Marie-Louise Bech Nosch: »Vi skal væk fra kun at tænke på enkeltstående genier«

»Jeg tror Ada Lovelace ville blive meget overrasket over, at hun bliver kaldt opfinderen af computeren i dag« siger Marie-Louise Bech Nosch med en munter, men temmelig slidt stemme.

Det er tidligt om morgenen, og dagen inden er hun vendt hjem fra en rejse til Færøerne, da hun skulle uddele Carlsbergfondets forskningspriser sammen med Kronprinsesse Mary på Glyptoteket. En del af jobbeskrivelsen, når man som hun, ved siden af sin forskning som professor på Saxo Instituttet ved Københavns Universitet, er præsident for Videnskabernes Selskab.

Marie-Louise Bech Nosch forsker i tekstiler og stødte på Ada Lovelace for ti år siden. Lovelace var en engelsk matematiker og adelskvinde, der i midten af 1800-tallet var med til at støbe fundamentet for den moderne computervidenskab.

»Jeg er jo ikke matematiker, så jeg har ikke haft mulighed for at få indblik i den dybere matematik i hendes geni. Min særlige tilgang har været, hvordan matematik og tekstilindustrien går sammen. Det synes jeg, hun var et virkeligt fascinerende billede på. Der er nok stof til både film og romaner i hendes liv, selv om det var meget kort« siger hun.

I starten af 1800-tallet var tekstilproduktionen den største og mest højteknologiske industri i det verdensomspændende britiske imperium. Marie-Louise Bech Nosch omtaler de avancerede væve i tekstilindustrien som pendanter til nutidens supercomputere, og miljøet omkring tekstilindustrien i England som datidens Silicon Valley.

Selv om hun beundrer Lovelace, er Nosch tilbageholdende med at kalde hende for computerteknologiens moder:

»Generelt i teknologihistorien er det ikke særligt ofte, at store fremskridt kan tilskrives en enkelt person. Det er en sammenhæng mellem mennesker og steder og idéer. Hun har ikke opfundet noget helt alene. Hun var mere en skæv og kreativ person, der bidrog intellektuelt til, hvordan teknologien kunne bruges en dag.«

Der er nok stof til både film og romaner i hendes liv, selv om det var meget kort.

Nosch om sit forbillede Ada Lovelace

Faktisk mener Bech Nosch, at vi bør gøre op med traditionen for at forsimple teknologiske fremskridt ved at dyrke enkeltstående genier. Også når det handler om at sætte fokus på kvinder i videnskabshistorien:

»Rent videnskabsteoretisk synes jeg, det er vigtigt, at vi går væk fra hele tiden at tænke på det enkelte geni, som bare er fantastisk i sig selv. Vi har altid tilskrevet mænd, at den ene og anden har opfundet dét og dét, og at han bare var genial. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at gøre det samme med kvinderne. Jeg synes, det er mere interessant at se på, hvordan idéerne flyder og væves sammen.«

Poetisk videnskab

Ada Lovelace er ikke desto mindre et forbillede, der er værd at lære at kende, hvis man spørger Marie-Louise Bech Nosch. Ikke kun på grund af Lovelaces videnskabelige bidrag, men også for selve hendes tilgang til det at være menneske og videnskabskvinde:

»Jeg synes, der er noget fascinerende i Ada Lovelace på grund af hendes tragiske historie, men også det, at hun sagtens kunne have lænet sig tilbage og været en velhavende højadelig dame. Hun arbejdede ikke for at blive professor, og hun skulle ikke tjene penge, så hun behøvede egentligt ikke,« siger Nosch.

»Hun nåede at få tre børn, og hun var meget syg de sidste år af sit korte liv, men selv i den sidste periode skrev hun tusindvis af breve og lavede en masse videnskabeligt arbejde.«

Det er rart at tænke på, at vi mennesker ikke bare er på jorden for at få noget at spise og sove og have sex og overleve.

Marie Louise Bech Nosch

Det var først små 100 år efter Lovelace døde, at hendes matematiske maskiner blev støvet af igen, da matematikeren Alan Turing under anden verdenskrig byggede videre på hendes tanker for at bryde tyskernes krypteringssystem Enigma.

I Lovelaces egen levetid var hendes matematiske maskiner kun nyskabende på idéplan. Det gør dog ikke hendes eksempel mindre forbilledligt ifølge Nosch, snarere tværtimod:

»Jeg synes, det er rart at tænke på, at vi mennesker ikke bare er på jorden for at få noget at spise og sove og have sex og overleve. Vi har altså en intellektuel nysgerrighedsdrevet side, som Ada Lovelace repræsenterer. For hende virker det som et intellektuelt eksperiment, for eksperimentets egen skyld. Det er nok også derfor, hun kalder det poetisk videnskab.«

LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen: »Jeg samler på folk, som inspirerer mig« 

Kønsdiversitet er lavthængende frugt

I Marie-Louise Bech Noschs eget forskningsfelt skorter det ikke på kvindelige forbilleder. Ifølge hende er stort set alle nuværende forskere og historiske pionerer i tekstilforskning kvinder.

Ser man derimod på Videnskabernes Selskab, hvor hun er præsident, er det kun lidt over en femtedel af de 250 medlemmer, der er kvinder. Det svarer i øvrigt nogenlunde til, hvor mange kvindelige professorer der er i forhold til mandlige på Københavns Universitet.

På KU mener jeg, at vores kæmpestore udfordring er at opnå mere diversitet i forhold til nationalitet og etnicitet.

Marie-Louise Bech Nosch

Hun understreger, at det er et problem, når kønsbalancen er alt for skæv – både i mændenes og kvindernes favør:

»Der er rigtig mange samfundsvidenskabelige og sociologiske studier, der viser, at hvis man altid er en minoritet, så bliver man ikke taget alvorligt på samme måde. Der kan også komme alt for meget fokus på ens køn, når man siger noget, hvis man er den eneste af sit køn rundt om bordet. De har mine mandlige kollegaer fra tekstilforskning også oplevet.«

En bedre kønsbalance i forskning kan ifølge Nosch være med til at bane vejen for øget diversitet på andre parametre end køn:

»På Københavns Universitet mener jeg, at vores kæmpestore udfordring er at opnå mere diversitet i nationalitet og etnicitet. Vi ligner jo virkelig alle sammen hinanden på den front« siger hun og fortsætter:

»Kønsdiversitet er en lavthængende frugt, fordi der er så mange dygtige mænd og kvinder på alle områder. Det betyder ikke, at det skal være fifty-fifty, det betyder bare, at der helst skal være over 20-25 procent af det ene køn, så bliver det også lettere for andre minoriteter at komme til, fordi universitetet og forskningsverdenen ikke bliver en massiv monokultur.«

I forbindelse med kulturfestivalen Golden Days kan du opleve Marie-Louise Bech Nosch og andre kvindelige forskere fortælle om deres kvindelige forbilleder fra forskningshistorien under titlen Min Dronning. Arrangementerne er gratis og foregår på Café Europa.