Ny karakterskala? Politikerne åbner debatten igen-igen

Karakterer spiller en afgørende rolle i det danske uddannelsessystem, og stadig flere unge mærker et øget karakterpres. Selve karakterskalaen har i årevis været til debat, og nu har et politisk flertal (SVM-regeringen, SF og Dansk Folkeparti) besluttet at genåbne diskussionen om en justering af karaktergivningen som en del af aftalen om den nye EPX-uddannelse.

De politiske diskussioner om en justering af karakterskalaen skal tage udgangspunkt i anbefalinger fra 2020 fra en ekspertgruppe, der blev nedsat, sidst spørgsmålet var til diskussion på Christiansborg.

Spørgsmålet er, om debatten denne gang vil føre til reel handling.

En af dem, der sad med i ekspertgruppen, er Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han finder, ligesom dengang, at behovet for en justering af karakterskalaen er aktuelt.

»Der er nogle udfordringer med den nuværende skala, og derfor mener jeg absolut, det er positivt, at man nu igen vil se på justeringer af karaktergivningen på landets uddannelsesinstitutioner,« siger han.

Regeringens Trivselskommission, der præsenterede sine anbefalinger 25. februar, mener også, at den nuværende karakterskala skal have et eftersyn.

En skala med færre store spring og uden minuskarakter

Ekspertgruppen udarbejdede i 2020 en række anbefalinger til, hvordan karakterskalaen kunne justeres blandt andet for at komme problemer med store spring i midten og den omdiskuterede -3-karakter til livs.

Den løsning, som ekspertgruppen vurderede, havde flest fordele var at splitte midterkarakteren 7 til karaktererne 6 og 8 og samtidig fjerne -3.

Det ville måske være mere hensigtsmæssigt at ændre beskrivelsen af karaktergivningen, så man ikke vurderede på, hvad folk ikke kan, men i stedet hvad det er, de kan

Lars Ulriksen, medlem af ekspertgruppen for en ny karakterskala

Ekspertgruppen vurderede, at en sådan justering ville være relativt enkel at implementere, da den ikke kræver omfattende omregninger af tidligere karaktergennemsnit.

En anden model, der blev diskuteret, var en helt ny skala med ensartede trin, for eksempel 0-6.

»Det var noget som navnlig studenterorganisationerne var fortalere for, fordi det ville tydeliggøre, at der var tale om en helt ny skala. Men det er en model, som dog ville kræve en større omstilling og dermed også koste mere at implementere,« siger Lars Ulriksen.

I dag bruges karakterskalaen ifølge Lars Ulriksen som et fejlfinderværktøj, og det er en praksis, som ekspertudvalget mener, bør ændres.

»Den nuværende skala er beskrevet sådan, at 12 er målopfyldelsen. På den måde starter alle i virkeligheden på 12, og så trækker man fra, når der laves fejl. Men det ville måske være mere hensigtsmæssigt at ændre beskrivelsen af karaktergivningen, så man ikke vurderede på, hvad folk ikke kan, men i stedet hvad det er, de kan,« siger Lars Ulriksen.

LÆS OGSÅ: Der er ros til ny karakterskala, men kun hvis den gør op med fejlfinderiet i trinbeskrivelserne

Hvordan belønnes toppræstationen?

Et andet spørgsmål, der fyldte i ekspertgruppens arbejde, var, om der skulle være en særlig anerkendelse af ekstraordinære præstationer, da 12-karakteren i dag gives for at have opfyldt målene – men ikke nødvendigvis for at præstere ud over dem.

»Vi diskuterede, om man kunne genindføre et 13-tal eller en ny topkarakter, men vi stødte på det samme problem som dengang, 13-tallet blev afskaffet: I internationale sammenligninger blev danske studerende uforholdsmæssigt dårligt stillet, fordi udenlandske universiteter ikke forstod, at 13 var en sjælden undtagelse,« siger Lars Ulriksen.

I stedet overvejede gruppen alternative måder at honorere en særlig indsats på, for eksempel ved udmærkelser eller diplomer, som man kender det fra erhvervsuddannelserne.

LÆS OGSÅ: Så ramt er Københavns Universitet af karakterinflation

Mindre fokus på karakterer

Ud over selve skalaens opbygning diskuterede ekspertgruppen også karakterkulturens betydning og mulige konsekvenser. Ifølge Lars Ulriksen bør politikerne i de kommende diskussioner heller ikke kun se på selve skalaen, men også på, hvordan karakterer faktisk bruges.

»Måske skulle vi i det hele taget give færre karakterer og i højere grad arbejde med feedback og evaluering. Der er meget forskning, der viser, at karakterer især gavner dem, der får de højeste karakterer – men kan demotivere andre,« siger han.

Der ligger allerede et beslutningsgrundlag. Det handler nu om, hvad politikerne vil bruge det til

Lars Ulriksen, medlem af ekspertgruppen for en ny karakterskala

Ifølge Lars Ulriksen peger forskningen også på, at karaktergivning ikke understøtter læringen.

Et af underpunkterner i aftalen om den nye EPX-uddannelse er, at alle de gymnasiale uddannelser skal kunne eksperimentere med mindre karaktergivning i det første år. Det er en udvikling, som Lars Ulriksen finder positiv.

»Det er en fin respons til diskussionen om, hvordan vi bruger karakterer. På den måde ligger der nogle positive takter i den aftale, der er indgået,« siger han og fortsætter:

»Erfaringerne fra forsøg med karakterfrihed peger imidlertid også på, at det er vigtigt, at eleverne får tilbagemeldinger, så de både finder ud af, hvad de forventes at skulle kunne, og hvordan de ligger i forhold til det«.

Lars Ulriksen understreger dog, at han ikke er fortaler for helt at skrotte karaktergivningen.

»Karakterer er nyttige, hvis man skal rangordne og sortere, og det skal man i vores system, så jeg synes ikke man skal afskaffe karakterer,« siger han.

LÆS OGSÅ: Vi burde bruge den amerikanske karakterskala

Kan blive ved snakken

Trods positive takter frygter Lars Ulriksen dog, at en justering af karakterskalaen kan blive ved de politiske diskussioner.

»Spørgsmålet er jo, hvor meget der reelt vil ske. Politikerne siger, at de vil tage udgangspunkt i rapporten – men det sagde de også dengang i 2020, uden at noget skete,« siger han.

Ud over at finde frem til den bedst mulige karakterskala vil de kommende politiske diskussioner også handle om, hvilken model der vil være nemmest at implementere.

Vælger man en model, der bygger videre på den nuværende skala, vil der være færre ressourcer forbundet med omstillingen.

Går politikerne mere radikalt til værks og indfører en helt ny skala, vil det indebære en større forandring.

Uanset hvad, ser Lars Ulriksen dog ingen grund til at lave en ny rapport til trods for, at konklusionerne er mere end fire år gamle.

»Jeg kan ikke se, at der er noget, der har ændret sig synderligt. Der ligger allerede et beslutningsgrundlag. Det handler nu om, hvad politikerne vil bruge det til,« siger han.