Marianne Stidsen trækker sig fra den offentlige debat

Ikke nok med at hun har opsagt sin stilling som lektor ved Københavns Universitet. Marianne Stidsen er også færdig med at deltage aktivt i den offentlige debat.

»Jeg har sagt til folk, at jeg løber med bolden, så længe jeg har den, og når der kommer nogen og tager den fra mig, så lægger jeg mig ned på sofaen og puster ud.«

Sådan siger dr.phil. Marianne Stidsen i et stort afskedsinterview i Uniavisen, som hun kalder sit sidste. Hun har taget sin tørn som kulturkriger i medierne, og nu er batteriet fladt, fortæller hun i interviewet, hvor hun beskriver sig selv som et enmandsshow, selv om der ifølge hende er kolleger, der har samme meninger og holdninger:

»Der er folk på vores universitet, som har set de samme problemer som mig, men som ikke har lyst til at tale åbent om dem, fordi de har en klar og begrundet fornemmelse af, at det kommer til at koste, siger hun.«

LÆS OGSÅ: Marianne Stidsen siger op efter plagiatanklager

Mine modstandere har vundet

Opsigelsen er Marianne Stidsens svar på de plagiatanklager, Information har skrevet om i en stribe artikler, hvor hendes to seneste debatbøger er gået efter med lup. Anklagen lyder på, at Marianne Stidsen benytter sig af en citatpraksis, der er så lemfældig, at hun er på kant med ophavsretten. En kritik hun på ingen måde har taget til sig:

»Jeg er sikker på, at dem, der er ude efter mig, godt har vidst, at de har verdens tyndeste sag, men jeg er også sikker på, at de har villet have mig hen, hvor peberet gror. Og det har de fået.«

I de første uger efter anklagerne turnerede Marianne Stidsen ellers i medierne med et energisk forsvar. Hun kaldte sin metode parafrase, og sagde, at hun tillader samme citatpraksis, når hun bedømmer studenteropgaver.

Doktorafhandling granskes fortsat

Det fik bedømmelsesudvalget bag hendes doktorafhandling Den ny mimesis fra 2015 til at bede universitetet kontrollere dens 1.300 sider for plagiat.

LÆS OGSÅ: Studerende om Stidsens plagiatsag: »Undervisere skal overholde de samme regler som os«

Et par uger inde i forløbet valgte Stidsen så at opsige sin stilling, selv om hun gentager igen og igen, at der ikke er noget at komme efter i disputatsen. Til Uniavisen formulerer hun det sådan her:

»Hvis de kan komme igennem med nogle anklager nu, føler jeg mig fuldstændig sikker på, at der på den lange bane vil komme nogen og rense mig og pege på, at hvis der er lavet original forskning i moderne humaniora, så er det eddermame fru Stidsen, der har gjort det.«

Alligevel har Stidsen altså valgt at trække sig. Både fra den offentlige debat og fra sit job på Københavns Universitet i stedet for at vente på at blive frikendt.

»Jeg synes grundlæggende, at der er sket et skred fra, at det er de store tanker, de skarpe analyser og de intelligente pointer, der er det vigtigste og nærmest bliver overskygget af, hvad jeg flere steder har kaldt hysterisk pedanteri. Men eftersom jeg nu er blevet belært på den hårde måde om, at det ikke er sådan resten af universitetsverden ser på det, er der jo ingen tvivl om, at det er mig, der skal gå.«

Læs hele det store afskedsinterview, hvor Stidsen fortæller om sit forhold til universitetet, akademisk praksis, kollegaer og studerende i den trykte udgave af Uniavisen, december.