Naturvidenskaben har brug for humanisterne!

Efter at have studeret fysik på KU i 4,5 år har jeg gjort mig to bekymrende erfaringer; begge så væsentlige at jeg føler mig forpligtet til at dele min opfattelse offentligt. Begge leder til samme konklusion: Naturvidenskaben har brug for humanismen,og vi skal anerkende det!

For det første har jeg erkendt, at der er magt i at være i et felt, som den jævne dansker – inklusive dem på Christiansborg – ikke forstår. Helt systematisk giver det de naturvidenskabelige fag bedre forhold end de humanistiske.

LÆS OGSÅ: Humanist: Jeg vil skide på rigdom og magt

Nogle argumenterer for, at det er fordi de naturvidenskabelige fag bidrager med noget mere konkret til samfundet end de humanistiske fag. Jeg mener, at antagelsen skyldes uvidenhed. Det er nemlig langt lettere at forholde sig til de levevis, antropologen studerer eller de traditioner og ritualer, som en religionsvidenskaber fortolker og formidler end fysikerens kvantemekanik og kosmologi.

Fysiks utilgængelighed betyder, at politikerne er tvunget til at anerkende, at fysik er et svært fag, som tager tid at lære og formidle. Takket være utilgængeligheden opnår fysikere derfor en status af ’troldmænd’, hvilket er dybt bekymrende. Det giver fysikerne – og andre naturvidenskabsfolk – storhedsvanvid og har bidraget til, at de humanistiske uddannelser systematisk er blevet dårligere stillet.

Fysikerens verden er simplere end humanistens

Jeg har oplevet, at flere af mine medstuderende betragter fysik som en ’renere’ videnskab end andre. Ofte ud fra en dybt naiv og reduktionistisk tanke om, at al anden videnskab bygger på fysik, og at det kun er os fysikere, der kan sige noget eksakt om verden.

Dem, der abonnerer på denne overbevisning, har glemt, at den største kunst i vores felt er at anvende den korrekte tilnærmelse i den korrekte kontekst, hvilket betyder, at vi netop ikke siger noget eksakt om noget som helst.

De har heller ikke forstået, at den eneste grund til at vi nogensinde kan sige noget nogenlunde eksakt om voresverden er, at de systemer, vi betragter, er så uendeligt meget simplere end dem, andre felter beskæftiger sig med. Prøv lige at lave en eksakt model af et samfund – held og lykke!

Denne uvidenhed fører både til arrogance blandt fysikerne og til en syg underdanighed fra omverdenen, der til slut ender med at kue de andre akademiske fag.

Evner uden empati

Den anden observation, jeg har gjort mig, bliver så meget værre i lyset af den første. Fysikere mangler perspektiv. Det lyder måske ikke så slemt, men prøv at overveje, hvad vi lærer som fysikere: Vi lærer at bygge abstrakte modeller af komplekse systemer. Vi lærer at bearbejde store mængder af data. Nogle af os lærer at planlægge og bygge eksperimentelle opstillinger.

Kort sagt får vi evnerne til at facilitere undertrykkelse af mennesker

Alt dette faciliteres ofte af et indgående kendskab til computervidenskab og programmering, som gør, at vi kan programmere software til at indsamle følsom information. Og vi ved, hvordan man trækker denne information ud af tilpas omfangsrige datasæt, og derfor kan vi udvikle potentielt farlig teknologi. Kort sagt får vi evnerne til at facilitere undertrykkelse af mennesker.

Fysikere uden dannelse kan derfor være decideret farlige, for vi kan let blive et redskab til at indskrænke menneskerettigheder, hvis vi bruger vores evner uden empati og omtanke. Sidstnævnte egenskaber lærer vi af vores medstuderende på de humanistiske studier.

Respektér humanisterne!

Humlen er, at vi som fysikere har et ansvar for aktivt at sikre os, at vores evner bliver anvendt til gavn for det samfund, der giver os midlerne til at bedrive vores forskning. At vores viden ikke bruges til virksomhed som aktiespekulation, masseovervågning og våbenudvikling. At vi i processen med at tilegne os viden, udvikle teknologi og implementere den i samfundet bruger humanisterne, da det er i den proces, deres ekspertiseblandt andet ligger.

LÆS OGSÅ: Opråb til humanister: I skal ikke tro på dem. I er meget værd

Fysikere skoles ikke i moral. De tænker ikke nødvendigvis på det større billede, når de får midler til at stå med næsen langt nede i et forskningsprojekt, der er blevet afsat mange penge til. Det gør humanisterne.

Jeg vil derfor udbede mig en større respekt for de humanistiske fag fra hele samfundet, men især fra naturvidenskabsfolk. Vi kan ikke klare os uden dem, og det er på tide, at vi anerkender det.