KUs klimaindsats: Den flyvende elefant i rummet

Jeg var blandt underskriverne på det åbne brev underskrevet af 606 forskere om universiteternes ansvar og muligheder for at gå foran og lede den grønne omstilling af vore samfund.

Responsen på brevet fra KU’s ledelse har været begrænset til en omtale i en artikel i Sciencereport.dk, af hvilken det fremgår at KU’s vicedirektør Jasper Steen Winkel mener ”at universitetet er i fuld sving”, og der henvises til KU’s Grøn Campus initiativ.

Rundt om i verden er flere af de institutioner som KU-ansatte samarbejder med allerede i gang

Jeg er overordnet enig i at Grøn Campus-indsatsen er værd at fremhæve. Inden for de fleste ’sektorer’ har indsatsen da også båret frugt. Således er store gevinster høstet ved energieffektiviseringer på KU, men også via et fald i CO2-udledning per kWh strøm og varme indkøbt af KU som følge af omlægning og effektiviseringer af den danske energisektor.

Jeg mener dog ikke at KU’s indsats er tilstrækkeligt ambitiøs i lyset af den enorme udfordring vi står over for i Danmark og globalt med den grønne omstilling. Særligt er jeg kritisk overfor den manglende vilje til at tage hul på diskussionen om transportadfærd blandt universitetets ansatte, herunder flyrejser, som bidrager til en stigende andel af universitetets samlede CO2-emissioner.

KU-ansattes flyvninger sprænger KU’s egne mål

CO2-emissionerne fra flytransport har været stigende over tid og udgjorde 25 procent af KUs samlede CO2-udledninger i 2017. Det totale emissionsniveau i 2017 svarer i grove tal til én tur-retur billet fra København til Khartoum for hvert af de 9.385 KU-årsværk.

Tallene afslører imidlertid store forskelle i rejseaktivitet. Således tegner de 10 procent med den højeste rejseaktivitet sig for hele 40 procent af de totale CO2-udledninger forbundet med flyrejser i 2016, ifølge en analyse udarbejdet af Grøn Campus sekretariatet.

Der har været en betragtelig vækst i CO2-emissionerne forbundet med flyrejser på KU over tid

Desværre er det vanskeligt at sige meget om udviklingen i trends, da praksis for bestilling og opgørelse af flyrejser forandres over tid på KU. Et forsøg på en analyse over tid i et tidligere indlæg i Universitetsavisen antyder dog, at der har været en betragtelig vækst i CO2-emissionerne forbundet med flyrejser på KU over tid.

Hvis væksten beskrevet i denne artikel er et bare nogenlunde billede af virkeligheden, så står den i diametral modsætning til KU’s egen målsætning, om at væksten i CO2-emissioner fra transport maksimalt må være 1 procent pr. år frem mod 2020.

Hvis CBS kan, hvorfor så ikke KU?

Ingen tvivl om at internationalisering er vigtig for universiteterne – også for KU. Den voldsomme internationale rejseaktivitet er imidlertid dybt problematisk – målt i CO2- emissioner, tid og penge. Det virker så let at bestille en flybillet, men før rejsen er forberedt, afholdt, afregnet og afrapporteret er der gået mange timer med administration.

Eksempelvis har Tyndall Centre for Climate Change Research en ‘Travel Strategy’ der direkte opfordrer centerets forskere til grundigt at overveje no- eller low-carbon løsninger som alternativ til flyrejser.En omstilling mod mindre rejseaktivitet og mere samarbejde baseret på virtuelle kommunikationsplatforme vil dermed kunne indebære klare fordele – økonomisk såvel som miljømæssigt. Og rundt om i verden er flere af de institutioner som KU-ansatte samarbejder med allerede i gang.

Også på CBS ser det ud til at man vil tage handsken op. Universitetsdirektør på CBS Kirsten Winther Jørgensen udtaler i en respons i CBS Wire på de 606 forskeres åbne brev, at universitetsledelsen diskuterer CO2-kvoter og en intern CO2-afgift som mulige måder hvorpå CBS kan skabe incitamenter til at reducere de ansattes flyvning. Hvis CBS kan, hvorfor så ikke KU?

I tilgift til kvoter og afgifter på flyrejser, så kunne en KU-politik for at nedbringe CO2-emissioner fra transport også omfatte følgende to elementer:

1. Tydelig opfordring til alle KU-ansatte om at vælge tog/bus frem for fly til indenrigsrejser og Skandinaviske og Nordeuropæiske destinationer, også selvom dette indebærer meromkostninger i form af penge og tid.
2. Investering i øget kendskab til og tilgængelighed af velfungerende virtuelle kommunikationsløsninger. Udviklingen inden for disse går stærkt, men kendskab og tilgængelighed af eksisterende løsninger er på et lavt niveau.

I KU’s 2020-strategi står der blandt andet at universitetet skal være et ’internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter’. Hvis denne målsætning skal indfries i en situation hvor klimaspørgsmålet er vor tids store udfordring må også flyrejserne holde for.

Læs rektors svar på indlægget her.