Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Nogen skal jo krænkes

Cirkelslutning — Københavns Universitet har fjernet en omdiskuteret og kritiseret formulering fra sine retningslinjer om krænkende adfærd blot for at henvise til en vejledning fra Arbejdstilsynet, der siger det samme. Men det er svært at se, at det kunne være anderledes.

»Det er nu ikke alene en persons oplevelse af at føle sig krænket, der afgør, om en handling er krænkende på Københavns Universitet,« skrev Berlingske 13. juni, i anledning at Københavns Universitet har sendt et opdateret regelsæt om krænkende adfærd i høring hos medarbejderne.

LÆS: Udkastet til Københavns Universitets retningslinjer fra 2019.

Debatten om Københavns Universitets krænkelsespolitik har været langstrakt. For ligesom det er svært at definere, hvad der er dårlig kunst, er det vanskeligt at afgrænse, hvad der kan udgøre en krænkelse af et menneske.

Cirkulært

I det forkastede regelsæt fra 2018 lader universitetet den subjektive følelse være afsættet. Teksten lyder:

Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.

Ingen anden enkeltpassage i krænkelsesreglerne er blevet kritiseret lige så hårdt, men formuleringen er, som Berlingske skriver, fjernet fra udkastet til nye retningslinjer, hvilket en af de nuværende retningslinjers væsentligste offentlige kritikere, professor i medicin Flemming Dela, kvitterer for i avisen.

Men sørme om ikke også Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af at være blevet krænket.

2018-reglerne: Den gamle retningslinje fra 2018 om krænkende adfærd.

I stedet henviser Københavns Universitet i sit nye forslag til Arbejdstilsynets generelle vejledning om krænkende adfærd. 

Arbejdstilsynets vejledning fra 2019 beskriver, hvad loven siger om krænkende adfærd. I dette tilfælde Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, paragraf 9a.

Men sørme om ikke også Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af at være blevet krænket. Eller som der står i tilsynets vejledning:

»Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.«

Københavns Universitet har med andre ord fjernet en omdiskuteret og kritiseret formulering blot for at henvise til en vejledning fra Arbejdstilsynet, der siger det samme.

En anden mulighed: krænkelsespoliti

Rektor på Københavns Universitet Henrik Wegener forsøger ikke at skjule, at de nye og gamle retningslinjer ligner hinanden, når det handler om den subjektive krænkelsesoplevelse.

Til Berlingske siger han: »Vi tager stadig udgangspunkt i den krænkedes oplevelse af at være krænket, men det er jo ikke det samme, som at man er blevet krænket. Sådan har det altid været, men nu er det skåret ud i middelsvær karton.«

(Og lagt ind i et link til Arbejdstilsynets hjemmeside, kunne man tilføje).

Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.

Arbejdstilsynets vejledning fra 2019

Det handler i virkeligheden om, at nogen skal føle sig krænket, før der kan eksistere en sag. Man får ikke ret (eller retfærdighed), alene fordi man føler sig forurettet.

Men hvorfor så overhovedet skrive det indlysende, at en krænkelsessag ikke kan findes, hvis ingen føler sig krænket?

For Arbejdstilsynet – og velsagtens også Københavns Universitets ledelse – handler formuleringen også om, at man ikke kan eller vil være et krænkelsespoliti, der overvåger arbejdet med henblik på at slå ned på alt, hvad der kunne krænke.

I Københavns Universitets nye retningslinjer betones muligheden for at klage, dvs. det individuelle initiativ til at finde en løsning, og selv om det fremgår, at ledelsen har pligt til at reagere på visse typer krænkende adfærd, fremgår det også, at en del sager bør kunne klares med en god dialog.

Rektors værksted

Det afhænger ofte af konteksten, om en handling er krænkende. Plakater, der viser kvinder med nøgne bryster, kan ikke nødvendigvis krænke de ansatte på et typisk autoværksted, mens de samme plakater nok kunne give rynkede bryn, hvis Københavns Universitets rektor plastrede dem op på væggene rundt om sit mødebord.

Sætningen om den subjektive oplevelse er i øvrigt heller ikke ny i Arbejdstilsynets vejledning. Den fandtes i cirka samme form i en vejledning fra 2002.

Her står:

»Det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er. Hvad der er accepteret som almindelig kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på en anden. Mobning kan antage forskellige former i forskellige virksomhedskulturer. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste