Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Medicinstuderende finder landets hidtil mest smittede befolkningsgruppe – dem selv

Hver tredje medicinstuderende på Københavns Universitet har været smittet med corona. Det er den opsigtsvækkende konklusion i et omfattende studie, som to bachelorstuderende står bag.

Hvis man spørger Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen, om de er overraskede over konklusionen på det studie, de har lavet i fællesskab, tøver de ikke:

»Ja!« udbryder Johannes Roth Madsen.

»100 procent!« siger Jacob Pohl Stangerup Nielsen.

De to studerende har ved hjælp af antistoftests undersøgt, hvor mange medicinstuderende på Københavns Universitet der har været smittet med corona, og tallet viste sig at være forbløffende højt. 34,58 procent – altså over hver tredje – havde haft virussen i kroppen.

Som Jacob Pohl Stangerup Nielsen siger om resultatet: »Det er det højeste tal, der er målt i Danmark på nogen gruppe.«

Til sammenligning viste en undersøgelse fra august 2020, at 4,6 procent af danskere i samme aldersgruppe havde antistoffer, og en global undersøgelse fra november 2020, at 8,7 procent af sundhedsansatte havde haft corona. Det fremgår af studiets diskussionsafsnit.

Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, og de studerende forklarer selv, at det har en række usikkerheder. For eksempel har de ikke testet alle studerende på faget, men omkring en fjerdedel (knap 1.100 personer), hvoraf de fleste er fra bacheloruddannelsen.

Studiet kan heller ikke med sikkerhed svare på, hvorfor tallet er så højt. Men det kan give en god idé om det.

De studerende har kombineret antistoftests med et spørgeskema, som alle testpersoner har besvaret, og ud fra det har de fundet et par interessante sammenhænge. For eksempel er smitten mere udbredt hos de studerende, der har haft kontakt til coronapatienter.

Den største sammenhæng finder vi helt sikkert blandt de studerende, der har været til fredagsbar og semesterstartsfest lige inden nedlukningen.

Johannes Roth Madsen, medicinstuderende

Det er måske ikke så underligt: Mange medicinstuderende er en del af coronaberedskabet, og modsat det faste personale kastes de ofte rundt fra afdeling til afdeling.

Studiet peger dog på et endnu tydeligere mønster, og det handler om de medicinstuderendes sociale adfærd.

»Den største sammenhæng finder vi helt sikkert blandt de studerende, der har været til fredagsbar og semesterstartsfest lige inden nedlukningen,« siger Johannes Roth Madsen.

Der er tale om helt konkrete begivenheder, en semesterstartsfest den 29. februar 2020 og en fredagsbar den 6. marts, som Uniavisen og en række andre medier tidligere har omtalt.

LÆS OGSÅ: Medicinstuderende ventede over syv timer på at få svar om coronasmittet til fredagsbar

De studerende, der svarede, at de havde været til stede netop de aftener, var også dem med de højeste smittetal. Langt over halvdelen havde antistoffer i kroppen (59 procent og 62 procent).

Spørgsmålet er så, om de alle sammen blev smittet til festerne?

»Det kan vi ikke sige med sikkerhed, for vores undersøgelse fandt sted et halvt år senere,« siger Johannes Roth Madsen. »Vi kan se, at de folk, der har været til festerne, har haft coronavirus i stort omfang, så der er en ret stor sandsynlighed for, at det er tilfældet. Omvendt kan det jo også være et udtryk for, at den gruppe, der har været til festerne, har flere sociale kontakter, som medfører større risiko for smitte.«

»Ja, for hvis du er typen, der går til mange fester, er du nok også mere socialt anlagt,« siger Jacob Pohl Stangerup Nielsen.

Forskere på tredje semester

De unge forskeres konklusion er opsigtsvækkende i sig selv. Men det er også usædvanligt, at to bachelorstuderende står bag resultatet.

Når duoen, der på det tidspunkt gik på tredje semester på Medicinstudiet, overhovedet indledte forskningsprojektet, var det, fordi de undrede sig over, at medicinstuderende ikke var med i en stor screening af antistoffer blandt hospitalsansatte i Region Hovedstaden.

