Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Luther ændrede alt

Jubilæum — Oplysningstiden kunne ikke være sket, hvis ikke det havde været for Martin Luther, siger professor i teologi Anna Vind. Heller ikke Københavns Universitet kunne eksistere i sin nuværende form. I 2017 markerer vi 500-året for Luthers reformation

Der er måske ingen i Danmark, der behøver at blive mindet om, hvem Martin Luther var. Alligevel forbliver det ofte uklart, hvad reformationen egentlig handlede om. Den kommende 500-årsdag kan være en god tilskyndelse til at få mere at vide.

Et halvt årtusinde. Det lyder monumentalt, og det er det. Den 31. oktober 1517 ændrede Martin Luther – en munk og professor i teologi – hele den europæiske histories retning.

Af nogle ses han som en ydmyg mand der søger efter sandheden, af andre ses han som en charlatan med djævelen ved sin side – og både Danmark og Københavns Universitet blev i høj grad påvirket af, hvad han gjorde.

500 året fejres

499 år senere ankom paven til Lund for at fejre denne begivenhed, noget som alle så som et skelsættende øjeblik. Og det er kun begyndelsen, da der er planlagt meget mere i 2017. Hvordan skal man finde hoved eller hale i det hele?

Uniavisen har talt med Anna Vind, en internationalt anerkendt professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet med ekspertise i Luthers tanker og deres reception i Danmark. Hun er ansvarlig for Det Teologiske Fakultets fejring af årsdagen.

I populærkulturen har vi denne film-lignende scene af Luther, der sømmer sine 95 teser til kirkedøren i Wittenberg. Det sammen med citatet »her står jeg, jeg kan ikke andet,« udgør et kraftfuldt billede. Men virkeligheden var anderledes, var det ikke?

»Vi ved, at Luther den 31. oktober sendte 95 teser til ærkebiskoppen af Mainz og Magdeburg, Albrecht af Brandenburg, og til den lokale biskop i Wittenberg, Hieronymus Schultz, for at rette deres opmærksomhed mod, hvad han mente var misbrug af aflad

»Om de blev sømmet til døren, det forbliver omdiskuteret, da vi ikke rigtig ved, hvad der skete. Nogle antager, at Luther, eller måske en anden, satte en kopi af teserne på slotskirkens dør, eller måske på en opslagstavle. Så en slags opslag kan være sket, da det ikke var ualmindeligt at nagle vigtige oplysninger på kirken’s dør. Men vi er ikke sikker på det. Ikke desto mindre, så snart hans teser blev skrevet, blev de hurtigt offentliggjort, og derefter spredt til hele den intellektuelle elite.«

Men hvorfor bliver denne begivenhed fejret som årsdagen for Reformationen? Luther forblev i den katolske kirke de næste par år.

»På det tidspunkt blev den pavelige organisation klar over, at han var farlig. Hans kritik blev formuleret år i forvejen, i auditorier, og i breve, for det meste til studerende og kolleger, men ikke i mere officielle kirkelige sammenhænge. Teserne dannede udgangspunkt for en mere organiseret modstand mod Luther, og den formelle proces imod ham i Rom blev indledt i foråret 1518 og forløb frem til 1521, hvor han blev ekskommunikeret og dømt fredløs af kejseren. Luther var først og fremmest farlig for den kirkelige økonomi, da han begyndte at kritisere aflad. Afladen udgjorde en betydelig indkomst for den romerske kirke, f.eks. blev Peterskirken i Rom finansieret med den.«

Luthers betydning for Danmark

Luthers kritik blev en stor begivenhed, der ændrede meget i, hvad der dengang udgjorde ’Vesten’. Hvad var dens indflydelse i Danmark i særdeleshed?

»Den danske Reformation har en temmelig vilkårlig dato også, nemlig 1536, da Kong Christian III. officielt reformerede landet. Han fyrede de katolske biskopper, ansatte lutherske superintendenter, reformerede kirken og universitetet, og tog de fleste af de gejstlige besiddelser under kronen. Men reformbevægelserne florerede i Danmark længe før det.«

»Hvad der skete i større skala i 1536 skete allerede 10 år tidligere i en ’mini-udgave’ i Haderslev og Tørning Len i Sønderjylland. Og reformatoriske prædikanter og tilhængere spredte sig også til mange danske byer som Viborg, Malmø og København.«

»Christian III.’s reorganisering af landet i 1536 var ikke desto mindre meget omsiggribende, da den ændrede eller måske snarere gentænkte forholdet mellem kirke og stat. Det tog mange år – ja, århundreder – efter 1536 før det hele faldt på plads.

»Mange ting, ikke mindst på det juridiske felt, skulle genovervejes, når den gamle kirkeligt funderede model blev forkastet. Understøttelsen til fattige, for eksempel, der tidligere blev varetaget af kirken og klostrene, skulle nu primært varetages af kongen. Men de danske konger, både Christian III. og Frederik II., var stærke og holdt landet fast på, hvad der var blevet bestemt i Kirkeordinansen fra 1537/1539.

»Dette adskiller den danske reformation fra for eksempel den svenske. Sverige bevægede sig frem og tilbage mellem katolicisme og reformation i cirka 80 år, før landet endelig blev luthersk i begyndelsen af det 17. århundrede. De danske konger forsøgte fra starten at forhindre en sådan uro. Trosforskelle blev sat til side og holdt ud af Danmark. Derfor er en tekst som Konkordieformelen, der søgte at bilægge de indrekonfessionelle stridigheder i Tyskland, ikke en del af den danske kirkes bekendelse.

»Du spurgte til reformationens betydning. Jeg vil sige, at det vi har i dag, er en moderne version af, hvad der blev indført i 1530erne. Vi har en adskillelse mellem kirke og stat, der dog understreger deres tætte forbindelse. Folk taler også om velfærdsstaten som noget luthersk. Til en vis grad kan man sige, at de første frø til et sådant system blev sået i det sekstende århundrede, hvor nogle af de gejstlige sociale opgaver blev lagt ind under kronen. Men samtidig må man anerkende indflydelsen fra senere anti-kirkeligt-orienterede tanker fra oplysningstiden og de socialistiske bevægelser fra det 18. århundrede, både kristne og ikke-kristne, på velfærdstatens idé. Det vil derfor ikke være korrekt først og fremmest at kalde velfærdsstaten en luthersk opfindelse.«

 

Som for alle andre i det sekstende århundrede var det umuligt for ham at tænke ligestilling i moderne forstand, simpelthen fordi det ikke eksisterede. Ikke desto mindre kan den idé, der senere bidrog til et mere ligeværdigt syn på mænd og kvinder, siges at være implicit til stede i Luthers antropologi.
Anna Vind

Nyt syn på kvinder

Spørgsmålet om den moderne danske stats rødder er meget interessant. Hvordan kan man forene Luthers tænkning vedrørende kønsroller eller familiemodeller med de værdier, der er værdsat af det moderne danske samfund, såsom ligestilling mellem kønnene?

»Luther mener, at alle mennesker er lige. Han værdsatte både mænd og kvinder og underminerede al hierarkisk tænkning i forholdet til Gud, og kvinder fik dermed en hidtil ukendt status. Begrebet lighed, uanset menneskeligt køn, var kernen i hans forståelse af den menneskelige natur. Når vi taler om konkrete daglige pligter i livet, havde han samtidig et ganske konservativ syn på mandlige og kvindelige opgaver. Her gengav han, hvad der var almindeligt i tiden, nemlig et mandligt patriarkalsk hierarkisk system der både afspejles i forholdet mellem en prins og hans folk, og mellem en husfader og hans familie.

»Manden var ansvarlig for ordenen i riget/familien og pengene. Men kvindeligt arbejde med børnene og de interne familiestrukturer blev også sat højt af Luther. Som for alle andre i det sekstende århundrede var det umuligt for ham at tænke ligestilling i moderne forstand, simpelthen fordi det ikke eksisterede. Ikke desto mindre kan den idé, der senere bidrog til et mere ligeværdigt syn på mænd og kvinder, siges at være implicit til stede i Luthers antropologi.«

Universitetet fik ny rolle

Hvilken indflydelse har reformationen haft på Københavns Universitet?

»Københavns Universitet blev reformeret i 1537. Det grundlæggende ved studierne blev fornyet. Den sproglige undervisning i, og brug af, latin og græsk blev styrket, universitetet fik betydelig støtte fra kongen, og der kom flere nye professorater til. Institutionen skulle fra nu af uddanne statslige embedsmænd i teologi, jura eller medicin til brug for kongens administration.«

Hvad betyder 500-året for reformationen i dag? Hvilken del af den har genklang i dag?

»Man kan svare det på mange måder. Men så vidt jeg kan se, er det vigtigste ved reformationen, at det lykkedes Luther at formulere og gennemføre en ret fundamental kritik af magtmisbrug. Og denne kritik førte til nye tanker om det enkelte menneske, individets rolle i samfundet, forholdet mellem kirke og stat osv. Kritikken var delvis fremkommet før, men den blev formuleret med særlig skarphed af Luther og fik fundamental betydning i de følgende århundreder.

»Mange siger ofte, at oplysningstiden skabte den moderne verden. Men oplysningstiden var ikke blevet til det den var, hvis ikke det havde været for Reformationen. Det faktum, at Luther med held formulerede sin kritik af magt, gjorde et uudsletteligt indtryk, og førte til en langsom fremvækst af tilsvarende modig kritisk bevidsthed i resten af Europa.«

Du er ansvarlig for Det Teologiske Fakultets del af 500-året. Hvad planlægger fakultetet?

»Den største begivenhed, ikke kun for Det Teologiske Fakultet men for KU som helhed, er når vi fejrer reformationens 500 år på universitetet. Det finder sted den 5. oktober 2017. Til dette arrangement har vi inviteret en international universitetshistoriker, og derudover fire KU forskere med forskellige akademiske baggrunde, hhv. jura, naturvidenskab, historie og teologi. De vil forelæse om reformationens betydningen for vores historie. Desuden vil en række begivenheder finde sted både i KU-regi og på et mere nationalt plan: Der vil være publikationer, undervisning og konferencer. Meget af det, der er planlagt kan ses på reformation.teol.ku.dk eller luther2017.dk

0 Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste