Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

»Mange tror stadig, datalogi er noget med at spise chips og drikke cola i computer-lokalet«

Datalogisk Institut har rundet de 50. På de år er computerne blevet flere, og det samme er kvinderne – lidt i hvert fald. Alligevel har instituttet bevaret sin sociale miniputånd med universitetets eneste studenterdrevne kantine.

Hvis man forventer computerlokaler på række, når man træder ind i Datalogisk Instituts bygning i Universitetsparken, bliver man skuffet. I kantinen, som er studenterdrevet, sidder et par studerende med opklappede laptops. En laver matematik, mens to andre sidder og koder i farvede tal og bogstaver. Der lugter af mados.

Der var slet ingen laptops, da tidligere studerende Flemming Sejergaard Olsen startede på den første årgang på instituttet i 1970. Samme år havde den danske datapioner Peter Naur, der er ophavsmand til begrebet datalogi, grundlagt instituttet i kælderen under matematikstudiets lokaler i Universitetsparken.

»Vi havde ikke en datamaskine hver, slet ikke. Og slet ingen skærme da,« siger Flemming Sejergaard Olsen.

I stedet skrev de studerende deres programmer på hulkort, hvor data blev omsat til kartonstykker med udstansede huller i intrikate og gennemtænkte mønstre.

»Dem kunne vi så tage med ned og aflevere ved en skranke. Så kunne vi en efter en få bearbejdet vores hulkort i den ene maskine, instituttet havde til deling. Den var stor som et køleskab og stod i et stort klædeskab, og den skulle bruge en time eller to på at bearbejde kortene, før den spyttede et print ud med resultaterne,« husker han om maskinen.

Siden rykkede instituttet ud af kælderen og overtog medicinstudiets bygning.

Kongstanken om Silicon Valley

Der hersker flyttestemning på institutleder Jakob Grue Simonsens kontor, hvor flyttekasserne står stablet op ad den ene væg. Han trådte til som institutleder på Datalogisk Institut (DIKU) i april, men han har stadig ikke fået pakket helt ud.

»Min ambition var at tømme en kasse om ugen. Det går ikke så godt, men tidligere nåede de helt op til loftet.«

Datalogi er et meget spændende sted i dag, siger han med begejstring i øjnene. Der er enorme samfundsproblemer, som datalogi kan hjælpe med at løse ved at bruge redskaber, der bliver udviklet lige nu. Men han vil mere end det.

Vi skal ikke bare bruge de redskaber, de spytter ud ovre i USA, vi skal selv skabe dem.

Institutleder Jakob Grue Simonsen, Datalogi

»Jeg vil gerne være med til at sikre en balance, så vi både engagerer os i de samfundsproblemer, vi står med, og samtidig sørger for, at vi udvikler datalogien, så det ikke kun er rent anvendt videnskab. Det kunne jeg godt tænke mig, at nogen gjorde fornuftigt, og så må jeg stå ved min egen arrogance og sige, det kan jeg sgu godt,« siger han og slår hænderne i bordet.

»Vi skal ikke bare bruge de redskaber, de spytter ud ovre i USA, vi skal selv skabe dem. Det er en kongstanke, jeg har.«

Jakob Grue Simonsens drøm er, at instituttet bliver det sted, erhvervslivet går hen for at få udviklet nye produkter.

»Det lyder måske oplagt, men der er masser af statsinstitutioner og virksomheder og udenlandske spillere, som vi konkurrerer med. Hvis jeg går ud på gaden som virksomhed i Silicon Valley, kan jeg gå til Stanford eller Berkeley og få det, jeg vil have. Vi har ikke det her stærke samarbejde med erhvervslivet i Danmark endnu.«

Flere Rasmusser end kvinder

En anden af institutlederens visioner er at pynte på kønsfordelingen på instituttet, der i alle stedets 50 år har tippet i mændenes favør.

Historiens første programmør var faktisk en kvinde. Nærmere bestemt britiske Ada Lovelace, der var grevinde i 1800-tallet og udtænkte en simpel algoritme, der teoretisk set kunne køre på en tidlig forløber til det, vi i dag kender som computeren.