De havde aldrig beskæftiget sig med forskning før, men de fik hjælp af professor Kasper Iversen på Herlev Gentofte Hospital og et par ph.d.-studerende, Kamille Fogh og Cecilie Bo Hansen, der er medforfattere på forskningsartiklen, og snart havde de fået adgang til professor Peter Garreds laboratorium på Rigshospitalet, hvor de kunne analysere de antistofprøver, de selv var med til at tage.

Det hele var nyt for dem: at skrive protokoller, at tage antistofprøver og analysere dem, at lave statistik, at skrive en forskningsartikel.

»Vi skal ærligt sige, at vi ingenting kendte til noget af det på forhånd. Forskningsverdenen ligger lidt langt væk, når du går på tredje semester, som vi gjorde på det tidspunkt,« siger Jacob Pohl Stangerup Nielsen.

»Vi gik ind som totalt rookies,« indskyder Johannes Roth Madsen. Jacob Pohl Stangerup Nielsen fortsætter:

»Vi har siddet og lignet to spørgsmålstegn meget af tiden, så det er på ingen måde et soloprojekt, hvor vi bare har lavet det hele selv. Vi er enormt taknemmelige for den hjælp, vi har fået.«

Fra tidlig morgen til midnat

De har dog arbejdet hårdt.

Da projektet var i sin afgørende fase, skød Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen arbejdet i gang klokken 7 og tog blodprøver indtil klokken 16, så cyklede en af dem mod Rigshospitalet for at sætte prøverne på køl, inden de sammen pipetterede serummet fra gårsdagens prøver over i nogle nye rør og satte dem på køl igen.

De var som regel færdige klokken 22, og så var det hjem og læse til studiet, som de begge skulle passe ved siden af forskningsprojektet.

Sådan var det kun i de dage, hvor travlheden var størst, men Jacob Pohl Stangerup Nielsen vurderer, at de under arbejdet med forskningsprojektet, har haft det, der svarer til et fuldtidsjob, ved siden af medicinstudiet.

Det er kæmpestort! Det er den fedeste følelse i hele verden.

Jacob Pohl Stangerup Nielsen, medicinstderende

Det er dog ikke gået dem på.

»Meningen er, at vores artikel her bliver vores bachelorprojekt, så vi kommer til at bruge det. Men vores drive bunder jo i, at vi begge to synes, det er skidespændende,« siger Johannes Roth Madsen.

Nu er det studie, de har skrevet så under fagfællebedømmelse, hvor etablerede forskere skal granske deres metoder. Det lyder måske nervepirrende, men de to medicinstuderende stråler gennem Zoom-forbindelsen, når de fortæller om det.

»Det er kæmpestort! Det er den fedeste følelse i hele verden,« siger Jacob Pohl Stangerup Nielsen og læner sig tættere på sit webcam.

»Vi har virkelig lagt krop og sjæl i det, og det har været sindssygt fedt at få lov til at være en del af et rigtigt forskningsmiljø og lave noget, der er fagligt interessant. Vi har brugt mange aftener på at pipettere prøver i nye rør, og at det nu faktisk er blevet til noget, og der er interesse for det … det er så fedt,« siger han.

»Altså virkelig … kæmpe anbefaling til andre medicinstuderende. Hvis der er nogen, der tænker, at det kunne være noget for dem. Det er rigtig, rigtig fedt.«

Han griner.

»Det vil jeg bare sige.«

Det er ikke slut

Hvad kan deres studie så bruges til?

De to studerende håber, at resultaterne vil skabe opmærksomhed om de medicinstuderende som gruppe, og de lufter blandt andet tanker om, at de skal testes i højere grad og muligvis lidt længere frem i vaccinekøen.

Studiet viser også, at en relativt stor del af de smittede medicinstuderende ikke har haft nogen symptomer. Det betyder, at de har større risiko for at sprede virussen, hvis de ikke bliver testet i tide. Desuden understreger studiet, at såkaldte superspreder-begivenheder og tæt social kontakt kan få smitten til at eksplodere.

Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen har allerede flere idéer til, hvordan de kan udvide deres studie. De er for eksempel nysgerrige på, om smitten kun er så udbredt blandt medicinstuderende på Københavns Universitet, eller om det også gælder medicinstuderende på andre universiteter.

»Jeg ved ikke, om det ender med, at vi skal være forskere, men det her er helt sikkert ikke slut endnu,« siger Johannes Roth Madsen.

Annonce
Annonce

Seneste