Ny forskning: Børn betyder stor lønnedgang. For kvinder altså

Når graviditetstesten er positiv for første gang, kan danske kvinder ikke bare se frem til en familieforøgelse. De kan også forvente en betragtelig lønnedgang. Modsat barnets far.

Det viser et nyt, internationalt forskningsprojekt, der har kortlagt de lønmæssige konsekvenser ved at få børn i Danmark. Konklusionen er klar: På kort sigt går kvinder i gennemsnit 30 procent ned i løn i forbindelse med barselsorloven, og selv ti år efter fødslen tjener de 20 procent mindre, end de ville have gjort, hvis de ikke havde fået børn.

Mændenes arbejdsindkomst er derimod stort set upåvirket.

Barsel ikke ene årsag

Forskerholdet er nået frem til resultaterne ved at indsamle registerdata fra 1980 til 2013, som de har brugt til at studere danske par, fra fem år før de fik det første barn til ti år efter.

Kvinders lønnedgang efter første fødsel er ifølge studiet den tungeste årsag til, at der fortsat er en lønkløft mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet – selv om uddannelsesniveauet har udlignet sig, og regler om ligeløn har vundet indpas. Baggrunden for konklusionen er, at mænd og kvinders lønudvikling er nogenlunde ens – indtil det første barn ser verdens lys.

Barslen er kun en del af problemet. Vi ser, at lønforskellen fortsætter i de næste ti år

Postdoc Jakob Egholt Søgaard, Økonomisk Institut

Det forklarer Jakob Egholt Søgaard, postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der i fællesskab med britiske og amerikanske kollegaer står bag forskningsprojektet:

»Hvis du alligevel var hjemmegående mor i 60’erne, betød en familieforøgelse ikke særlig meget for lønforholdene i hjemmet. Men i og med at kvinder på mange andre parametre har halet ind på mændene, blandt andet i forhold til uddannelsesniveau, så ser vi, at kvinders lønnedgang ved barsel nu betyder rigtig meget i det samlede billede.«

Normer spiller ind

Søgaard har forsket i kønsulighed på arbejdsmarkedet i flere år, blandt andet i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, men hvor grafer og tal kan nedfældes sort på hvidt, har han sværere ved at sætte ord på årsagerne.

Han vurderer dog, at skævheden strækker sig helt ind i selve husholdningens forhandling af kønsroller. For eksempel vælger mange kvinder frivilligt at nedtrappe til deltid, når de har fået børn.

»Der er en del valgfrihed forbundet med det her. Det er svært at se deltid som andet end et valg. Måske er det normer, der spiller ind, måske vinder manden oftere diskussionen i hjemmet. Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Vi kan forklare løngabet, ikke hvem der tager beslutningerne i de danske hjem,« siger han og fortsætter:

»Men barslen er kun en del af problemet. Vi ser, at lønforskellen fortsætter i de næste ti år. Så det er tvivlsomt, om man kan komme problemet helt til livs med øremærket barsel til mænd.«

Et flydende forskningsfelt

Søgaard erkender, at studiet har sine begrænsninger, fordi det er svært at servere en krystalklar årsagssammenhæng, når et væld af forskellige faktorer mudrer billedet til. Hvad kommer fx først: ønsket om at mindske arbejdstiden eller ønsket om at få børn?

Studiet er repræsentativt, i den forstand at det behandler registerdata om alle nybagte danske forældre over en trediveårig periode, men omfanget af undersøgelsen betyder ikke, at det er en let opgave at finde de væsentlige sammenhænge.

Det er tvivlsomt, om man kan komme problemet helt til livs med øremærket barsel til mænd

Postdoc Jakob Egholt Søgaard, Økonomisk Institut

»Studiet er ikke optimalt,« indrømmer Søgaard. »Der er mange faktorer, der spiller ind, og vi ved ikke med sikkerhed, hvad folk lægger til grund for beslutningen om at få børn. De kan i teorien have tænkt ’nu har jeg lyst til at gå på deltid’, hvorefter de har fået børn.«

I den ideelle verden, siger han, havde forskerne spredt nyfødte børn ud til et udpluk af befolkningen, så man kunne begrænse de forudgående overvejelser. Men det er nok et forskningsprojekt, der ville være svært at samle støtte til.

»Derfor skal man være kreativ og finde nogle sammenhænge, man kan jage,« siger Søgaard.

Det er forskeren nu gået i gang med. Som næste led i projektet vil han grave dybere efter årsager til den skæve lønudvikling på arbejdsmarkedet – herunder om det er normer i samfundet, arv fra forældre eller noget tredje, der ligger til grund for kvindernes lønnedgang.