Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Studieliv
Pride — Over 700 personer repræsenterer Københavns Universitet ved årets Pride Parade, men universitetet har endnu ikke en LGBT+-politik. Det skal laves om, sagde prorektor Bente Stallknecht til et debatmøde for studerende og ansatte.
Døde, hvide mænd holder øje med os. Det gamle Udvalgsværelse 3 i Indre By er fyldt med buster og oliemalerier af universitetets største forskere. I dagens anledning har flere af busterne fået en regnbuefarvet fjerboa om halsen. Et okay forsøg på at få dem til at fremstå
Københavns Universitet bliver ikke til at overse på årets Pride Parade lørdag den 17. august. Med over 700 tilmeldte er Københavns Universitet nemlig paradens største gruppe, men universitetet har stadig ingen officiel LGBT+-politik.
»Københavns Universitet har et særligt ansvar for at sikre en inkluderende og heterogen arbejdsplads. Desværre har vi ikke været særligt eksplicitte omkring vores politik på LGBT+-området, men det vil vi gerne ændre nu,« siger prorektor Bente Stallknecht.
Panelet bestod af
Derfor har universitetet i fællesskab med Studenterrådet og Studenterhuset budt op til denne debat.
»Det er vigtigt, at vi ikke sidder om to år og ærgrer os over, at Københavns Universitet ikke gjorde noget proaktivt på LGBTQI+-området,« siger universitetets nye mangfoldigheds- og ligebehandlingskonsulent Maria Mortensen.
Et panel på syv deltagere skal diskutere, hvordan Københavns Universitet kan blive mere inkluderende.
»Vi har snakket længe nok. Nu er det på tide at handle. Og det kræver mere end et enkelt debatmøde eller en parade en gang om året,« siger formand for Studenterrådet Mike Gudbergsen.
Det bliver startskuddet til en halvanden time lang debat. En debat, som ikke handler om, hvorvidt universitetet skal gøre noget på LGBT+-området, men om hvad de konkret kan gøre.
Halvdelen af tiden er sat af til at diskutere de udfordringer, LGBT+-personer møder på universitetet. Mikrofonen går på runde hos paneldeltagerne, der kommer fra universiteter, organisationer og det private erhvervsliv. De har det til fælles, at de alle beskæftiger sig med køn- og seksualitet i deres dagligdag.
Direktør for KVINFO, Henriette Laursen, siger, at institutioner som Københavns Universitet bliver nødt til at være proaktive: »I Danmark har vi sådan en forestilling om, at vi automatisk er frie og inkluderende. Det er stor del af udfordringen.«
Hun foreslår, at universitetet bliver bedre til at understøtte forskning på LGBT+-området, foretage spørgeskemaundersøgelser blandt studerende og ansatte og ikke mindst til at huske de normkritiske briller i for eksempel i rekruttering og undervisning.
Et elektronisk regnbueflag vajer over paneldeltagerne og kaster et blåligt lys ud på publikum. På powerpointpræsentationen står der, at man kan sende spørgsmål ind til debatten på en »safeline.« Publikum har kunnet tilmelde sig anonymt, og de får også mulighed for at stille anonyme spørgsmål.
Det vidner om, at det stadig ikke er let at springe ud af skabet som LGBT+-person. Heller ikke på et universitet, hvor de fleste er højtuddannede, siger Henriette Laursen:
»Det er vigtigt at sige, at det her handler om trivsel. Der er ingen tvivl om, at mange LGBT+-personer ikke trives lige så godt på arbejdspladsen som deres kollegaer,« siger direktøren for KVINFO.
Begrebet ‘mikroaggressioner’ går igen i debatten som en stor udfordring for LGBT+-personer. En mikroaggression er en kommentar eller handling, der på en diskret og ofte ubevidst måde udtrykker en fordomsfuld attitude til en marginaliseret gruppe.
»Mikroaggressioner virker som syreregn på en statue. Man kan ikke se det på daglig basis, men over tid er det meget ødelæggende for LGBT+-personer konstant at blive udsat for ikke-inkluderende adfærd. Det kræver en stærk modgift fra toppen af organisationen,« siger paneldeltager Marianne Egelund Siig, der arbejder som strategisk ledelseskonsulent og tidligere har været ’Head of Diversity’ hos banken Nordea.
Sandi Rizvic kan godt genkende de små, fordomsfulde kommentarer fra sin dagligdag på universitetet. Som den eneste studerende i panelet kan han give eksempler på adfærd, der kan gøre, at studerende ikke føler sig trygge på et sted som Københavns Universitet. Det skal universitetet forhindre, siger han:
»Det allervigtigste er, at universiteterne skal være sikre rum for de studerende, hvor de føler sig trygge og velkomne. Og det bliver vi nødt til at sikre proaktivt,« siger Sandi Rizvic, som også er medlem af forretningsudvalget i Danske Studerendes Fællesråd.
Anden halvdel af debatten handler om løsninger. Her byder publikum selv ind med forslag til at gøre universitetet mere inkluderende. En ansat foreslår, at Københavns Universitet bør hejse regnbueflaget på alle campusser. Lige nu hænger det kun over hovedadministrationens bygninger i Indre By.
Sandi Rizvic har også masser af konkrete bud på, hvor universitetet skal starte, når de skal formulere en LGBT+-politik:
»Universiteterne kunne konkret indføre kønsneutrale toiletter på alle campusser, uddanne undervisere og personale i LGBT+-spørgsmål og være mere kritiske over for pensum og læseliste, så vi også møder diversitet i selve studiet.«
Efter debatten byder universitetet på et glas champagne, mens regnbueflaget bliver hejst op over Kommunitetsbygningen. Der taler jeg med lektor på Biologisk Institut, Jes Søe Pedersen. Som tillidsrepræsentant har han været involveret i en krænkelsessag på Biologi, hvor en studerende kritiserede brugen biologisk køn i undervisningen. Han siger, at han ikke er i tvivl om, at Københavns Universitet skal have en LGBT+-politik:
»En institution som KU skal helt nødvendigvis have en overordnet politik på LGBT+-området. Spørgsmålet er, hvordan man gennemfører den politik, så den også når ud til de enkelte studerende på fakulteterne,« siger Jes Søe Pedersen.
På Biologisk Institut har de forsøgt sig med at indføre et undervisningsgang om køn på faget Videnskabsteori, siger Jes Søe Pedersen. Han foreslår, at man på samme måde kan indføre obligatorisk undervisning om køn på resten af Københavns Universitet.
»Som underviser på Biologi synes jeg, at det er særdeles vigtigt for de studerende at forstå, at køn har mange forskellige faglige vinkler, og at den biologiske er kun én af dem,« siger lektoren.
Der er lidt vej endnu, før Københavns Universitet kommer med de helt store, konkrete tiltag på området, fortæller mangfoldigheds- og ligebehandlingskonsulent, Maria Mortensen. Indtil videre findes et LGBTQIA+-netværk på universitetet, som er startet af medarbejdere og har fået ledelsens opbakning samt organisatorisk og økonomisk støtte. Netværket holder jævnligt møder (læs mere her).
»Vi har fået en masse gode idéer i dag, som vi skal arbejde videre med. Men det bliver en længere proces,« siger Maria Mortensen.
Du kan joine pride-paradens største gruppe, når Københavns Universitet deltager i LGBT+-festen lørdag den 17. august klokken 11. Tilmeld dig på Studenterhusets hjemmeside.
Rettelse den 23. august 2019: Tidligere fremgik det af artiklen, at Københavns Universitet har oprettet et forum på KUnet for LGBT+-ansatte. Vi er blevet gjort opmærksom på, at det ikke er korrekt, men at der er tale om et netværk på initiativ af ansatte, som universitetet støtter. Vi beklager fejlen.