Hvor længe kan et dårligt evalueret fag fortsætte?

Når studerende efter hvert semester evaluerer deres fag, har det ikke altid den store effekt.

Det oplever de i hvert fald på faget »Concepts in International Relations« på Institut for Statskundskab, der efter at have fået den dårligst mulige evalueringskarakter C to gange i træk stadig kører derudaf, som var intet hændt – og dét som en obligatorisk del af hele tre specialiseringer på kandidatuddannelsen.

Dumpekarakter – to år i træk

Faget »Concepts and Methods in International Relations«, der er obligatorisk på tre specialiseringer på kandidatuddannelsen i statskundskab, har fået den dumpekarakteren C i de seneste to offentligt tilgængelige rapporter fra 2018 og 2019. I rapporterne står der ikke, hvad de konkrete problemer med faget har været eller hvilke ændringer, det har givet anledning til.

I rapporten fra 2018 står der kun, at studielederen er »i dialog med den fagligt ansvarlige« for faget »om evalueringen og revisioner« af forløbet. Men året efter blev faget endnu engang evalueret dårligt. Igen nævner rapporten ikke andet, end at faget er blevet revideret.

Evalueringsrapporten fra 2021 er endnu ikke tilgængelig på instituttets hjemmeside. Rapporten fra foråret 2019 og efteråret 2020 er netop blevet tilgængelig, hvoraf det fremgår, at fire af kurserne er blevet evalueret til karakteren C. I denne rapport bliver det modsat de tidligere dog ikke nævnt, hvilke kurser, der er tale om.

Ingen rød tråd og lavt fagligt niveau

Theresa Nørregaard Jørgensen tog selv faget i 2019 og fortæller om et rodet forløb med et lavt fagligt niveau og en manglende rød tråd. Faget undervises af en række forskellige undervisere, der hver især står for et givent emne inden for deres felt.

»Fagets teoretiske indhold var egentligt spændende, men niveauet var for lavt for et kandidatfag. Vi skiftede hele tiden mellem undervisere, så det blev en slags overflyvning med punktnedslag i forskellige emner,« siger Theresa Nørregaard Jørgensen.

»Fagets indhold var forskelligt fra gang til gang, og der var ingen rød tråd internt i faget.«

Alle, jeg talte med, gjorde lidt grin med faget og syntes, det var fuldstændig irrelevant.

Peter Pedersen, studerende

Alligevel blev faget udbudt igen i efteråret 2020 og 2021 – dog med en navneændring fra »Concepts and Methods in International Relations« til blot »Concepts in International Relations«. Umiddelbart stopper forskellene dog der. Pensumlisterne for de to år er stort set de samme som den fra 2019, og strukturen med forskellige undervisere ligeså.

De studerendes holdning til faget har heller ikke umiddelbart ændret sig.

»Alle, jeg talte med, gjorde lidt grin med faget og syntes, det var fuldstændig irrelevant,« fortæller Peter Pedersen, der netop har afleveret eksamen i faget. »Det virkede som en joke.«

Peter Pedersen understreger, at problemet ikke lå hos underviserne eller fagkoordinatoren, men i selve fagets struktur:

»Det er simpelthen formen, der er problemet.«

Det overrasker ikke Theresa Nørregaard Jørgensen.

»Når jeg taler med mine venner, der har taget faget efter mig, er det tydeligt, at der bliver ved med at være de samme udfordringer år efter år. Hvis der bliver lavet ændringer, virker de ikke til at være lavet ud fra vores evalueringer,« siger Theresa Nørregaard Jørgensen. Hun tilføjer, at det også kan være med til at forklare de lave svarprocenter på evalueringerne:

»Det gør jo, at man ikke har så stort et incitament til rent faktisk at evaluere sine kurser.«

LÆS OGSÅ: Reinhard Stelters undervisning fik bundkarakter: »Det er et koldt system«

En myte

Uniavisen ville gerne have spurgt den nye studieleder på Institut for Statskundskab, Lars Tønder, og den afgående studieleder, Anders Berg-Sørensen, om hvorfor faget ikke bliver bedre trods dårlige evalueringer. Begge har afvist at kommentere på specifikke fag, men de vil gerne fortælle, hvordan instituttet håndterer dårlige evalueringer.

Hvad gør I, når et fag får karakteren C?

Anders Berg-Sørensen: »Helt grundlæggende tager vi en snak med de undervisere eller koordinatorer, der har stået for faget. De har typisk selv nogle tanker om, hvad der har fungeret og ikke fungeret, og så laver vi en handlingsplan ud fra det.«

Hvis vi bliver ved med at se, at et fag ikke fungerer, må vi spørge os selv, om vi har givet underviseren de rigtige rammer, eller om vi i virkeligheden prøver på at gøre noget, der ikke kan lykkedes.

Studieleder, Lars Tønder

Hvad gør I, hvis et fag får karakteren C mere end én gang?

Lars Tønder: »Man skal huske på, at der kan være mange grunde til, at man får dårlige evalueringer. Nogle gange er det, fordi man skal opkvalificeres som underviser. Men andre gange er det fordi, man som underviser er blevet stillet en svær opgave. Hvis vi bliver ved med at se, at et fag ikke fungerer, må vi spørge os selv, om vi har givet underviseren de rigtige rammer, eller om vi i virkeligheden prøver på at gøre noget, der ikke kan lykkedes.«

Hvad kan man som studerende regne med at få ud af at evaluere sine kurser?

Lars Tønder: »Man kan regne med, at man ikke spilder sin tid, fordi de indgår i det arbejde, studienævnet og studieledelsen laver. Der bliver tænkt mere over dem, end man skulle tro.«

Hvorfor tror I så, der er så lave svarprocenter på evalueringerne?

Lars Tønder: »Jeg tror, der har dannet sig en myte om, at evalueringerne ikke bliver taget alvorligt, hvilket ikke er rigtigt. Men hvad er en lav svarprocent? Vores gennemsnitlige svarprocent er 40, hvilket er rimeligt godt sammenlignet med andre uddannelser.«

Ville I som statskundskabere mene, at en deltagelse på samme procent i for eksempel et demokratisk valg var godt?

Lars Tønder: »Nej, det ville vi selvfølgelig ikke. Ville det være bedst at have en svarprocent på 100 procent? Ja, det ville det da, men jeg synes ikke, man skal tale vores svarprocent helt ned. Og vi arbejder hele tiden på at gøre den højere ved for eksempel at oplyse de studerende om dem så meget, som vi kan.«

Kan I forstå, hvis nogle studerende føler, at deres evalueringer ikke bliver brugt til noget, når de ikke oplever, at de har nogle konsekvenser?

Lars Tønder: »Ja, det forstår jeg godt, hvis det er sådan, de oplever det. Men som sagt bliver der arbejdet virkelig meget med evalueringerne. Det er en indlejret del af vores proces på instituttet.«