Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Københavns Universitet må ikke blive en feministisk og intersektionel præsteskole

Identitet — Aktivistiske ansatte og studerende har sammen med rektor lagt en kurs for Københavns Universitet, der kan omdanne universitetet til en feministisk og intersektionel præsteskole, skriver Marianne Stidsen. Hun advarer mod en ideologisering af universitetet, der svarer til, at alle fag skulle underlægge sig kommunismen eller nazismens dogmer.

Da Københavns Universitet for nylig vedtog et sæt reviderede retningslinjer for adfærd, blev der sat en tyk streg under, at universitetets primære opgave er at værne om ytringsfriheden og den akademiske frihed i uddannelse og forskning. Et punkt, der havde været nedtonet i det oprindelige papir. Herefter håbede man, det skulle være endegyldigt slut med at gamble med de bærende værdier for institutionen.

Men det er det åbenbart desværre ikke.

LÆS OGSÅ: Er vores eksistens på Københavns Universitet virkelig en provokation?

I det indlæg 14 medarbejdere forleden publicerede som modreaktion på min kommentar om, at den nye krænkelsessag på Det Samfundsfundsvidenskabelige Fakultet lignede et aktivistisk stunt, opfordrer de til, at ledelsen gennemfører en såkaldt LGBTQIA+-politik på universitetet.

Man skulle faktisk næsten tro, at de havde haft en direkte hotline til rektor Henrik Wegener. For i sin tale ved årsfesten i sidste uge talte han netop om, at der nu skulle en gennemgribende adfærdsændring til. Den indebærer, kunne man forstå, at vi som studerende og ansatte skal til at begynde at efterleve eksempelvis de nonbinære aktivisters krav om en ikke kun overfladisk, men helt grundlæggende ændring af sproget.

LÆS OGSÅ: Krænkelsessag fra SAMF ligner endnu et aktivistisk stunt

Det kan ikke understreges nok, at en sådan eftergivenhed over for politisk pression mere end slækker på det bærende værdigrundlag. Den gennemhuller det fuldkommen.

Totalitære takter truer ytringsfriheden

At ville gennemføre en særlig LGBTQIA+-politik – eller gennemtrumfe at der skal presses en særlig kønsvinkel ned over alle studier og forskningsområder, som der også er kræfter, der arbejder på – er ensbetydende med en ideologisering af universitetet svarende til, hvis alle fag pludselig skulle sværge ed over for en kommunistisk ideologi eller underlægge sig en nazistisk ideologi. Sådan som det kendes fra de totalitære stater i det 20. århundrede.

LÆS OGSÅ: Hadefuldt angreb på studerende i fællesmail til et helt fakultet.

Fascisme og kommunisme er nu blot udskiftet med ultrafeminisme og intersektionel radikalisme, men princippet er det samme. Alle områder skal gennemsyres af en særlig ideologisk tankekontrol, så man kan sikre sig ensretning, konsensus og fælles fodslag. Hvis ikke ligefrem strækmarch.

Fascisme og kommunisme er nu blot udskiftet med ultrafeminisme og intersektionel radikalisme, men princippet er det samme.

Det kan aldrig nogensinde – gentager: aldrig nogensinde – forenes med at ville værne om ytringsfriheden og den akademiske frihed i forskning og undervisning. Påstår man det, så lyver man ganske enkelt.

Det har været en hård kamp og taget mange generationer at opbygge Københavns Universitet som en moderne oplyst institution, hvor den vigtigste regel, der gælder, er, at alle fag og videnskabsområder kun skal stå til ansvar for sig selv og deres egne, interne krav og standarder.

I det omfang, de er underlagt en overordnet kontrol, er det det moderne, liberale demokratis kontrol, med de idealer om magtens adskillelse og armslængde, der gælder her. Sådan at man for eksempel på et fag som biologi skal studere biologi og ikke – som det for nylig er blevet vedtaget, netop i forlængelse af krænkelsesdebatten – Judith Butlers radikalistiske, socialkonstruktivistiske kønsteorier.

LÆS OGSÅ: Rektor: Hvis universitetet skal tiltrække de bedste, skal vi kunne inkludere alle

Oplysningens universitet er truet

Min opfordring er derfor, at man, hvis man er af den opfattelse, at Københavns Universitets hårdt erhvervede værdigrundlag, som generationerne før os har kæmpet for, er værd at værne om, tydeligt og umisforståeligt siger fra over for den kurs, som universitetet, ført an af rektor og de aktivistiske ansatte og studerende, har bevæget sig ud på.

Lad ikke vor tids aktivister få held til at omdanne Københavns Universitet til en lukket feministisk og intersektionel præsteskole.

For sker det ikke, bliver vi nødt til at se i øjnene, at stedet lige om lidt vil være et ganske andet, end det det har været igennem nu snart et par hundrede år. Det vil ikke være et mere progressivt sted, som nogle måske forestiller sig. Det vil snarere være et sted, der minder om universitetet i middelalderen, hvor alt og alle var underlagt nogle religiøse dogmer og doktriner.

De moderne oplysningsfolk ydede en kæmpestor indsat for at befri universitetet for middelalderens og reformationens religiøse præstestyre og åbne det mod den moderne verden, med frihed, med demokrati, med ligeret frem for særrettigheder. Lad ikke vor tids aktivister få held til at omdanne Københavns Universitet til en lukket feministisk og intersektionel præsteskole. Med kønnet og identitetspolitikken som den nye religion, samtlige videnskaber skal underkaste sig.

Annonce

Seneste