Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Kvinder dominerer fagene med de højeste adgangskrav (men mænd læser de fag, der giver toplønninger)

57 procent af de nye studerende på videregående uddannelser er kvinder, men kønnene samler sig på forskellige fagområder. Her er tallene.

Man har efterhånden vænnet sig til billedet: Igen i år var over 60 procent af de optagne studerende på Københavns Universitet kvinder.

Og det er en tendens, der strækker sig bredt over uddannelsessektoren. En gennemgang af de samlede optagelsestal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kvinderne udgør næsten 57 procent af de ansøgere, der i år blev optaget på de videregående uddannelser.

I rene tal betyder det, at 9.000 flere kvinder end mænd fik tilbudt en plads på en videregående uddannelse i 2020. Det har mere eller mindre været et billede, der har hersket siden midten af 1990’erne, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Højt snit, få mænd

På Københavns Universitet er det særligt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der har en markant overvægt af kvinder. Her er under en fjerdedel mænd. På Medicin, den største uddannelse på universitetet, er over 70 procent kvinder, og på Folkesundhedsvidenskab og Tandplejeruddannelsen passerer tallet 90.

Generelt er der en tendens til, at kvinderne dominerer de fag på universitetet, hvor adgangskravet er højest. Ud af de 11 topscorere er det i år kun Matematik-økonomi på en delt tiendeplads og Forsikringsmatematik på en tredjeplads, der har flest mænd i folden.

Det kan hænge sammen med, at de kvindelige studenter, der bliver udklækket fra gymnasiet, får de højeste karaktersnit. Ifølge Danmarks Statistik fik kvindelige studenter i gennemsnit 7,4 i snit, mens mændene fik 6,9 i 2018.

Det eneste fakultet på Københavns Universitet, hvor mændene er i overtal, er Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), men det er ikke markant: Lidt over 53 procent er mænd på de naturvidenskabelige fag.

Mænd sikrer sig toplønninger

Hvis man kun ser på de otte universiteter (og frasorterer professionshøjskolerne mv.), er skævheden mindre udtalt. Lidt over 52 procent af årets optagne er her kvinder.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det skyldes blandt andet, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og IT-Universitetet har en udtalt mangel på kvindelige studerende. Kun hver tredje optagne på DTU var i år en kvinde, mens det var endnu lavere, faktisk under hver fjerde, på IT-Universitetet.

Der er dog forandring at spore. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet optog it-uddannelserne for eksempel optaget 20 procent flere kvinder i år mod 11 procent flere mænd.

I tallene gemmer sig en anden tendens. Selv om mænd generelt er i undertal blandt årets optagne studerende på de videregående uddannelser, er de rigt til stede på de fag, der giver den højeste indkomst senere i livet. Tager man udgangspunkt i CEPOS’ nylige opgørelse, gælder det for eksempel fag som Forsikringsmatematik, Datalogi og Matematik-økonomi, der alle har et flertal af mænd blandt de studerende.

Det betyder, at mænd også fremover må forventes at være overrepræsenteret i top og bund. Flest mænd får astronomiske lønninger, flest mænd får aldrig en videregående uddannelse.

Det er altså en kompleks problematik, men ifølge en række organisationer er det ingen undskyldning for slet ikke at bekæmpe skævhederne. Det kan du læse om her.

Annonce

Seneste