»Den analytiske motor væver algebraiske mønstre nøjagtig som jacquard-væven væver blomster og blade,« har grevinden sagt.

LÆS OGSÅ: Mød gaming-branchens usynlige kvindelige pionerer og forskeren, der er ved at få kvinderne tilbage

I dag er der væsentligt flere mænd end kvinder, der væver algebraiske mønstre på Datalogisk Institut. I 2021 blev 21 procent af pladserne på instituttets tre uddannelser tilbudt til kvinder. Tæller man de to uddannelser, som instituttet samarbejder med andre institutter om, Kommunikation og IT og Sundhed og Information, lander tallet på 33 procent.

Eva Enevoldsen er en af kvinderne, og da hun startede på Datalogi i 2017, var hun en del af de kun 12 procent kvinder, der blev optaget det år.

Jeg vil meget gerne have spredt diversitetsbegrebet ud. Det er ikke bare kvinder, vi mangler.

Jakob Grue Simonsen, Institutleder, Datalogi

»Det er stadig et meget mandsdomineret studie, men jeg føler, der er blevet mere plads til diversitet, siden jeg startede. Der er klart nogle samtaler om at være kvinde på Datalogi, jeg føler, jeg kan tage nu, som jeg ikke kunne tage på mit første semester.«

»På årgangen over mig, var der flere, der hed Rasmus end der var kvinder,« konstaterer hun tørt.

Kvinderne på studiet er til gengæld mere synlige end deres mandlige kammerater. Fordi de stikker ud, men også fordi de oftere engagerer sig i det sociale arbejde på instituttet, mener hun. Selv har hun været aktiv i så godt som alle de ting, man kan. Og det har ikke altid været lige let.

»Jeg oplever stadig en gang imellem en modvilje mod kvindeligt lederskab i studiemiljøet,« siger hun. Et vigtigt skridt på vejen mod lighed er flere kvindelige rollemodeller, og her er instituttet på vej i den rigtige retning med flere nyansættelser af kvinder.

»Diversiteten i studiemiljøet på DIKU er i bedring, men jeg tror ikke, vi er der helt endnu.«

»Gu er det ej nok«

Det er Jakob Grue Simonsen sådan set enig i.

Hans institutlederkollega på Niels Bohr Institutet, Jan W. Thomsen, søsatte i marts 2021 en ambitiøs plan for at få flere kvinder ind på professorkontorerne. I 2030 skal 35 procent af lektorerne på Niels Bohr Institutet være kvinder, og blandt professorerne skal andelen op på 30 procent i samme tidsrum.

Jakob Grue Sørensen har godt set planen, siger han. Han har ansat flere kvinder i den tid, han har siddet på posten, men Datalogisk Institut skal ikke have en plan som på Niels Bohr Institutet. Ikke lige nu, i hvert fald.

»Jeg vil gerne have mange flere kvinder, end vi har lige nu. Men jeg vil meget gerne have spredt diversitetsbegrebet ud. Det er ikke bare kvinder, vi mangler,« siger han og tøver et øjeblik.

»Det er ikke for at træde vande, men vi har i forvejen et antal projekter kørende, og jeg bliver nødt til at sørge for, at jeg ikke stresser min organisation ved at sætte endnu flere ting i gang lige nu. Men hvis du spørger mig, om nogen og 20 procent kvindelige studerende er nok, så er det oplagte svar: nej, gu er det ej nok. Og et forløb som det, Niels Bohr Instituttet har været igennem, ser jeg også i fremtiden for DIKU.«

Chips og cola

Jakob Grue Simonsen mener, at en del af problemet ligger i, at fordommene om dataloger lever i stor stil endnu.

»Mange tror stadig, det er noget med at spise chips og drikke cola nede i computerlokalet og glemme at vaske sokker. Sådan er det ikke, men det er vores ansvar at gå ud og fortælle, hvad det så er. Det tror jeg vil øge diversiteten. Og med det mener jeg ikke bare kønsbalance, jeg mener, at folk fra dårlige kår eller fra anden etnisk herkomst sgu også skal have chancen for at se, at det her er fedt.«

Forholdene på Datalogisk Institut er lidt mærkelige set i forhold til det normale universitetsklima.

Fra artikel i Politiken i 1971.

