Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nordisk rekord: KU publicerer mest i prestigefyldte tidskrifter

Analyse — Forskere fra Københavns Universitet får trykt flere artikler i de to mest toneangivende videnskabelige tidsskrifter Nature og Science end deres nordiske kolleger. Betyder det, at KU er det bedste universitet i Norden?

Københavns Universitet (KU) kan kalde sig uofficiel nordisk mester i den vanskelige disciplin at få videnskabelige resultater offentliggjort i de mest eksklusive tidsskrifter i Science og Nature-familien.

Det viser en analyse af tal fra den internationale database Web of Science for årene 2013 til 2016, som KU har udarbejdet.

Forskere fra KU har været forfattere eller medforfattere til 511 videnskabelige artikler i Science og Nature inkl. undertidsskrifter i perioden. Nummer to på listen er Karolinska Institutet i Stockholm med 358 artikler og som nummer 3 ligger Uppsala Universitet med 256 artikler.

I Danmark er Aarhus Universitet nummer to med 214 publikationer og DTU nummer 3 med 158.

»Københavns Universitet er dermed Nordens mest toneangivende institution inden for natur- og sundhedsvidenskab,« skriver KU på sin hjemmeside.

Top 15 i Norden

University of Copenhagen: 511 artikler
Karolinska Instituttet: 358
Uppsala University: 256
University of Helsinki: 222
Aarhus University: 214
Lund University: 197
Stockholm University: 170
University of Oslo: 159
Technical University of Denmark: 158
University of Bergen: 123
University of Gothenberg: 113
Norwegian University of Science and Technology: 83
KTH: 74
Aalto University: 74
Chalmers University of Technology: 59

Prorektor: KU er med helt fremme

Ifølge Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation, viser det, at KU er med helt fremme i forskningskapløbet.

»Vores renommé som legekammerat for andre spillere i den globale vidensøkonomi afhænger af, at vi er synlige, og her er det vigtigt at publicere i de bedste tidsskrifter. Det er vores kursværdi som universitet, og det betyder, at vi kan tiltrække de største forskningstalenter og ny ekstern finansiering, og dermed skabe et endnu mere attraktivt forskningsmiljø,« siger han.

Thomas Bjørnholm mener, at det er den systematiske satsning på forsknings-‘fyrtårne’ og internationalt toptalent støttet af centrale fonde som for eksempel Grundforskningsfonden og private fonde, der nu slår igennem.

»Vi kan se, at spydspidserne har trukket os op i den international elite, og nu er kunsten af få resten af forskerne med,« siger han.

Placering afhænger af metoden

Om KU så også er Nordens bedste universitet afhænger af, hvordan man gør det op.

Hver år kommer der flere internationale ranglister, der sammenligner verdens universiteter og kårer vinderne og taberne.

KU nævner selv på universitets hjemmeside sin placering på QS World University Rankings, THE World University Rankings, Academic Ranking of World Universities – Shanghai, Leiden Ranking og Europe’s Most Innovative Universities – Reuters.

Det betyder, at vi kan tiltrække de største forskningstalenter og ny ekstern finansiering, og dermed skabe et endnu mere attraktivt forskningsmiljø

Thomas Bjørnholm. prorektor for forskning og innovation, Københavns Universitet

Hvis man ser på Leiden ranglisten, som primært fokuserer på universiteternes forskningspublicering inden for de områder, som de hver især satser på, er KU placeret som nummer 30 i verden og nummer 1 i Norden. Svenske Karolinska er nummer 2 med en 79. plads i verden.

Ifølge The Times Higher Education World University Rankings, der sammenligner universiteterne mere bredt på baggrund af undervisning, forskning, antal citationer, internationalt udsyn og samarbejde med virksomheder, er det Karolinska, der er bedst i Norden med en 28. plads på verdensranglisten i 2016.

Her er KU blot nummer 6 i Skandinavien – 120 i verden – og bliver, udover Karolinska, overgået af Helsinki, Uppsala, Lund og Aarhus Universitet som er nummer 98.

KU styrtdykker på international rangliste – Regeringens besparelser koster pladser

Det danske mirakel

Hvis man udelukkende ser på, hvor godt et universitet klarer sig internationalt inden for forskningen, er den mest almindelige metode at tælle antallet af citationer. Altså hvor mange gange er forskernes videnskabelige artikler blevet brugt som reference i andre forskeres publikationer.

