Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU´s overskud vokser til 250 millioner - og det er et problem

Budget — Københavns Universitet budgetterede med et overskud på 101 millioner kroner i 2017, men ifølge den seneste prognose ender året med et plus på 250 millioner. Universitetet risikerer at stå med et imageproblem, siger bestyrelsesformand.

Glædeligt, men også et potentielt problem.

Københavns Universitet (KU) har ramt et stykke forbi skiven, da de skruede budgettet sammen for 2017.

Forventningen lød, at året ville ende med et overskud på 101 millioner kroner, men nu ser det ud til at blive på 250 millioner ud af et samlet omsætning på cirka 8,6 milliarder kroner.

Universitetets vil dermed have en egenkapital på cirka 2 milliarder.

Byggefejl giver huslejebesparelse

Universitetsdirektør Jesper Olesen havde forklaringerne parat på bestyrelsesmødet den 24. oktober.

Beslutningen om at bruge penge ligger helt ude i den enkelte forskergruppe, og når de alle er forsigtige og ligger en buffer ind i budgettet, ender overskuddet med at blive så stort.

Jesper Olesen, universitetsdirektør

Overskuddet skyldes først og fremmest tre forhold: For det første har universitetet fået 35 millioner kr. tilbage i for meget betalt ejendomsskat efter at have vundet en sag mod Københavns Kommune.

For det andet er indflytningen i flere store nybyggerier forsinket, blandt andet i Mærsk Tårnet, hvor flere etager endnu ikke er taget i brug. Det betyder, at KU sparer husleje.

50 millioner kr., der er afsat til indkøb af laboratorieudstyr til Niels Bohr bygningen står også ubrugte hen, da indflytningen er udsat på ubestemt tid på grund af alvorlige byggefejl.

Skrækscenarie aflyst

Den tredje grund er, at forskerne fortsat holder igen med at bruge af forskningsmidlerne, som de har modtaget fra forskningsråd, private fonde og virksomheder, da der har været usikkerhed om KU´s fremtidige økonomi.

KU-ledelsen har advaret om, at en økonomisk skrænt truede i 2019 med en indtægtsnedgang på 600–800 millioner kr.

Det skrækscenarie tør universitetsdirektør Jesper Olesen dog godt aflyse nu.

Forskere holder igen

Han forklarede, at KU har en meget decentral økonomi, hvor den enkelte forsker styrer sin egne forskningsmidler. KU-ledelsen kan derfor heller ikke beslutte at bruge af overskuddet.

»Beslutningen om at bruge penge ligger helt ude i den enkelte forskergruppe, og når de alle er forsigtige og lægger en buffer ind i budgettet, ender overskuddet med at blive så stort,« sagde Jesper Olesen.

Ledelsen forsøger at tage hensyn til det, når de laver KU’s samlede budget ved at holde møder med dekaner og institutledere for at få et billede af, hvad der foregår lokalt.

Universitetet har brug for stabilitet

Flere bestyrelsesmedlemmer spurgte, om ledelsen kan gøre yderligere for at ramme plet, når laver budgettet.

De er bekymrede for, at overskuddet kan give politikerne lyst til at skære endnu mere i statstilskuddet til KU.

»Det kan ramme os imagemæssigt,« sagde bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen.

Jesper Olesen svarede, at det er vanskeligt med den budgetmodel, som KU benytter sig af.

»Det viser med al tydelig, at stop-go effekter er en meget dårlig ide på et universitet. Vi har brug for stabile bevillinger, da det tager lang tid at opbygge forskningsgrupper og få maskinen i gang igen,« sagde han.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste