Ministeriet: KU scorer 5,4 mio. på bevillingsreform – KU: Vi kan ikke genkende tallene

Vil en bevillingsreform koste Københavns Universitet (KU) penge eller ej? Det står fortsat hen i det uvisse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har godt nok netop lavet en konsekvensberegning i forbindelse med de igangværende forhandlinger om reformen i Folketinget.

Konklusionen lyder, at der kun bliver flyttet mindre millionbeløb mellem universiteterne. KU står til at modtage 5,4 millioner kroner ekstra fra 1947,7 mio. kr. i 2016 til 1953,1 mio. kr., når og hvis reformen altså er vedtaget.

Vi vil gerne have nogle tal, vi kan genkende, og have lov til at se forudsætningerne

Anni Søborg, vicedirektør for uddannelse på KU.

Aalborg Universitet vil tabe 24,1 mio. kr., og Aarhus Universitet få 29 mio. kr. mere.

KU efterspørger regnegrundlag

Det beroliger dog ikke ledelsen på KU, som længe har været bekymret for konsekvenserne af reformen.

»Vi vil gerne have nogle tal, vi kan genkende, og have lov til at se forudsætningerne,« siger Anni Søborg, vicedirektør for uddannelse på KU.

Hun påpeger, at ministeriet skriver, at KU modtog 1,947 mia. kr. i tilskud til uddannelse i 2016, men ifølge KU’s årsregnskab er det korrekte tal som minimum 2,012 mia. kr. Altså et tal, der er cirka 65 mio. kroner højere end ministeriets.

»Det kunne vi godt tænke os en forklaring på, og vi håber selvfølgelig, at det er en fejl. Hvis der først forsvinder 65 mio. kr., er det jo svært at blive glad for at få tilført 5,4 mio. Vi vil rigtig gerne se forudsætningerne, så vi selv har mulighed for at regne på, hvad et nyt bevillingssystem vil betyde for KU,« siger Anni Søborg.

Nyuddannede skal hurtigt i job

Ifølge lovforslaget fra Søren Pind skal ti procent af bevillingerne til universiteterne i fremtiden være afhængig af, om de studerende gør deres studier færdige til normeret tid, og hvor hurtigt de kommer i job. Det kalder regeringen et kvalitets- og resultattilskud.

Resten af pengene skal gives som et grundskud til institutionerne på 20 procent, mens 70 procent stadig skal tildeles efter hvor mange studerende de får færdiguddannet – et aktivitetstilskud.

Det nye bevillingssystem skal træde i kraft fra 2019, men regeringen vil afsætte ekstra midler til i en overgangsfase at kompensere institutioner, hvis samlede uddannelsestilskud vil falde med mere end 1 procent i overgangsåret.

Mange ubekendte

Embedsmændene i ministeriet har dog taget en række forbehold i forbindelse med beregningerne af konsekvenserne af reformen.

Det fremgår blandt andet, at »beregningerne af de økonomiske konsekvenser må nødvendigvis foretages på et teknisk grundlag, og effekterne kan derfor alene anvendes som indikation af de økonomiske effekter i senere år. Institutionerne har f.eks. af gode grunde ikke haft mulighed for at tilpasse sig incitamenterne i det nye bevillingssystem i regneeksemplerne.«

Ifølge Pinds forslag »skal kriterierne for grundtilskuddet også genfastsættes efter fire år på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter.«

Forskerforum skriver tilmed, at det kommende kvalitets- og resultattilskud på 10 procent af bevillingen – svarende til 140 mio. kr. – heller ikke i ministeriets regnestykke er fordelt på baggrund af de studerendes gennemførelsestid, og hvor hurtigt de kommer i job, som det skal i fremtiden.

De er fordelt på baggrund af hvor mange studerende der bestod deres eksamen på de enkelte universiteter, så regnestykket kan ændre sig, og plusser og minusser for de enkelte universiteter kan fordele sig anderledes, når reformen er indført.