Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Det føles ikke altid som om, det gør nogen forskel at evaluere sine fag, siger de studerende, Uniavisen møder på Panum.
Berigtigelse: Siden udgivelsen af denne artikel er det blevet tilføjet, at der på kurserne på bachelorniveau bruges dialogbaseret evaluering fremfor spørgeskemaevaluering. På kandidatniveau og i tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at lave en dialogbaseret evaluering, bruges spørgeskemaer.
Semestret er lige gået i gang på Panum, og rundt omkring sidder studerende allerede med bøgerne slået op og tætskrevne noteark spredt ud over bordene.
LÆS OGSÅ: Hvor længe kan et dårligt evalueret fag fortsætte?
Fagene på det netop afsluttede sidste semester føles allerede langt væk. Blikkene bliver i hvert fald en smule tomme hos de studerende, jeg spørger, om de evaluerer deres fag i slutningen af semestret.
»Nu er fagene fra sidste semester jo overstået, og så er jeg allerede videre til det næste fag. Og så ved jeg bare heller ikke, hvor seriøst, de kursusansvarlige egentlig tager det,« siger Mads Michaelsen, der læser Medicin på femte semester.
Den seneste tid har en diskussion om undervisningsevalueringer fyldt i Uniavisens spalter. For gør det rent faktisk en forskel, når de studerende bruger tid på at evaluere deres undervisning? Kan underviserne bruge dem til noget? Og får universitetet valuta for pengene?
På nogle af universitetets institutter oplever man lave svarprocenter på evalueringerne. Og det er da heller ikke Mads Michaelsen, der er allermest ivrig for at evaluere i slutningen af semestret.
Hvor mange evalueringer plejer du at lave efter et semester?
»Nul.«
Hans læsemakker, Rasmus Vorgaard, der også læser medicin på femte semester, kan huske at have lavet en evaluering.
»Jeg havde et fag på 2. semester, hvor vores undervisere var ekstremt uinteresserede og overhovedet ikke havde gjort undervisningen eksamensrelevant. Det var meget præget af, at de havde et emne, de lige syntes var spændende, de virkede ligeglade med, hvad vi skulle op i. Der kan jeg huske, at jeg blev lidt sur, og så tyede jeg til undervisningsevalueringen og klagede gennem den.«
Tror I, der er en tendens til, at man kun gider evaluere, når man er utilfreds med noget?
»Ja, jeg tror faktisk, det er sådan, det er. Men det er godt, du siger det, for jeg havde et frivilligt kursus i dissektion, som jeg syntes var helt vildt fedt, og der sagde underviserne, at vi skulle huske at lave en evaluering, fordi kursusvejlederen var i tvivl om, om det var værd at holde det kørende. Det havde jeg noteret, at jeg skulle, men jeg har fuldstændig glemt det,« siger Rasmus Vorgaard.
Et andet sted på Panum sidder Elisabeth Andersen og tegner noter med forskelligfarvede tuscher. Hun er lige startet på sit andet semester på Medicin og har både skulle evaluere sine fag og sin studiestart.
Hun udfyldte sine evalueringer, men hun synes, det giver bedre mening bare at tale med sine undervisere om det, der ikke fungerer. På bacheloren på medicin bruger de dialogbaseret evaluering af undervisningen. Det har Elisabeth Andersen prøvet.
»Vi havde en midtvejsevaulering med vores lærer på det ene fag, hvor vi sagde, at det ikke fungerede, og spurgte, om vi kunne lave det om. Så blev strukturen faktisk lavet om, og vi fik lov til at holde nogle flere oplæg og den slags. Jeg tror ikke, der kommer så meget ud af at tage det højere op end på klasseniveau.«
På et andet institut i byen, Institut for Statskundskab, undrer studerende sig over, at et fag får lov at køre uændret videre, selv om det flere gange har fået den ringest mulige karakter i evalueringerne.
Det vækker genklang hos Rasmus Vorgaard og Mads Michaelsen.
»Der er mange af de ting, som jeg selv har syntes var dårlige, som jeg også har hørt fra andre studerende, at de syntes var dårlige, da de tog faget før mig,« siger Mads Michaelsen.
Da han og hans læsemakker gik på tredje semester, der er kendt for at være særligt hårdt på medicinstudiet, startede underviserne i det sværeste fag med at erklære, at de altid fik at vide i evalueringerne, at der var for meget ny viden presset ind på for kort tid.
»Men så sagde de bare, at det var sådan, det måtte være, og at vi måtte planlægge vores tid bedre,« siger Rasmus Vorgaard med et grin. Han tror, at mange flere studerende ville udfylde evalueringer, hvis det var tydeligt, at der blev lyttet.
»Det ville have en god effekt, hvis forelæseren fx fortalte, hvilken feedback, de studerende havde haft til kurset før, og hvad man havde gjort for at gøre faget bedre. Så man kunne se, at evalueringerne havde en betydning, og ikke bare var noget, der fik konsekvenser bag scenen.«