Meget godt, super godt og en decideret forringelse

Mandag den 26. september fremlagde regeringen et omfattende reformudspil, som vil forandre universiteterne. I udspillet foreslår Socialdemokratiet, at halvdelen af alle pladser på kandidatuddannelserne skal kortes ned til et år med en større arbejdsbyrde. De uddannelser skal være mere erhvervsrettede, og sikre at flere kommer hurtigere i job efter endt uddannelse.

Gennemføres udspillet vil der også frigøres to milliarder kroner, hvor halvdelen geninvesteres direkte i universiteterne. Det skal sikre kvaliteten, flere undervisningstimer og mere feedback fra underviserne, lyder det. Uniavisen har kontaktet tre studenterpolitiske organisationer for at høre, hvor de står, hvad de frygter, og hvad de fejrer.

»Universitetet skal ikke være for alle, men for dem der kan«

Hvad tænker du om regeringens nye udspil, hvor man vil forkorte en lang række kandidatuddannelser?

Vi ser ret positivt på flere elementer i udspillet. Visionen er god, men vi venter stadig på en helt konkret model, der svarer på, hvordan man vil skære i uddannelserne, hvilke uddannelser, der er tale om, og om arbejdsmarkedet overhovedet har brug for etårige kandidater. Men grundlæggende er vi ikke imod at forkorte nogle uddannelser og erhvervsrette dem. Det er også fornuftigt, at regeringen vil nedsætte et reformudvalg, som skal inddrage alle relevante parter.

Hvad er I kritiske overfor?

Udspillet lægger op til, at det er et mål i sig selv, at 50 procent af kandidatpladserne skal skæres. Det giver ikke mening at have det som mål, før vi konkret ved, hvor det er mest hensigtsmæssigt at forkorte. Regeringen gør det, for at regnearket passer. Det vil frigive to milliarder kroner, hvoraf den ene milliard skal geninvesteres på universiteterne for at øge antallet af undervisningstimer, vejledning og feedback. Vi havde håbet, at hele det frigjorte beløb ville gå til universiteterne.

Ser du det som en forringelse af kandidatuddannelserne?

Overhovedet ikke. Det er også derfor, vi ser positivt på udspillet. Der er ingen evidens for, at jo længere en kandidatuddannelse er, desto bedre er den. Tværtimod vil det kunne frigive midler, så man kan have mundtlige eksamener og specialeforsvar. På Statskundskab kan jeg gå gennem hele uddannelsen uden hverken at forsvare bacheloropgave eller speciale mundtligt. Derfor skal de frigjorte midler blive i universitetssektoren, så den øgede kvalitet kan opveje den kortere uddannelse. I Venstres udspil lægger man op til at fjerne det sjette år med SU. Det ser vi også som en mulighed.

Man vil også intensivere arbejdsmængden på den etårige kandidatuddannelse. Samtidig er der store problemer med trivsel på universitetet. Hvad er jeres holdning til det?

Vi ser det ikke som et problem, at man intensivere uddannelserne. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi tager en diskussion af, hvad og hvem universitetet er til for. Skal det være et mål i sig selv at uddanne så mange som muligt, eller skal vi uddanne universitetsstuderende bedst muligt. Vi mener ikke, at universitetet skal være for alle, men for dem der kan. Kvalitet frem for kvantitet, fordi dannelse og dygtiggørelse fortsat skal være universitets hovedformål. Vi anerkender den øgede mistrivsel, men vi lukker i al for høj grad mennesker ind på universitetet, som ikke skal være der.

Er det ikke lidt hårdt?

Jo, det lyder hårdt. Det er bare vigtigt, at vi taler om, hvad universitetet skal være for en uddannelsesinstitution. Hvis universitetet forsat skal være for de fleste, så tror jeg reformen vil ende i historiebøger som endnu en forfejlet løsning.

»Det er bedre at vende bøtten på hovedet og lave uddannelser til de 98 procent, som ikke vil være forskere«

Hvad tænker du om regeringens nye udspil, hvor man vil forkorte en lang række kandidatuddannelser?

Det er en rigtig god idé, fordi universiteterne, som de er nu, er indrettet til de to procent af studerende, der gerne vil være forskere. Det er bedre at vende bøtten på hovedet og lave uddannelser til de 98 procent, som ikke vil være forskere. Langt de fleste, jeg selv inklusiv, vil ud på arbejdsmarkedet, og det skal halvdelen af kandidatpladserne også afspejle.

Ser du det som en forringelse af kandidatuddannelsen?

Nej, for det er ikke en forringelser at tilføre flere penge. Man vil stadig have fire år på bachelor og kandidat til at få utrolig mange kompetencer. Hvis udspillet udelukkende forkortede uddannelser, så ville det forringe kvaliteten. Men udspillet tilfører faktisk en halv milliard kroner mere til universiteterne. Det gør, at man kan give et minimum på 15 undervisningstimer om ugen, mere feedback og mere vejledning. Det gør jo undervisningen bedre. Få undervisningstimer og for lidt feedback er universiteternes største problem i dag. Foruden studerendes trivsel. Det er kun 23 procent af studerende, der aldrig har oplevet stærke stresssymptomer i dagligdagen. Det kalder på, at vi gør noget anderledes. Det er en gigantisk trussel, og alarmklokkerne burde ringe.

Men den etårige kandidatuddannelse vil jo have 75 ETCS i stedet for 60 ECTS. Vil den arbejdsbyrde ikke presse og stresse de studerende yderligere?

I dag ser man de facto, at studerende indretter deres studieliv, så det passer dem selv. Jeg tror hurtigt, at det vil blive indrettet sådan, at man tager et ekstra fag på en sommerskole eller bruger ordningen, hvor man kan tage et kandidatfag på bacheloren. Jeg er tryg ved, at de studerende selv kan indrette sig. Det er mit indtryk, at presset kommer af usikkerhed om krav og evner. Den usikkerhed man kan nedbringe ved at investere i undervisning, feedback og kvalitet.

Vil det ikke være sværere at komme i praktik eller have et studiejob på en etårig kandidatuddannelse med større arbejdsbyrde?

Det er rigtigt, at praktikken skal gentænkes på kandidaten for den halvdel, der vælger den etårige kandidatuddannelse. Det kan være, at man i stedet kommer i praktik på bachelordelen. I forhold til studiejob, så jeg er overbevist om, at studerende stadig vil prioritere det. Det betyder så også, at de hurtigere kan komme ud på arbejdsmarkedet og bruge deres kompetencer.

Dansk Magisterforening frygter et a- og b-hold med korte og lange kandidater. Kan du forstå den frygt?

Jeg synes, at det er bygget på en falsk modsætning om at en type uddannelse bliver dårlig og en bliver god. Sådan bliver det ikke. De frigjorte beløb bliver geninvesteret, så begge uddannelserne bliver bedre. Jeg synes, at det er en automatreaktion mod forandring af universiteterne, som kan være lidt støvede og konservative.

»Det er en rigtig god tanke. Udførslen er bare enormt dårlig«

Hvad tænker du om regeringens nye udspil, hvor man vil forkorte en lang række kandidatuddannelser?

Grundlæggende er det godt, at der kommer flere muligheder, og at studerende kan vælge den type uddannelse, der passer til dem. Men jeg er meget bekymret for det regeringen lægger frem, fordi det ikke giver studerende valget. I stedet presser det halvdelen til at tage etårige kandidatuddannelser. Derudover har jeg en masse spørgsmål til, hvordan man eksempelvis skal få plads til praktik på en kort kandidatuddannelse.

Ser du det som en forringelse?

Ja, det gør jeg. Studerende får dårligere tid til at fordybe sig på uddannelsen. Men samtidig er det vigtigt, at regeringen endelig sætter fokus på, at der er for få undervisningstimer. Det er ikke nok, at vi har 12 timer om ugen på bacheloren og otte timer på kandidaten nogle steder. Men jeg synes ikke, at løsningen er, at skære uddannelsestiden på halvdelen af kandidatpladserne for at kunne øge antallet af undervisningstimer. Jeg frygter, at vi som studerende i sidste ende får dårligere uddannelser.

Er det ikke en god ting, at regeringen tænker i nye og mere erhvervsrettede uddannelser, så færre ender uden job efter kandidaten?

Det er en rigtig god tanke. Udførslen er bare enormt dårlig. Det mål er fint, fordi man også går på universitetet for at få et job på den anden side. Men jeg tror simpelthen ikke på, at det her vil virke. Jeg er overbevist om, at vi får et lavere uddannelsesniveau i Danmark, og jeg ved vitterligt ikke, hvem der efterspørger etårige kandidater. Mange får deres første job det sted, de har været i praktik eller har haft studiejob. Det er slet ikke tænkt ind i udspillet.

Hvad kan du godt lide ved udspillet?

At regeringen sætter fokus på erhvervskandidatordningen, og hvordan man kan gøre den mere attraktiv. Virkeligheden er, at den bliver brugt utrolig lidt, og det er synd, fordi det er en fin ordning, hvor studerende kan koble praksis med deres akademiske uddannelse. Det ville være så meget mere gavnligt at diskutere med universitets- og erhvervssektoren, hvordan man kunne udvikle uddannelserne mere erhvervsrettet, før man besluttede et endemål om at forkorte halvdelen af uddannelsespladserne på landets kandidater.

Du nævner i dit debatindlæg på Uniavisen.dk, at du gerne ser flere investeringer i universiteterne. Er det ikke for nemt at bede om flere penge?

Det er ikke den eneste løsning at give flere penge. Det handler også om, at universiteterne prioritere ressourcerne rigtigt. Men der er et reelt behov for geninvesteringer, fordi der over mange år har været nedskæringer på to procent. Universiteter har færre penge at drive uddannelse for end før i tiden, og det kan mærkes på kvaliteten.

Hvad mangler du svar på i forhold til udspillet?

Jeg synes, at uddannelses- og forskningsministeren mangler at svare på, hvordan de etårige kandidater konkret skal bygges op. Det virker for mig som et skrivebordsarbejde, hvor man har skåret i nogle uddannelser for at øge arbejdsudbuddet, så man kan dele gaver ud inden et valg uden at have gennemtænkt det hele.