Leder: Uniavisens fremtid svæver i det uvisse

Den store reform af administrationen på Københavns Universitet er ved at finde sin endelige form. 18. april delte ledelsen sit forslag til fremtidens administration med hele universitetsbefolkningen, og her kan man både læse, hvad reformen giver og ofrer i effektiviseringens navn. I grove træk er der lagt op til en stor centralisering i en fælles ’universitetsadministration’, der skal give ansatte og studerende en bedre service samt en årlig besparelse på 300 millioner kroner.

På Uniavisen har vi forsøgt at følge med i, hvad reformen vil betyde for universitetets ansatte. Da vi for to uger siden publicerede en artikel, der for første gang kunne sætte tal på, hvor mange teknisk-administrative stillinger, der vil blive nedlagt (antallet er 380), bemærkede en opmærksom læser i en Facebookkommentar, at også Uniavisen er nævnt under kommunikationsområdet (bilag 4, side 35) i reformforslaget (kræver login til KUnet).

Det ramte mig som en knytnæve på skærmbrillerne, da jeg rigtignok kunne læse, at der mod slutningen står: »Der er også en mindre besparelse knyttet til insourcing af oversættelses- og distributionsopgaver samt overgang af Uniavisen til KU’s fælles digitale platform (KUnet) og ophør af avisens stakomdeling«.

Hvor den økonomiske besparelse forbundet med forslaget er minimal, er den politiske konsekvens til gengæld enorm.

Jeg kan oplyse, at der vil være tale om en ganske lille besparelse. Uniavisens offentlige domæne, siden uniavisen.dk, koster i omegnen af 50.000 kroner om året i drift. To gange om året udgiver vi et trykt magasin ved semesterstart, som standeromdeles på de fire campusser. Den samlede omkostning per blad er cirka 100.000 kroner, distribution inklusive.

Hvor den økonomiske besparelse forbundet med forslaget er minimal, er den politiske konsekvens til gengæld enorm.

I 50 år har ansatte og studerende på Københavns Universitet haft en fri presse, der er uafhængig af ledelsen. Avisen har tilpasset sig skiftende tider, tendenser og platforme, men mediet har efter humboldtske principper stået vagt om det autonome forskningsuniversitet, den forskningsbaserede uddannelse og universitetets arbejds- og studiemiljø siden studenteroprørets sidste tider.

Med universitetsloven i 2003 mistede studerende og ansatte demokratisk indflydelse på deres universitet, herunder retten til selv at vælge deres ledere, og i de universitetsbestyrelser, der blev indført, er ansatte og studerende i undertal til eksterne medlemmer. Men i Uniavisens spalter kunne de fortsat stille spørgsmål til ledelsens dispositioner og ytre sig kritisk. Skiftende redaktører har betragtet det som en fornem opgave at kvalificere den akademiske debat, og offentlighedens interesse for de interne debatter og fejder er steget i takt med den politiske interesse for universitetets indre liv.

Hvis uniavisen.dk bliver indlejret på universitetets intranet, kan offentligheden ikke længere læse med. Det vil betyde, at de væsentlige værdidebatter, der opstår i den kulturbærende krudttønde, som Københavns Universitet er for det omkringliggende samfund, bliver kvalt. Det betyder også, at mediets funktion som et kærligt og kritisk korrektiv vil hendø.

Uniavisen har papir på sin uafhængighed. Redaktionen har alle dage haft journalistisk frihed med armslængde til ledelsen og den kommunikationsafdeling, der er vokset op omkring den. Det vil ikke blot være en omkalfatring at kile mediet ind under universitetets kommunikationsområde, det vil samtidig bryde med det gældende kommissorium, som fastslår, at »Universitetsavisen er organisatorisk placeret i Koncern-Økonomi.« Bladets fødsel i 1973 er ledsaget af et frihedsbrev, senest opdateret i 2013, der stadfæster, at redaktøren refererer til et Bladudvalg, der fungerer som bestyrelse for mediet. Bladudvalget udgøres af kernebrugerne – videnskabeligt ansatte, teknisk-administrativt ansatte og studerende, tre af hver – og i kommissoriet står eksplicit, at udvalget har ansvar for at varetage den øverste ledelse for avisens drift, at fastlægge de overordnede redaktionelle principper og avisens udgivelsesstrategi.

Bladudvalget er blevet forbigået i spørgsmålet om, hvilke konsekvenser reformen skal have for Uniavisen. Rektor Henrik C. Wegener har på min forespørgsel oplyst, at det konkrete forslag er blevet til i den designgruppe, der har skullet finde besparelser på kommunikationsområdet. Han understreger i en mail 3. maj, at formuleringen har karakter af et forslag, ikke en færdig løsning. Samme svar fik de tillidsvalgte medarbejdere, der hejste et rødt flag i Uniavisens navn, da det samlede reformforslag var til høring i Hovedsamarbejdsudvalget 25. april. Men forslaget er ikke blevet taget af bordet.

Nu er rygterne om Uniavisens fremtidige »lukning« begyndt at svirre på de sociale medier, og jeg har udefrakommende journalister i røret, der vil vide, hvad der er op og ned. Jeg har ikke svar til dem, ligesom jeg ikke har nogen svar til mine medarbejdere, eftersom intet altså er afgjort. Jeg kan kun sige, at Bladudvalget ikke er blevet spurgt. Og jeg kan tilføje, at både redaktion og Bladudvalg i øvrigt er indstillet på at skulle bidrage til de samlede besparelsesmål.

Men hvis nogen skulle finde på at spørge mig, hvad jeg mener om, at ledelsen prøver at luske en lukning af Københavns Universitets frie presse igennem i et bilag til en administrationsreform, der skal give studerende og ansatte en bedre serviceoplevelse, ville jeg svare: Det ville godt nok være fejt. Og så ville jeg citere rektor Thor A. Bak, der lancerede den fri universitetsavis i 1973 med ordene »Tag vel mod redaktøren og lad hende få indblik i alt, hvad der foregår og se alle papirer, som skønnes at kunne have den mindste interesse. Redaktøren er – mere end nogen anden – den, der kan mane det rygte i jorden, at universitetet skjuler sine svagheder, dysser skandaler ned og dækker over sine egne.«