Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Laboranterne ligner en uddøende race på Københavns Universitet

Arbejdsmiljø — På ti år er antallet af laboranter på FARMA faldet med 25 procent, selv om der er kommet væsentligt flere ansatte på laboratorieområdet. Udviklingen er uheldig, for laboranterne er vigtige kulturbærere, der sikrer kontinuiteten i laboratorierne.

I foråret 2022 fejrede laborantklubben på de farmaceutiske institutter (FARMA) 50 års jubilæum. Det var en festlig dag med mange gæster, og det er da bestemt også stort, at en lokal faglig klub kan vise sin berettigelse og sit sammenhold frem for omverden.

Desværre er der ikke så meget at fejre, da det samlede antal laborantstillinger er faldende på KU. Vi mener, at laboranter udfylder meget vigtige funktioner for at universitetets laboratorier kan fungere optimalt.

For ti år siden var der 43 laboranter ansat på FARMAs institutter – i dag er der kun 32.  Et fald, der er sket, mens der på samme tid har været en betydelig stigning i det samlede antal årsværk inden for laboratorieområdet.

Flere penge, færre laboranter

Vi studser ekstra meget over faldet af laboranter, når vi ser på KU’s regnskab og budgetter. De viser, at der er kommet betydelig flere penge til den våde forskning og dermed mange flere folk i laboratorierne.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Både SCIENCE og SUND er gode til at tiltrække eksterne midler, og mange af disse bevillinger bruges til at ansætte postdocs og ph.d.-studerende samt til at anskaffe nyt forskningsapparatur. Dette er i og for sig godt nok, men vi undrer os over, at der ikke sker en stigning i laborantstillinger, da arbejdsopgaverne jo stadigvæk er der og flere steder mangler at blive udført. Dette skyldes måske det faktum, at mange laboranter ikke længere er ansat på finanslovsmidler.

Det er en bekymrende tendens, da det som regel er laboranterne, der sikrer, at laboratorierne overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Herudover er laboranter også kulturbærere, der sikrer kontinuiteten i laboratorierne, da ph.d.-studerende og postdocs som udgangspunkt er ansat i midlertidige stillinger.

Det er også laboranterne, der har de faglige kompetencer til at overtage driften af de apparater, som forskningsgrupperne har købt for deres bevillinger og på den måde sikre, at det ofte meget dyre udstyr ikke ender i en apparatkirkegård i kælderen.

En enlig laborant

Det er laboranterne, der i praksis kører og har ansvaret for øvelsesundervisningen og har fingeren på pulsen og ved, hvad de studerende har brug for, når de er i laboratoriet.

Den negative udvikling i antallet af laboranter er også dårlig for de laboranter, der bliver tilbage i laboratorierne, når kollegaerne forsvinder og deres stillinger ikke genbesættes. Ofte er der kun én laborant i en forskningsgruppe, hvilket gør det svært at overholde KU’s retningslinjer for kompetenceudvikling, for når man er alene i laboratoriet er der ofte så meget at lave, at tiden til fx kurser er svær at finde.

Uanset hvad, har vi svært ved at se ideen bag det svindende antal af laboranter og stiller undrende spørgsmålet, om KU vil se til, mens HK-laboranterne er ved at blive en uddøende race?

Annonce

Seneste