Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Debat
Misforstået — Jeg forstår KU's fortvivlelse over, hvad man dog skal stille op med eksamener og AI. Men den løsning, de nu er kommet op med, peger på en grundlæggende mangel på forståelse af, hvad AI overhovedet er.
Hvis du for nylig har afleveret eksamen, vil du formentlig være stødt på den: KU’s nye såkaldte ’Deklaration for anvendelse af generative AI-værktøjer’.
Her skal alle studerende (herunder også mig som ph.d.-studerende) angive, hvorvidt og hvordan vi har anvendt disse »værktøjer« i vores eksamener. Vi skal opliste de konkrete programmer eller platforme og beskrive formålet med at anvende dem, hvornår i arbejdsfasen det er sket, og hvad vi har gjort med outputtet.
LÆS OGSÅ: AI på studiet: Sådan navigerer du i den nye virkelighed
På den måde sikrer vi os, »at der ikke opstår udfordringer i forhold til reglerne om eksamenssnyd,« som der står i vejledningen til deklarationen.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Jeg er fuldstændig med på motivationen bag dette tiltag. Jeg har selv stået på den anden side som underviser og været dybt fortvivlet og bekymret over, hvordan mine studerende bruger AI.
Problemet for mig er fremstillingen af AI som et værktøj. Jeg oplever nemlig en fundamental misforståelse af AI som fænomen, når man på denne måde fremstiller det som noget, der kan hænge ordnet på en værktøjstavle ude i det akademisk værksted ved siden af Word-hammeren, MatLab-høvlen og NVivo-skruetrækkeren.
Jeg tror nemlig, det er værd at tænke på AI mere som noget, der er integreret i vores hverdag, som vi interagerer med – frem for som noget, vi bruger. Man kan godt sige, at vi ’bruger’ Word, når vi hamrer løs på tastaturet for at få tanker ned på digitalt papir. Men generativ AI ’bruger’ vi ikke nødvendigvis blot til at få vores tanker ned på papiret – ved reflekteret dialog kan vi indgå i en udveksling med den, som har mulighed for at udvide, hvordan vi tænker.
Jeg ved ikke, hvordan de, der udarbejder regler og guidelines til AI på universiteterne, selv interagerer med AI. Eller om de har gjort sig den ulejlighed at snakke med nogen af de studerende, der interagerer med AI.
LÆS OGSÅ: AI-fortællinger fra læsesalene
Men min personlige oplevelse og forventning er, at det bliver tæt på praktisk umuligt at udfylde AI-deklarationen pålideligt. Det bliver det i hvert fald for mig af to årsager. Lad mig forsøge at uddybe det kortfattet.
For det første er der allerede er en teknologisk udvikling i fuld gang, hvor AI simpelthen bliver integreret alle steder muligt.
Jeg kan ikke længere foretage en simpel internetsøgning uden at blive præsenteret for et AI-genereret svar. Adobe laver automatiske resuméer, når jeg åbner en pdf på min arbejdscomputer. Og Excel har allerede lavet forslag til analysen, idet jeg åbner programmet. Jeg er overbevist om, at techgiganterne nok skal blive ved med at finde flere anvendelsesmuligheder til deres AI-robotter. Idéen om systematisk at skulle deklarere, præcis hvor og hvornår vi har anvendt AI, bliver simpelthen mere og mere praktisk umuligt.
Selv med min ret tilbageholdende indstilling, interagerer jeg dagligt med teknologien
For det andet ser jeg AI som en interessant sparringspartner. Jeg er faktisk personligt overvejende kritisk over for udviklingen i AI. Men selv med min ret tilbageholdende indstilling, interagerer jeg dagligt med teknologien – ikke som en kilde til troværdig information, jeg kan kopiere direkte ind i min eksamensopgave, men som en digital sparringspartner.
Som forsker og som menneske forholder jeg mig til mine omgivelser og lader mig inspirere og udfordre af dem. Her snakker jeg selvfølgelig om mine begavede kollegaer, som jeg interagerer med foran kaffemaskiner, til forskningsmøder og konferencer. Men også mine venner, familie, kæreste, samboer og fremmede i en bus, der alle på daglig basis inspirerer mig til at tænke anderledes og se verden på en ny måde ved at sætte tanker i kontekst og stille spørgsmål. Og jeg må ærligt indrømme, at AI også har denne kvalitet for mig.
KU ønsker, at »eksamenspræstationer afspejler den studerendes egen læring og selvstændige indsats«. Men hvad mener KU helt præcis med en ’selvstændig indsats’ her?
Personligt flyder mine omgivelser ind og ud af mig i de tekster, jeg skriver. Hvis jeg skal deklarere min konkrete anvendelse af AI, hvorfor skal jeg ikke deklarere de tankeudvidende samtaler, jeg har haft med mine skarpe kollegaer, og de nye perspektiver på mit arbejde, som manden på bodegaen gav mig?
Jeg har som sagt stor sympati med dem, der skal udarbejde konkrete tiltag til, hvad vi stiller op med generativ AI på universitetet. Jeg ved det heller ikke. Det er som bekendt altid nemmere at kritisere på behændig afstand i et debatindlæg end selv at skulle udvikle retningslinjer.
LÆS OGSÅ: AI er eksploderet blandt studerende: KU i kovending med nye regler
Men mit råd nu og her vil være at genoverveje iscenesættelsen af AI som et »værktøj«, man kan tage ned fra hylden og lægge tilbage på plads. Og så måske overveje, hvad der sker, hvis vi i stedet tænker på AI som vi tænker på den slags interaktioner, vi dagligt har med hinanden.
⮽ Jeg har benyttet generativ AI som hjælpemiddel/værktøj (sæt kryds)
☐ Jeg har IKKE benyttet generativ AI som hjælpemiddel/værktøj (sæt kryds)
Liste over hvilke »værktøjer«, jeg har benyttet og med hvilket formål:
⮽ Jeg har benyttet kollegaer som hjælpemiddel/værktøj (sæt kryds)
☐ Jeg har IKKE benyttet kollegaer som hjælpemiddel/værktøj (sæt kryds)
Liste over hvilke kollegaer, jeg har benyttet og med hvilket formål: