Ny på Jura: Juridisk sprog er urimelig svært at forstå

Første dag som jurastuderende. Efter kun 150 navnerunder er jeg begyndt at glemme svarene. Men jeg går til studiet med gåpåmod og fremtidshåb for et retssystem, som jeg og andre unge kan se os selv i.

En lille alarmklokke begynder dog at ringe, da jeg hører min underviser sige, at det ikke er unormalt at føle sig fortabt i juraens verden – før man altså har lært ’det juridiske sprog’. Det vil sige alle de latinske principper og lange, sammensatte ord.

Selvom kravet om et vist niveau af fagsprog gælder for de fleste studier, er jura alligevel særligt. Det er nemlig et af de få fagområder, hvor manglende forståelse af sproget kan føre til fængselsstraf.

Hvad skal den almindelige borger gøre?

Som den største stereotyp på en jurastuderende begynder jeg på lidt supplerende læsning om den juridiske sprogdebat. Her falder jeg blandt andet over Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2023, hvor det på side 26 anbefales, at lovgivningen skal være »let læselig og pædagogisk«.

Vejledningen giver egentlig god mening. Men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at genkende letlæseligheden i de paragraffer, jeg nu møder med friske, ikke-juravante øjne. Jeg forstår ikke ord som culpøs, delikt eller subsumption.

Hvad skete der med det danske ideal om, at lovgivning skal være let læselig?

Derfor bider jeg også særligt mærke i et citat fra en af vores første lærebøger – nemlig Trine Baumbachs Strafferettens almindelige del. Her står, at »loven er dommerens redskab«. Men så slår tanken mig: Hvem skriver egentlig for borgeren?

Den almindelige borger har hverken fem års jurauddannelse eller mange års erfaring fra retssale bag sig – og kan derfor ikke forventes at kunne læse og forstå lovgivning på samme måde som en dommer. Eller hvad?

For som det kringlet hedder: Uvidenhed diskulperer ikke handling. Det betyder, at man ikke kan undskylde sig med, at man ikke kendte loven, hvis man har overtrådt den. En sætning, der ironisk nok næppe ville blive forstået af ret mange lovovertrædere (eller almindelige danskere i øvrigt).

Ulæselig lovgivning = jobsikkerhed til mig

Og her begynder jeg – som ny studerende – at undre mig. Hvad skete der med det danske ideal om, at lovgivning skal være let læselig?

Hvis man ’lægger til grund’, som jurister siger, at den almindelige borger altid har en jurist ved hånden, har lovkvalitetsvejledningen vel nogenlunde samme effekt som forebyggelsesindsatsen imod skimmelsvamp på KUA.

Nå, men hvad ved jeg – jeg er jo bare en grøn jurastuderende, der skal igennem mange siders læsning om relativt få paragraffer til næste uge. Og det virker næsten, som om jo mere jeg bruger de store ord, des mere tror folk, jeg ved.

Så hurra for det juridiske sprog og den indbyggede jobsikkerhed, der ligger i, at almindelige borgere åbenbart skal betale mig kassen for, at de kan forstå, hvad der sker i Danmark.

For land er godt nok bygget med (ikke særlig læsbar) lov.