Ministervælde, nej tak!

Før påske blev Danmarkshistoriens første borgerforslag behandlet i Folketinget. Forslaget var blandt andet stillet af Studenterrådet gennem Elev og Studenterbevægelsen, og omhandlede afskaffelsen af uddannelsesloftet.

Studenterrådet har fra starten sagt tydeligt nej tak til et uddannelsesloft. For uddannelse og viden vil altid have værdi i sig selv og være til gavn for samfundet. Derfor er det åndssvagt at lægge et loft over uddannelse.

Et klart flertal i befolkningen er imod uddannelsesloftet

Og opbakningen til borgerforslaget taler sit tydelige sprog. På under to uger lykkedes det at skaffe over 50.000 underskrifter for forslaget. Derudover viser en måling foretaget af YouGov, at et klart flertal i befolkningen er imod uddannelsesloftet. Studenterrådet er i hver fald ikke i tvivl: uddannelsesloftet er en dårlig ide.

På trods af den brede opbakning til borgerforslaget nægter regeringen, Danske Folkeparti og Socialdemokratiet at lytte til os studerende og resten af den danske befolkning. De vil ikke genoverveje beslutningen, og står fast på at beholde uddannelsesloftet.

Dette er blot ét eksempel på, hvordan der er en stigende tendens til, at politikerne nægter at lytte til os studerende. En meget bekymrende tendens. For nylig kom Udvalg om bedre universitetsuddannelser med en række anbefalinger. En af disse anbefalinger er at tage beslutningskompetencen fra studienævnene og lægge denne over i en enstrenget ledelse med mere ministeriel styring og mindre demokrati. Endnu et skridt i den forkerte retning, og en god forklaring på den stigende politikerlede.

Hvis politikerne med ministeren i spidsen igen vælger ikke at lytte til os studerende, kan dette få store konsekvenser for kvaliteten af vores universitet. For der skal ikke være nogen tvivl om, at studerende i samarbejde med underviserne er de bedste til at bestemme, hvordan vores uddannelser skal se ud.

Når studerende og ansatte sidder med rundt om bordet, når der tages beslutninger om vores uddannelser, er det med til at sikre kvaliteten. For det er os der ved, hvad der rører sig, og det er os der ved, hvad der fungerer i praksis.

Det er blandt andet i studienævnene, at vi gang på gang har sat feedback på dagsordenen, og arbejdet for mere af det

Det er blandt andet i studienævnene, at vi gang på gang har sat feedback på dagsordenen, og arbejdet for mere af det. Et arbejde der startede i studienævnene, og som resulterede i en bred satsning på feedback på tværs af hele universitetet.

Det er de studerende i studienævnene der ved, hvornår arbejdspresset bliver for højt i eksamensperioderne og kan være med til at ændre på eksamensformen, som man fx både har gjort på Medicin og Statskundskab. Det er de studerende i studienævnene der ved, hvornår og i hvilke fag der er brug for mere holdundervisning.

Det bekymrer mig dybt, hvis den viden vi studerende har, og den værdi vi skaber for universitetet skal gå tabt, blot fordi enstrenget ledelse og øget ministeriel styring er det nye sort.

For 50 år siden fejrede vi at have vundet over professorvældet. Kan det virkelig passe at vi skal fejre jubilæet for studenteroprøret ved at indføre ministervælde i stedet?