Nu er der lønkompensation til forsinkede ph.d.-studerende – hvad med resten af ’prekariatet’?

Som følge af forårets nedlukning af danske universiteter er en generation af tidsbegrænset ansatte forskere – forskningsassistenter, ph.d.-studerende, postdocer, adjunkter og ikke-fastansatte lektorer, som udgør det såkaldte prekariat – i mange tilfælde blevet forsinket mindst 3 måneder, fordi de ikke har haft adgang til de faciliteter, deres forskning er afhængig af.

De har også været afskåret fra vigtige udlandsophold grundet rejserestriktionerne.

Forskere ansat i tidsbegrænsede stillinger bidrager betydeligt til forskningsprocessen, og forsinkelserne smitter af på samfundsnødvendig forskning. Forskningens samfundsværdi er under Corona-krisen blevet synlig for enhver. Uden forskning, ingen forbedrede behandlings- eller testmuligheder, ingen vacciner, ingen smittespredningsovervågning eller –modellering, og ingen indsigt i psykiske og fysiske følgevirkninger af sygdommen.

Langt de fleste forskere ansat i tidsbegrænsede stillinger er lønnet af eksterne midler, dvs. bevillinger, der er søgt og opnået kompetitivt af forskningsmiljøerne fra offentlige og private fonde.

Med Danske Universiteters og rektoratet på Københavns Universitets udmeldinger er der nu stillet en garanti for lønkompensation til de ph.d.-studerende på KU på 40 mio kr., hvilket APPA ser som positivt og ansvarsbevidst.

Men hvad så med alle de andre tidbegrænset ansatte forskere i prekariatet? De er jo i præcis samme ulykkelige situation, men for dem er der endnu ingen offentlig støtte at hente fra hjælpepakker, måltalsstipendiepuljer eller universitetsgarantier.

Kun en enkelt privat fond er klar til at kompensere

For øjeblikket er det kun Nordea-fonden af de private fonde, der har åbnet for ansøgninger om lønkompensation. Andre fonde tillader ombudgettering, hvor lønkompensationen tages fra driftsmidler.

Dette er oplagt uholdbart, idet de økonomiske rammer sprænges, og der efterfølgende typisk mangler driftsmidler til projektet. De tidsbegrænset ansatte forskere må så enten finansiere deres løn selv i tre måneder, færdiggøre deres projekter om aftenen, i weekender og ferier, eller opgive at færdiggøre deres oprindelige projekter med risiko for tab og ressourcespild for samfundet og ødelæggelse af karrieren.

De offentlige fonde tillader også kun ulønnet forlængelse og ombudgettering. Med én undtagelse: Den såkaldte erhvervsforsker-ordning under Innovationsfonden, som omfatter såkaldte erhvervs-ph.d.’er og erhvervspostdocer.

LÆS OGSÅ: Forskere, der vil, får også lov til at bestemme, siger prorektor

Intentionen bag denne ordning er, at målrette forskeruddannelsen til senere ansættelse i erhvervslivet. Disse unge forskere skal tilbringe tid både på universitetet og i en privat eller offentlig virksomhed. Halvdelen af lønnen kommer fra virksomheden, halvdelen fra Innovationsfonden. Så selv om to forskere arbejder på samme laboratorium, endda inden for samme forskningsområde, får kun erhvervsforskere lønkompensation.

Vi mener, at denne beslutning kræver en politisk stillingtagen, da den er for vigtig og principiel til at overlade til fondene selv.

Fondene har ingen forklaring på denne forfordeling. Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond har ladet forstå, at det ikke er en beslutning, der er truffet på ministerielt niveau, men det har været overladt til fondene selv at vurdere, hvordan de ville håndtere Corona-krisens konsekvenser for forskerne ift. budgetændringer.

Vi mener, at denne beslutning kræver en politisk stillingtagen, da den er for vigtig og principiel til at overlade til fondene selv.

Uddannelses. og forskningsministeren må tage ansvar og give en forklaring, samt tage initiativ til forhandlinger med henblik på en retfærdig løsning for alle de tidsbegrænset ansatte forskere, der er fanget i en karriere- og konkurrenceforvridende corona-klemme, ikke kun for de ph.d.-studerende.