Så ramt er Københavns Universitet af karakterinflation

’Regeringen vil justere karakterskalaen’, lød det den 20. januar i en pressemeddelelse fra af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

En frisk evaluering af 7-trinsskalaen viser blandt andet, at karaktererne 4,7 og 10 er sværere at bruge end resten af skalaen, da de dækker et meget bredt spektrum af præstationer.

Rapporten viser også, at der på de videregående uddannelser er sket en generel stigning i anvendelsen af 12-tallet, siden den nuværende skalas indførelse i 2007.

Andelen af studerende der får 12 er især høj, når det gælder bedømmelsen af de afsluttende projekter. På tværs af de videregående uddannelser får 27 procent 12 i karakter for henholdsvis bachelorprojekt, speciale eller lignende, men det er især akademikerne, som imponerer til topkarakter.

I perioden fra 2007 til 2016 fik hele 30 procent af de universitetsstuderende 12 for deres afsluttende projekt. Som skalaen er tænkt, burde det kun være hver tiende.

På Københavns Universitet er mængden af 12-taller også skudt i vejret : I 2008 fik 13,3 procent af de studerende, der er blevet bedømt med karakter 12 (de eksamener, der er bedømt som bestået eller ikke bestået er dermed ikke medregnet), mens andelen ifølge Københavns Universitets egne data var steget til 17,6 procent i 2018.

Antallet af 10-taller har i samme periode været nogenlunde stabilt.

Skalaen er meningsløs og presser de unge

Hvis man spørger forperson i Studenterrådet Mike Gudbergsen, er de mange uddelte 12-taller ikke kun et tegn på karakterinflation, men snarere et udtryk for, at der er mange studerende, der præsterer godt. Det er også et udtryk for karakterræs og pressede unge:

»Der er nogle grundlæggende mangler og problemer ved den nuværende skala, som for eksempel at man i sin bedømmelse starter på toppen og skal lade være med at fejle, hvis man ikke vil falde i karakter, i stedet for at man kan tage chancer og prøve sin faglighed af,« siger han.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet siger nej til 13-tal.

Hvis der er for mange, der får topkarakteren 12, kunne det være, man skulle overveje at genindføre den gamle topkarakter 13, der kun blev givet i usædvanlige tilfælde.

Vi skal virkelig være varsomme med at ønske de gamle dage tilbage

Jes Fabricius Møller, lektor i historie

Uddannelsesminister Tommy Ahlers har i flere medier sagt, at han ønsker en version af 13-tallet tilbage, netop for at kunne adskille den gode præstation fra det helt særligt fantastiske – der, hvor den studerende viser originalitet i tanken og tager chancer med held.

Men Studenterrådets forperson ønsker sig ikke et nyt tal. Det essentielle problem er skalaens meningsløshed, siger Mike Gudbergsen, og derfor er det godt, at den tages op til revurdering:

»Det største problem er, at man bare modtager en tom karakter, men det regeringen har lagt op til er fortsat bare en vurdering på tal, og det understøtter stadigvæk ikke de studerendes udvikling eller læring,« siger han.

Vil vi tilbage til universitetet for de få?

13-tallet harmonerer heller ikke nødvendigvis med samfundets krav, om at universitetsuddannelser skal være en mulighed for en stor del af hver ny årgang.

»Vi savner 13-tallet, fordi det kan belønne den fremragende præstation, men vi må ikke glemme, at vi har et hensyn at tage til alle vores studerende,« siger Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet.

Engang var kandidaterne dygtigere og færre, siger han, men prisen var, at de studerende, der ikke kunne finde ud at ’knække koden’ faldt igennem – frafaldet på universitetet var gigantisk dengang. I dag har vi ikke råd til den arrogance og ødselhed med menneskers tid:

Det er ikke tallene, der er meningsfulde. I tilslutning til at man får en karakter, kunne man gøre det til et lovkrav, at man får feedback fra sin vejleder med i bedømmelsen

Mike Gudbergsen, forperson i Studenterrådet på Københavns Universitet

»Hvis man vil have elitekarakteren tilbage, må man tænke uddannelse som et hierarkisk system, hvor vi bibeholder evnen til at identificere de fremragende uden at tabe de øvrige på gulvet. Vi skal virkelig være varsomme med at ønske de gamle dage tilbage,« siger Jes Fabricius Møller.

Mike Gudbergsen fra Studenterrådet siger, at man frem for at genindføre 13-tallet kunne fokusere på den konstruktive kritik:

»Det er ikke tallene, der er meningsfulde. I tilslutning til at man får en karakter, kunne man gøre det til et lovkrav, at man får feedback fra sin vejleder med i bedømmelsen,« siger han.