»Opfattelsen af køn på Biologi er gammeldags«

Karoline Brix Andersson var godt klar over, at det var et sprængfarligt emne, hun kastede på bordet, da hun på et internt evalueringsmøde på Biologi i december sidste år satte spørgsmålstegn ved sin undervisers brug af køn i statistikundervisningen.

»Jeg synes, det er så vildt, at Dean Jacobsen (underviseren, red.) er gået til medierne med det her i stedet for at kontakte mig, så vi kunne have en dialog om det. Nu er det i stedet kommet til at handle om, at det er synd for en underviser, at nogen føler sig stødt over hans statistikeksempler.«

Karoline Brix Andersson er førsteårsstuderende på Biologi og har de seneste par uger fra sidelinjen fulgt mediernes dækning af det, der er blevet udråbt som endnu en krænkelsessag på Københavns Universitet.

»Jeg forventer ikke, at undervisningen automatisk bliver lavet om, hver gang en studerende evaluerer den, men jeg synes som det mindste, at man kan forvente, at underviserne er villige at overveje fremlagte kritikpunkter og til at indgå i en diskussion med den eller de studerende, der har fremført kritikken,« siger Karoline Brix Andersson.

Havde håbet på dialog

På det interne møde på studiet tilbage i december havde Karoline Brix Andersson håbet på, at de sammen kunne have haft at en faglig dialog omkring brugen og opfattelsen af køn i statistikundervisningen på Biologi.

Mødet var et såkaldt fokusgruppemøde, hvor der var fem studenterrepræsentanter og tre fagansvarlige undervisere til stede.

Jeg synes, det er så vildt, at Dean er gået til medierne med det her i stedet for at kontakte mig

Karoline Brix Andersson, studerende

»Formålet med fokusgruppemøderne er at skabe dialog, så de studerende har mulighed for at sige til, hvis der er noget, der skal justeres i undervisningen. Jeg syntes derfor, at det var relevant at påpege det upassende i at bruge kategorierne mand eller kvinde i en konkret opgave, der lige så godt kunne handle om giraffer,« siger Karoline Brix Andersson, der er repræsentant for de studerende på sit hold.

Hun mener, at den konkrete opgave var unødvendig og upassende, fordi det ikke er alle, der kan identificere sig med deres biologiske køn.

»Det handler ikke om, at jeg personligt føler mig stødt. Jeg identificerer mig med mit biologiske køn, men der er studerende, der har det anderledes, og for dem kan det være ubehageligt at skulle presses ned i en kategori som enten mand eller kvinde.«

En ’absurd’ sag

Karoline Brix Anderssons kommentar på mødet bliver noteret uden nogen diskussion. Men midt under eksamenslæsningen halvanden måned senere bliver hun konfronteret med en artikel i Jyllands-Posten, hvor hun intetanende optræder som part i det, der bliver beskrevet som en ’absurd’ sag.

‘Må man nu heller ikke omtale mennesker med ’han og ’hun’?’, lyder overskriften på artiklen, der bærer et stort billede af lektor på Biologisk Institut Dean Jacobsen.

Af artiklen fremgår det, at studerende på Biologi finder Dean Jacobsens statistikeksempler om mænd og kvinder upassende, og at han finder det ’bizart’.

»Det er tydeligt, at han ikke har forstået det, jeg forsøgte at sige på vores møde i december. Det bliver fremstillet som om, at der er tale om flere eksempler. Men det er ikke det, jeg har sagt. Jeg har sagt, at der er ét konkret eksempel i hans undervisning, der kan virke stødende,« siger Karoline Brix Andersson.

I de følgende dage cirkulerer historien rundt i flere af landets store medier. Først i Ekstra Bladet, og herefter i Politiken, Berlingske Tidende, BT og Danmarks Radio.

Karoline Brix Andersson forbereder sig på at skulle forklare sig til journalisterne, men ingen ringer.

»På den ene side passer det mig fint. Jeg har ikke behov for at tage en diskussion med min underviser i medierne. Men på den anden side undrer det mig, at ingen medier tilsyneladende er interesseret i at høre min side af historien,« siger hun.

En anden kønsidentitet

Karoline Brix Andersson mener, at sagen er blevet fordrejet i medierne.

»Ideen med opgaven var, at vi skulle finde gennemsnitsalderen på mandlige og kvindelige studerende. Det kan virke harmløst. Men problemet er, at der er studerende, der har en anden kønsidentitet end deres biologiske køn.«

Hun peger på, at det kan virke stødende at skulle tvinges til at identificere sig som enten mand eller kvinde.

Det kan virke harmløst. Men problemet er, at der er studerende, der har en anden kønsidentitet end deres biologiske køn

Karoline Brix Andersson, studerende

»Derfor mener jeg, at man som underviser enten må udvide sine kategorier eller vælge at bruge nogle andre eksempler.«

Karoline Brix Andersen køber heller ikke argumentet om, at der i biologiens verden kun findes to køn.

»Så enkelt er det ikke. Der er masser af eksempler på, at der er mennesker, der bliver født med XXY, XXX og XYY og derfor ikke passer ind i vores traditionelle opfattelse af, hvad mænd og kvinder er på kromosomniveau. Så selv inden for biologien er vi nødt til at revurdere vores opfattelse af menneskets køn som enten han- eller hunkøn,« siger hun.

Mange grove kommentarer

Mens historien kører rundt i medierne, bliver den med hastigt tempo delt på Twitter og på Facebook. Det er eksamenstid, så de fleste studerende sidder derhjemme og læser og er ikke på instituttet. Men mange vælger at blande sig i debatten. Særligt på Facebook, hvor de studerende på Biologi har deres egen lukkede gruppe.

»Der er mange grove kommentarer og en hård tone. Mange af mine medstuderende har udtrykt, at de synes, det er synd for Dean. Det virker som om, at de ukritisk er hoppet med på mediernes forsøg på at skabe forargelse,« siger Karoline Brix Andersson.

Den 15. januar, to dage efter artiklen i Jyllands-Posten, sender dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, helt usædvanligt en pressemeddelelse, om at Biologis »undervisning fortsætter som hidtil.« Her skriver han, at »i biologiens verden bliver vi fysisk set født med enten han- eller hunkøn,« og at man derfor vil fortsætte med at bruge »relevante eksempler, som de biologistuderende på Københavns Universitet kan forholde sig til i undervisningen.«.

Karoline Brix Andersson undrer sig over reaktionen:

»Jeg har aldrig sagt, at man ikke må tale om mænd og kvinder på Biologi. Det eneste jeg har prøvet at sige, er, at der er mennesker, der har en anden kønsidentitet end deres biologiske køn, og at man derfor som underviser skal være opmærksom på, hvordan man omtaler og bruger køn i undervisningen.«

Gammeldags syn på køn

Hun peger på, at der på andre institutter er en helt anden åbenhed i forhold til måden at anskue køn på.

»Jeg ved, at man for eksempel på Antropologi har indført kategorien ’intetkøn’ i statistikkerne, så det ikke kun er ’mand’ eller ’kvinde’ man kan vælge imellem. Man kunne også vælge at have en kategori, der hedder ’andet’, men på Biologi er man slet ikke lydhør for at se på køn som andet end mand og kvinde.«

Karoline Brix Andersson mener, at meget af det bunder i, at i samfundet generelt har tendens til kun at tænke på køn som biologisk køn, og at det derfor er nemt at tale forbi hinanden.

I mange år har vi gået ud fra, at man identificerer sig med det køn, man får tildelt ved fødslen. Men sådan er det bare ikke længere

Karoline Brix Andersson, studerende

»På engelsk ved vi godt, at der er forskel på ’sex’ og ’gender’. Her er ’sex’ er det biologiske køn, mens ’gender’ handler om kønsidentitet, som for mange er mere flydende. Men på dansk har vi ikke denne skelnen. Her bruger vi ordet ’køn’ om både biologisk køn og kønsidentitet,« siger hun og tilføjer:

»I mange år har vi gået ud fra, at man identificerer sig med det køn, man får tildelt ved fødslen. Men sådan er det bare ikke længere. Det bliver vi nødt til at acceptere, også selvom vi læser biologi.«

Hun fortryder ikke, at hun bragte emnet op på mødet tilbage i december, men hun er vred over den manglende dialog. Hun frygter, at det fremover kan få studerende til at holde deres kritik tilbage:

»Latterliggørelsen på studiet og i medierne gør, at der er risiko for, at andre fremover vil holde sig tilbage med at give udtryk for holdninger, som deres undervisere er uenige i, af frygt for at det bliver blæst op til en sag i denne her størrelse.«

LÆS OGSÅ: Kan de studerende på Biologi have tillid til deres undervisere?

Nyt magasin på gaden 8. februar.