Her klarer dansk forskning sig bemærkelsesværdigt godt, viser internationale undersøgelser. Så godt, at man ligefrem taler om det danske mirakel.

Danmark hyldes som Nordens internationale forskningsmirakel

I forhold til landets størrelse ligger Danmark på en andenplads målt på antallet af citationer, konkluderer en rapport af den verdenskendte svenske professor i plantefysiologi Gunnar Öquist.

Han fremhæver Danmark som et eksempel, resten af Norden burde lære af.

»Videnskabelig kvalitet fremmes gennem stabilitet og langsigtede nationale bevillingsstrukturer samt akademisk lederskab, der målbevidst og med fast hånd styrer mod kvalitet i verdensklasse,« skriver han i rapporten.

Og til Videnskab.dk har han udtalt:

»I de seneste 20 år er et stigende antal danske forskere slået igennem internationalt, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på eliten. De dygtigste danske forskere og dem, der får enestående idéer, er blevet belønnet med større bevillinger, og det har øget kvaliteten af deres resultater.«

Ministeriet tæller artikler

De danske forskere bliver ikke blot citeret mere ude i verden, de producerer også væsentligt flere forskningsartikler i dag end for 20 år siden.

Det kædes sammen med, at Forskningsministeriet indførte den såkaldte Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) i 2009.

Systemet betyder, at hver publikationstype – artikler i tidsskrifter, hele bøger eller kapitler i bøger – opnår et bestemt antal point, alt efter om eksempelvis tidsskriftet eller forlaget anses for at være centralt for de enkelte fag – deres såkaldte impact factor.

Kritikpunkterne mod bibliometrien og opgørelsesmetoden har været mange, blandt andet at systemet fremmer kvantitet frem for kvalitet, og at humanistisk forskning bliver dårligere stillet, fordi man publicerer mere nationalt og oftere udgiver store bogværker.

Man belønner dermed publicering ved de mest anerkendte forlag og i de mest prestigefyldte tidsskrifter.

Når man sammenligner de danske universiteter ud fra tallene i bibliometrien, klarer KU sig ikke specielt godt.

Aarhus Universitet er her nummer 1 med 5.284 point og 4.604 publikationer i 2016.

KU, der har opnået 2.710 point for 2.369 publikationer, overgås også af Aalborg Universitet og DTU, og ligger lige med Syddansk Universitet.

Se opgørelsen her

Belønnes for at publicere

Siden 2010 er 25 procent af universiteternes basismidler – tilskuddet de får til drift, løn og bygningen på finansloven –  blevet fordelt på baggrund af bibliometrien.

Princippet er, at jo flere forskningspublikationer et universitet producerer, desto flere penge får det.

Universiteterne har altså økonomisk gode grunde til at få forskerne til at publicere så meget som muligt, da man ellers mister penge.

Kritik af indikator

Kritikpunkterne mod bibliometrien og opgørelsesmetoden har været mange. Blandt andet at systemet fremmer kvantitet frem for kvalitet.

At humanistisk forskning bliver dårligere stillet, fordi man publicerer mere nationalt og oftere udgiver store bogværker, der tager lang tid at skrive, men ikke belønnes med tilsvarende mange point.

Samt at systemet får forskerne til at benytte salami-metoden, når de publicerer, altså deler deres forskning op i mindre bidder som publiceres hver for sig.

Toptidsskrifter mister indflydelse

Et stort studie lavet af et hold forskere fra universitetet i Montreal sår tvivl om, hvor vigtigt det overhovedet er at komme i Science og Nature.

De har gennemgået 25 millioner artikler og 820 millioner citeringer, og konkluderer, at 45 procent af artiklerne med flest citeringer var publiceret i tidsskrifterne med højeste impact factor i 1990. I 2009 var andelen dalet til 36 procent.

Hvis man som forsker vil bemærkes af sine kolleger går vejen altså ikke nødvendigvis længere via forsiden af Nature.

Årsagen er ifølge undersøgelsen, at mere og mere forskning i dag ligger frit tilgængeligt på internettet.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste