Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nød lærer nøgen studerende at digitalisere

Benhårde sparekrav truede med at decimere staben på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Indtil nogen fik en vild idé.

Det er en god udsigt, de siger farvel til på det nyfusionerede Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) engang til næste år.

Vi står på fjerde sal i Bygning 27 på Søndre Campus, på hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej. Instituttet – og ikke mindst dets omfangsrige samlinger – optager både denne, 2., 3. og 5. etage. Rummet er fyldt med reoler og arkivskabe. Men det bliver det ikke ved med at være.

I kontorer langs gangene sidder studentermedhjælpere og scanner på livet løs. Næsten alt skal digitaliseres og opmagasineres i kælderen: Fotografier af middelalderlige islandske håndskrifter, kort, optegnelser over sted- og personnavne, dialektoptegnelser fra Fyn, Sjælland og øerne. Seks millioner stykker kulturarv skal lægges online og arkiveres, så instituttet kan leje lokalerne ud engang til næste år.

Vi blev hurtigt enige om, at man hellere ville sidde tættere på sin kollega end ikke at have en kollega

Katrín Þórdís Driscoll, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

De er foran tidsplanen, siger Katrín Þórdís Driscoll, daglig leder af digitaliseringsprojektet.

»Det viser sig, at vi har nogle sindssygt dygtige studentermedhjælpere. Fra januar til september fik vi scannet det, vi regnede med at bruge et år på. Så nu har vi udvidet projektet og kan nå flere af dialektforskningens samlinger«

Det bemærkelsesværdige ved digitalisering er imidlertid ikke kun den hastighed, den foregår med. Det er også den baggrund, den sker på. For historien starter egentlig med benhårde sparekrav, der truede med at decimere staben på instituttet. Indtil nogen fik en idé.

Redningsplanen

Kravet om besparelser blev leveret 15. september sidste år til et stormøde på Søndre Campus.

En konsulentrapport havde kortlagt, hvordan Det Humanistiske Fakultet kunne spare 75 millioner kroner – oven i de 55, der allerede var barberet af som en konsekvens af regeringens nedskæringer på universitetsområdet.

Ved mødet fik medarbejderne på Nordisk Forskningsinstitut (NFI) og Institut for Nordiske Studier Sprogvidenskab (INSS) at vide, at de skulle fusionere – og at NFI-delen skulle spare ni millioner kroner svarende til 40 procent af deres budget.

»Vi blev hurtigt enige om, at man hellere ville sidde tættere på sin kollega end ikke at have en kollega. Så det blev foreslået at digitalisere samlingerne, så vi kunne få reduceret vores areal,« siger Katrín Þórdís Driscoll.

Redningsplanen lød som følger: 1) Lyndigitalisér instituttets samlinger, 2) opmagasinér de 6 millioner stykker kulturarv i kælderen, 3) Ryk personalet sammen på 2. og 3. sal, 4) lej de nu ledige kvadratmeter ud.

Digitaliseringen ville koste penge, men daværende administrationschef Jytte Sander French regnede ud, at eftersom de hårde besparelser først for alvor ville ramme i 2019, og eftersom flere medarbejdere havde taget imod frivillige fratrædelsesordninger under den store KU-fyringsrunde i 2016, var der penge til projektet.

Lektor Peder Gammeltoft fik det overordnede ansvar, og Katrín Þórdís Driscoll – cand.mag i Historie og selv tidligere studentermedhjælp ved NFI – blev hentet ind som daglig leder af et team af 15 studentermedhjælpere, som skulle udføre for digitaliseringen.

»Digitaliseringen havde været et stort ønske på instituttet i 10-15 år, men der havde aldrig rigtigt været tid til det,« siger Katrín Þórdís Driscoll.

Paradoksalt nok skaffede nedskæringerne nu de ressourcer, der havde manglet.

De studerende

På et stort kontor på fjerde sal hænger en opslagstavle med billeder af de studerende, der arbejder på digitaliseringsprojektet.

En af dem, Caroline Boolsen fra Lingvistik, sidder to meter væk og kigger fokuseret på en computerskærm. For hende har projektet været en gylden mulighed for at komme til at arbejde med, ikke kun læse om, sit felt.

»Noget af scanningen er rutinepræget, men man skal hele tiden tænkte sig om og bruge faglige færdigheder til at sikre et godt resultat. Og det er i det hele taget fedt for mig at arbejde med ting, jeg kun har hørt om i undervisningen,« siger hun.

Lingvistikstuderende Caroline Høglund Valentin Boolsen arbejder som studentermedhjælp med digitaliseringen af instituttets samlinger. Her sidder hun og validerer indscannede og indtastede kortdata om shetlandske stednavne, et projekt, der er udsprunget af digitaliseringen.
image:
Danskstuderende Sophia Wedel Andersen sidder på et lille kontor i bygning 27 og scanner kartotekskort med ordbogssedler fra Ømålsordbogen.
image:
AC-medarbejder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Bo Nissen Knudsen står foran foran arkivkasser med dokumenter om danske sted- og personnavne. Når kassernes indhold er blevet scannet, skal de ned - sammen med de øvrige samlinger – ned i instituttets kælder i et klimastyret kompaktarkiv, som skal sikre, at de kan opbevares fornuftigt for eftertiden.
image:

Computerskærmen foran Caroline Boolsen viser et kort over Shetlandsøerne med en masse prikker, der markerer indscannede og indtastede data om forskellige stednavne. Hun er lige nu midt i et projektorienteret forløb om shetlandske stednavne, som hun fik ideen til under digitaliseringen.

»Der er sprunget flere selvstændige projekter ud af digitaliseringen,« siger Katrín Þórdís Driscoll. »Vi har én, der startede som virksomhedspraktikant og nu har fået kort projektansættelse til at kigge på grønlandske stednavne – og vi har en anden studentermedhjælp, der fattede interesse for håndskrifter og nu arbejder med formidling af middelalderhåndskrifter på nettet.«

På instituttet opfatter man de studerende som forskerkolleger, siger hun:

»Vi håber, at de også ser det sådan: At de som en del af deres uddannelse får lov at se, hvad der ligger til grund for forskningen, og hvordan et forskningsmiljø fungerer – og være en del af det.«

Manglede metadata

Det lyder næsten for godt til at være sandt: At slagtning af et institutbudget kan medføre, at KU kommer på forkant med digitaliseringen af kulturarven og får samlet store mængder af data ét sted – let tilgængeligt både for forskere, studerende og privatpersoner, der vil dykke ned i lokale stednavne eller familienavne. Og at studerende samtidig får vigtigt erhvervs- og forskningserfaring og sætter gang i nye forskningsprojekter.

Der er da også et enkelt ’men’ ved projektet – i hvert fald hvis man ved ’digitalisering’ forestiller sig, at der fra starten vil foreligge et komplet online-arkiv, hvor man let kan søge på kryds og tværs af samlingerne.

Vi håber, der kan komme penge til at fortsætte projektet og gøre det mere brugbart. Det er vores ønske, men økonomien står til på Humaniora, som den gør.

Katrín Þórdís Driscoll

»Vi har efterlignet søgningen i de fysiske samlinger, hvor du skal bladre en masse. Så det er også det, du kan i databasen fra starten,« siger Katrín Þórdís Driscoll.

Den kronologiske samling over stednavne er for eksempel organiseret efter årstal. Du kan søge på kilder fra fx år 1445, men skal du finde noget om Roskilde fra det pågældende år, må du bladre – også online.

»Men så snart databasen eksisterer kan man ændre og tilføje informationer. Det kan gøres ad hoc, men man kan også håbe, at der kan være penge til at ansætte folk til at indtaste flere informationer,« siger Katrín Þórdís Driscoll.

Med andre ord resterer der stadig et stort arbejde med at indtaste forskellige metadata for at gøre samlingerne nemmere at søge i. Hvor lang tid det vil tage, kan Katrín Þórdís Driscoll ikke sige.

»Det afhænger af, hvad der er penge til. Vi har allerede taget mere arbejde på os, end der var budget til. Vi håber, der kan komme penge til at fortsætte og gøre det mere brugbart. Det er vores ønske, men økonomien står til på Humaniora, som den gør,« siger hun.

Selv er hun projektansat frem til årsskiftet, hvor samlingerne bliver tilgængelige online, men håber at kunne blive, hvis der er midler til at fortsætte projektet.

På instituttet regner man med at fraflytte lokalerne på 4. og 5. etage af bygning 27 omkring september 2018. Hvem de ledige lokaler skal udlejes til, vides endnu ikke.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste