Reglernes nuværende sammensætning giver nemlig anledning til flere spørgsmål end svar – både hvad angår universitetet som akademisk arbejdsplads og som ramme for et aktivt studieliv.

Tvivlen hos medarbejdere og studerende drives af det store gennemgående spørgsmål: Hvordan vil man føre en nultolerancepolitik over for adfærd, som man ikke ønsker at definere? Vi ved blot, at universitetet anerkender at man kan opleve krænkende adfærd i relation til ‘religion, etnicitet, køn, seksualitet, alder eller handicap’.

Hvad betyder nultolerance for undervisningen?

For undervisere må det give anledning til bl.a. følgende spørgsmål:

– Bør man være opmærksom på sprogbrug i undervisningsøjemed? Vi  har før set, at nogle personer finder det krænkende alene at ytre ord som neger og nigger. I fag, hvor der anvendes tekster med reference til disse (historie, statskundskab, engelsk, litteraturvidenskab, etc.), bør undervisere da bortcensurere sådanne udsagn, hvis man gerne vil undgå at mærke konsekvenserne af KU’s nultolerancelinje

– Kan man vise Muhammedtegningerne i et fag, hvor den efterfølgende krise behandles? Eller skal man være opmærksom på, at visse studerende kan opleve det som stærkt krænkende at se profeten afbildet med en bombe i turbanen?

– Bør undervisere på naturvidenskabelige uddannelser være varsomme med at tale om to biologiske køn, da det kan virke krænkende på studerende med en mere flydende kønsopfattelse?

Hvad betyder nultolerance for studielivet?

For studerende giver de nye ‘retningslinjer’ ligeledes anledning til flere spørgsmål:

– Kan man få en disciplinærsag på halsen, såfremt man under en kaffepause/fredagsbar fortæller en vittighed, der kan virke krænkende?

– Bør studenterrevyerne fremover afholde sig fra at satirisere over forhold, der relaterer sig til kønsdebatten, religion og kultur? Det er ellers yndede emner, men hvordan skal nultolerancepolitikken tænkes ind her?

– Kan tutorer/rusvejledere sammensætte rusforløb, der bl.a. inddeler de nye stamhold i nationer som det har været tilfældet på Statskundskab de sidste mange år, hvor introforløbet har været centreret omkring et international politik-spil? Man risikerer jo her let at stereotypisere folkeslag? Kan man løbe den risiko i lyset af nultolerancen?

Ingen ved hvornår hammeren falder

Dette er blot et udpluk af umiddelbare spørgsmål, der står ubesvaret hen i lyset af de nye ‘retningslinjer’. Én ting er, at vi mennesker har forskellige grænser for, hvad vi finder krænkende. En anden ting er, at sammensætte regler, der efterlader en arbejdsplads og et studiemiljø i tvivl om, hvornår nultolerancepolitikkens hammer falder.

Bør studenterrevyerne fremover afholde sig fra at satirisere over forhold, der relaterer sig til kønsdebatten, religion og kultur?

I en tid hvor grænsedragning er notorisk uforudsigelig, er der umiddelbart to reelt implementerbare positioner: Man kan enten tolerere at personer oplever at blive krænket og erkende, at det ligger uden for ledelsens opgaveportefølje at definere, hvornår en handling som sådan er krænkende eller man kan indskærpe, hvilken form for adfærd, man vil tolerere på universitetet og give klare retningslinjer for, hvordan denne adfærd forstås.

I dette tilfælde vælger KU imidlertid en tredje, uimplementerbar position, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvad der er acceptabelt, men til gengæld være sikre på, at straffen falder prompte såfremt man uvidende har overtrådt et tilfældigt menneskes personlige grænser. Ingen bliver klogere af KU’s nye retningslinjer, og det er umuligt at forudsige, hvordan fremtidige sager vil blive behandlet. Det har kafkaske dimensioner.

Og det er ikke en måde at beskytte studerende og ansatte på – det er det stik modsatte.

KU mener at have indført nultolerance over for krænkende adfærd, man har i praksis indført nultolerance over for krænkende oplevelser. Man tager ikke de logiske konsekvenser af at påtage sig en så kompleks opgave, og resultatet er, at man efterlader resten af universitet med flere spørgsmål end svar. Reglerne bør derfor revideres, og det kan ikke gå for hurtigt.