Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Første borgerforslag stemt ned i Folketinget: Uddannelsesloftet består

Dobbeltuddannelse — 53.764 havde skrevet under på borgerforslaget om at afskaffe det udskældte uddannelsesloft – men lige meget hjalp det. Ved førstebehandlingen i Folketinget blev forslaget afvist af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Klokken 12:25 fredag den 23. marts døde borgerforslaget om at afskaffe uddannelsesloftet en planmæssig død i Folketingssalen.

Uddannelsesloftet – eller loven om begrænsning af dobbeltuddannelse, som loven reelt hedder – har siden 1. januar 2017 forhindret folk i tage en ny uddannelse på et lavere eller tilsvarende niveau end den, de har i forvejen.

Forslaget om at afskaffe det udskældte loft blev stillet af elev- og studenterbevægelsen på borgerforslag.dk, hvor det samlede 53.774 underskrifter – og dermed, som det første borgerforslag i Danmark, gjorde sig fortjent til behandling i Folketinget. Her blev beslutningsforslaget støttet af  Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF.

Men deres støtte var ikke nok. Allerede før behandlingen i Folketinget havde regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet klart meldt ud, at de ville stemme nej til forslaget og dermed bevare uddannelsesloftet – og sådan gik det.

»Jeg kan skuffe de mange underskrivere med, at vi ikke har skiftet holdning, siden vi sidst behandlede sagen,« sagde Venstres uddannelsesordfører Mads Fuglede fra Folketingets talerstol.

Protester fra de studerende

Uddannelsesloftet blev vedtaget i slutningen af 2016 som del af en manøvre, der skulle skaffe 308 millioner kroner til lempelser på dagpengeområdet.

Loftet mødte massiv kritik, da den blev indført – også efter en justering i slutningen af januar 2017, som betød, at man efter en ’karantæneperiode’ på seks år efter endt uddannelse godt må ’bryde loftet’ og tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau.

Jeg synes – og derfor er jeg imod forslaget – at det vækker falske forhåbninger
Søren Pind, uddannelses- og forskningsminister (V)

»Det er egentlig paradoksalt. På den ene side skal vi være omstillingsparate, fordi der er en bevidsthed om og italesættelse af, at vi lever i en omskiftelig tid, men på den anden side låses vi fast med den samme uddannelse på et arbejdsmarked, hvor vi skal være i mange år,« sagde formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost ved en demonstration mod loftet tilbage i april 2017.

Derfor døde borgerforslaget

Behandlingen af lovforslaget udformede sig som en to timer lang debat i Folketingssalen.

Partierne bag uddannelsesloftet blev kritiseret for have skudt borgerforslaget ned i det øjeblik, det blev stillet – før behandlingen i Folketingssalen.

Venstres uddannelses- og forskningsminister Søren Pind lagde ikke skjul på, at han absolut ikke brød sig om borgerforslagsordningen.

»Jamen altså, en af grundene til, at jeg er imod borgerforslag, er jo, at det vækker falske forhåbninger,« sagde Søren Pind.

Repræsentanter fra de øvrige partier bag loven om dobbeltuddannelsen – blandt andet Socialdemokratiets Mette Reismann og Dansk Folkepartis Jens Kristian Thulesen Dahl – forklarede, at borgerforslaget ikke kunne få dem til at skifte mening, fordi loven om dobbeltuddannelsen blev vedtaget efter en grundig debat.

»Vi justerede på det i januar 2017, hvor der blev indført muligheden for at tage en ny uddannelse efter seks år. I hele forløbet omkring vedtagelsen diskuterede vi forslaget grundigt. Jeg har blandt andet en stak med 70.000 underskrifter liggende på mit kontor. Vi lyttede og vurderede og lavede de justeringer, der er rimelige,« Jens Kristian Thulesen Dahl.

Hvad med frafaldet?

Et andet kritikpunkt var, at loftet vil føre til større frafald – fordi bachelorstuderende på femte og sjette semester dropper ud af frygt for at blive ‘fanget’ af loftet.

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet sagde, at det var estimeret, at en frafalden studerende på femte semester i gennemsnit koster staten 174.000 kroner.

»RUC har oplevet frafald på femte semester, som er dobbelt så højt i 2017 som i 2016. Det ser ud som om, der er en tendens til, at der er flere, der falder fra. Hvis man ganger de her tal sammen og også kigger på frafaldet generelt i Danmark, så ligner det tre milliarder kroner om året i runde tal. Bliver det ikke rigtig dyrt for samfundet?« spurgte hun Søren Pind.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der en overgang vil være pågældende problemstillig. Men jeg anser den problemstilling, at mange generelt falder fra, for eksempel på første år af uddannelse, som et større problem,« svarede ministeren.

Den lange debat om uddannelsesloftet stod i skærende kontrast til den hurtige og fredfyldte behandling af et andet lovforslag ved dagens Folketingssamling, hvor et enigt Folketing vedtog at ændre Universitetsloven, så den nye bevillingsreform kan implementeres.

Artiklen er ændret 26. marts kl. 17:24. Det fremgik af den oprindelige artikel, at Venstres uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og uddannelsesordfører Mads Fuglede »ikke lagde skjul på, at det slet ikke behagede dem at skulle behandle borgerforslag.« Det var kun Søren Pind, der udtalte sig direkte negativt om borgerforslagsordningen, mens Mads Fuglede fra talerstolen udtalte: »Det er en historisk dag, for det er det første borgerforslag. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at det ikke er en blomst, der er vokset i Venstres have […]. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi respekterer den nye ordning og gerne her i dag tager debatten om det første borgerdrevne forslag.« Uniavisen har rettet fejlen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste