Når Trump bryder spillereglerne, må forskere gentænke analysen

Det er ikke kun blandt politikere og diplomater, tingene kompliceres, når udenrigspolitik bevæger sig uden for de gængse spilleregler. Det bliver også sværere for forskere at analysere, hvad der egentlig foregår.

Præcis sådan en situation er rigsfællesskabet havnet i med Donald Trumps gentagne udmeldinger om, at USA skal overtage kontrollen med Grønland.

På Københavns Universitet har to forskere derfor taget et analytisk begreb i brug for at kunne forklare den amerikanske præsidents ageren, som de betegner som »diplomatisk ekstrem«.

Ifølge FN-pagten skal man respektere andre landes suverænitet, og det bliver udfordret her

Helle Krunke, professor ved Det Juridiske fakultet

Det er professor og jurist Helle Krunke og adjunkt og politolog Mette Marie Stæhr Harder, der i et nyt studie bruger begrebet til at analysere den nuværende situation, hvor forfatningsret, international ret og politisk magt normalt forstås inden for relativt stabile rammer – men som ifølge forskerne nu bliver udfordret.

»Som jurister og politologer er det vigtigt at kunne sige: Hvornår bevæger vi os uden for de rammer, vi normalt analyserer inden for?« siger Mette Marie Stæhr Harder om formålet med deres studie.

Projektet er netop udkommet i det internationale tidsskrift Constitutional Studies og tager udgangspunkt i, at den amerikanske præsident ikke blot udfordrer konkrete aftaler, men også de analytiske modeller, forskere normalt bruger til at forstå international politik.

Og Donald Trumps krav om, at Grønland bør skifte hænder, er ifølge forskerne ikke bare opsigtsvækkende, men et brud med grundlæggende spilleregler. Navnlig fordi den amerikanske præsident ad flere omgange har sagt, at militær magt ikke kan udelukkes.

»En diplomatisk ekstrem er, når nogen gør noget diplomatisk, som er i strid med forfatninger og international ret. Og samtidig bliver det udrullet på de sociale medier, så det opleves ekstremt og meget nærværende,« siger Mette Marie Stæhr Harder og understreger, at Trumps trusler mod rigsfællesskabet er blevet mere konkrete, efter USA 3. januar angreb Venezuela og tog præsident Maduro og hans kone til fange.

Bryder centrale principper

Den juridiske del af studiet tager udgangspunkt i en analyse af den amerikanske præsidents udtalelser set gennem en retslig linse. Her undersøger forskerne, om udmeldingerne udfordrer rigsfællesskabets forfatningsmæssige rammer – herunder Grundloven og Selvstyreloven – samt de internationale forsvarsaftaler, der regulerer forholdet mellem USA, Danmark og Grønland.

LÆS OGSÅ: Storpolitik trænger ind på Grønlandsstudier: »Jeg kan godt blive bekymret og utryg«

Og konklusionen er ifølge forskerne, at Trumps udmeldinger klart bryder med centrale principper.

»Ifølge FN-pagten skal man respektere andre landes suverænitet, og det bliver udfordret her, selvom USA i flere aftaler med Danmark har anerkendt Danmarks suverænitet over Grønland, og denne er almindelig anerkendt internationalt blandt andet ved en dom fra Den Internationale Domstol fra 1933,« siger Helle Krunke.

USA har allerede rammerne

Forskerne afviser Trumps idé om, at USA behøver kontrol over Grønland af hensyn til egen national sikkerhed. Ifølge dem giver de eksisterende aftaler nemlig allerede amerikanerne meget vidtgående muligheder.

»1951-aftalen og tillægsaftalen fra 2004 er netop lavet for, at USA kan varetage sikkerhedsinteresser – også militært – i Grønland,« siger Helle Krunke.

Danmark taler om, at rigsfællesskabet og Kongeriget er truet, men den grønlandske regering taler ikke om rigsfællesskabet på den måde

Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet

Hun understreger, at aftalerne giver USA mulighed for både at udvide og justere sin militære tilstedeværelse uden at udfordre suveræniteten.

»USA kan allerede beskytte både sin egen og den internationale sikkerhed. Amerikanerne kan få flere baser, flere tropper og mere sikkerhedsudstyr inden for de her aftaler,« siger hun.

Dermed bliver det, ifølge forskerne, misvisende at fremstille situationen, som om USA mangler handlemuligheder.

»Det er jo sådan set USA selv, der har nedskaleret sin tilstedeværelse i Grønland,« siger Helle Krunke og henviser til, at der under Den Kolde Krig var flere tusind amerikanske soldater i Grønland. I dag er det tal nede på omkring 150.

Danmark taler Kongeriget op – Grønland taler om sig selv

I studiet har forskerne analyseret danske og grønlandske regeringslederes opslag på sociale medier under krisen, da den først udspillede sig for et år siden.

Analysen viser, at Danmark primært har talt om truslerne som rettet mod rigsfællesskabet og internationale normer, mens grønlandske ledere har fremstillet situationen som en trussel udelukkende mod Grønland.

»Danmark taler om, at rigsfællesskabet og Kongeriget er truet, men den grønlandske regering taler ikke om rigsfællesskabet på den måde. Der er det Grønland, der er truet,« siger Mette Marie Stæhr Harder.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet vil udbygge samarbejde med Grønland om Arktisk Station

I analysen peger forskerne på, at den grønlandske krisekommunikation i flere tilfælde også markerer indirekte afstand til Danmark.

»I nogle af de opslag bliver Danmark faktisk placeret lidt på samme side som USA,« siger Mette Marie Stæhr Harder.

Han spiller jo ikke efter reglerne

Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet

Samtidig ser forskerne ikke tegn på, at Grønland – trods situationens karakter – har udnyttet krisen til at forsøge at udvide sit udenrigspolitiske råderum.

»Der er ikke noget i opslagene, der tyder på, at Grønland har forsøgt at udvide sin udenrigspolitiske rolle under krisen,« siger Mette Marie Stæhr Harder.

Ifølge forskerne kan forklaringen blandt andet være, at den danske statsminister offentligt har understreget, at Grønlands fremtid afgøres i Nuuk.

»Når statsministeren siger, at det er op til Grønland selv, så sender det et stærkt politisk signal om respekt,« siger Helle Krunke.

Samtidig påpeger hun, at der ifølge selvstyreloven fra 2009 fortsat er et juridisk godkendelsesled i Danmark.

»Selv hvis der er et ja til selvstændighed i Grønland, skal det jo godkendes i Folketinget,« siger hun.

Det nemmeste er at bruge aftalerne

De to forskere forventer, at Danmark fremadrettet vil forsøge at trække konflikten tilbage i et juridisk og institutionelt spor.

»Den nemmeste vej for Danmark er at udnytte de eksisterende forsvarsaftaler og prøve at overbevise Trump om, at han kan varetage sikkerheden inden for dem,« siger Helle Krunke.

Men fordi udmeldingerne ikke følger klassiske diplomatiske spilleregler, gør de situationen vanskeligere – også for forskerne at analysere.

»Han spiller jo ikke efter reglerne,« siger Mette Marie Stæhr Harder.