Instituttet støtter forskellige tiltag, der skal gøre flere nysgerrige på datalogien, blandt andet initiativet FemTech, der afholder workshops med kvindelige gymnasieelever. Og instituttet er godt på vej mod en mere broget studenterskare, mener Jakob Grue Simons, der selv har studeret på instituttet.

»Da computerne blev mere populære, gik den typiske studerende fra at være en meget videnskabsorienteret person til at være en, som havde set nogle cool maskiner. Der begyndte det her nørd-image at dukke op. For mig selv var det også en fascination af nogle cool maskiner og at spille noget computerspil, og det er helt validt, det er en glimrende måde at være engageret i sit fag på. Det der er sket de sidste 20-30 år, er, at datalogi har gået sin sejrsgang over hele verden, så mange flere har fået øjnene op for, hvilke fede ting man kan lave og hvilke verdensproblemer, man kan løse med datalogi. Motivationen er blevet anderledes,« siger han.

»Lidt mærkelige forhold«

Der findes et fotografi af den tidligere studerende Flemming Sejergaard Olsen. Han står på en græsplæne med striksweater og halvfjerdserbriller foran en lille lejr af telte.

Billedet er taget på en af de ture til en ødegård i Sverige, som instituttets ansatte og nogle studenterrepræsentanter var på de første år. Da de første studerende kom til instituttet, var uddannelsen ikke komplet køreklar, de skulle selv være med til at udforme den.

»Der var et fantastisk godt samarbejde mellem lærere og studerende. Mange af os havde arbejdet i industrien, jeg havde arbejdet to år som programmør, så lærerne var interesserede i vores input til fagene,« siger Flemming Sejergaard Olsen.

I 1971 blev han valgt som historiens første og sidste studerende institutleder. I den anledning skrev Politiken:

»Forholdene på Datalogisk Institut er lidt mærkelige set i forhold til det normale universitetsklima. Studenter og lærere samarbejder og har gjort det siden instituttets start for et par år siden.«

Kort tid efter ændrede ministeriet reglerne, så studerende ikke måtte være institutbestyrere, som det hed på det tidspunkt.

Meget sin egen

Det er med studerende Jakob Lui Abramsons ord »ret DIKU-agtigt« at udnævne en studerende til institutleder.

»DIKU er meget sin egen, vi gør meget vores egne ting,« siger han. Han læser på bacheloren i Machine Learning og Datavidenskab og sidder i fagrådet.

Det tætte samarbejde mellem studerende og instituttet er blevet genoplivet med den nye institutleder, siger han.

»Lige siden jeg startede her har jeg forsøgt at få ændret vores toiletskilte. Vores toiletter er unisex, men alligevel er der et piktogram af en mand og et piktogram af en kvinde. Det synes jeg ikke, der er nogen grund til, når det potentielt gør nogen kede af det, så det ville jeg rigtig gerne have skiftet ud. Jeg er blevet sendt rundt længe, og så startede Jakob Grue Simonsen et dialogforum med os studerende, og så er det blevet gjort. Det er skønt at være aktiv her, for man bliver hørt, og man kan rykke på ting.«

Jakob Lui Abramson har tidligere studeret på Cambridge University, men det prestigefyldte universitet kan ikke stå mål med studiemiljøet på dets københavnske pendant.

»Du kan gå ind i kantinen og sige ’jeg fik 4’, og så siger folk, ’fuck hvor fedt, dude, du er bestået’. Der er ikke nogen, der går op i karakterer. Ingen spidse albuer. Det er et enormt afslappet miljø, og det er virkelig rart.«

Hvordan der vil se ud, når man træder ind på Institut for Datalogi om 50 år, kan institutleder Jakob Grue Simonsen kun gisne om.

»Hvis man skulle ekstrapolere fra den udvikling, feltet har været igennem de seneste 50 år, så vil datalogi være en meget større paraply om 50 år, end det er nu. Det kommer til at være en del af et hav af videnskaber. Hvad man kan lave af maskiner vil også udvikle sig relativt vildt, tror jeg. Ingen kan gisne om, hvordan. Mon ikke også, at alle datalogiske institutter i verden er fem gange så store.«

Annonce

Seneste