Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Ny politisk aftale: Laboratorier kan genåbne for – nogle – kritisk ramte forskere og studerende

Ph.d.’er og postdoc’er skal have mulighed for at afslutte deres forløb, ligesom forsøg og projekter, der ellers ville gå tabt, kan fortsætte. Døren står dog kun på klem for forskerne, lyder det fra Danske Universiteter, som advarer mod urealistisk høje forventninger fra forskere og studerende.

Forskere på samlebånd har i flere uger trippet for at vende tilbage til deres laboratorier, og nu ser det ud til, at ventetiden er forbi for de hårdest ramte.

Et enigt folketing indgik sent om natten til den 17. april en aftale om en udvidet genåbning af Danmark, og her var de trængte forskere blandt dem, der blev tilgodeset.

Aftaleteksten slår fast, at der er tale om en delvis genåbning af forskningslaboratorier for forskere og studerende. Det betyder sandsynligvis, at kun dem, der vurderes til at være særligt hårdt ramt af coronaudbruddet, kan vende tilbage til laboratorierne i første omgang.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Nærmere bestemt lyder det i aftalen, at ph.d.’er og postdoc’er skal have mulighed for »at fortsætte og afslutte deres forløb«, mens forskningsforsøg og -projekter, »som ellers går tabt«, også kan genoptages.

Aftalen kommer efter, at blandt andre Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet, havde opfordret regeringen til at give universiteterne lov til at genåbne laboratorier.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen truer utallige forskningsprojekter og hele universitetets økonomi

Efterfølgende har rektoren udtrykt begejstring på Twitter:

»Aftalen sikrer en ellers uvis fremtid for mange ph.d. og postdocs. Derudover kan vi nu – på ansvarlig vis – åbne laboratorier, hvor forskningen ellers risikerede at gå tabt. Tak,« skriver Henrik C. Wegener.

Forsvarligt at genåbne

Kort inden aftalen blev indgået, talte Uniavisen med to hjemsendte virologer fra Københavns Universitet. De vurderer begge, at en kontrolleret genåbning af laboratorierne kan ske forsvarligt.

»Jeg mener sagtens, det kan lade sig gøre. Jeg kender kun de laboratorier, som jeg er vant til at se på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, men de er i reglen store nok til, at man kan holde to meters afstand,« siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi.

På landsplan er omkring 20.000 forskere sendt hjem, og mange får ikke lov at vende tilbage endnu.

Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter

»Problemerne opstår snarere i kontorområder, hvor folk sidder tæt, men den del af arbejdet kan man tage med hjem.«

Troels Scheel, lektor i virologi, er enig.

»Jeg tror, det er muligt at åbne laboratorier i et vist omfang og samtidig overholde sundhedsmyndighedernes krav, hvis man sørger for at sætte nogle restriktioner,« siger han.

»Det ville nok ikke være muligt at åbne det niveau, vi er vant til, men man kunne sige, at alt kontorarbejde, skrivning, planlægning og dataanalyse skal foregå hjemmefra. Det reducerer antallet af mennesker på Københavns Universitet.«

Det ville dog være en stor fejl at åbne laboratorierne i et snuptag og ubekymret lade alle forskningsprojekter fortsætte som før udbruddet af coronavirus, siger begge forskere. Det lægger den nye aftale da heller ikke op til.

Først forhandling mellem universiteter og ministerium

Hos Danske Universiteter, der er interesseorganisation for universiteterne i Danmark, advarer direktør Jesper Langergaard også imod, at man skruer forventningerne for højt op i forskningsmiljøerne. Ifølge den politiske aftale er det ikke alle forskningsprojekter, der i denne fase får grønt lys til at bruge universiteternes faciliteter igen.

LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentant: Coronakrisen udstiller behovet for at give løstansatte bedre forhold

»På landsplan er omkring 20.000 forskere sendt hjem, og mange får ikke lov at vende tilbage endnu. Det er jo en dør, der står på klem her, det er en forsigtig og gradvis genåbning, men det er en start,« siger han.

Jeg vil helst ikke have centrale retningslinjer, for de tager sjældent højde for kompleksiteten i det lokale miljø.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi

»Jeg tror, at der er mange på universiteterne, der bliver glade for den delvise genåbning,« siger Jesper Langergaard.

»Der er forskel på forholdene på KU, RUC og DTU osv., men der skal aftales nogle overordnede retningslinjer eller principper for, hvordan den delvise åbning skal finde sted, og det foregår i en tæt dialog med ministeriet.«

Konkret er det universitetsdirektørerne– ved Roskilde Universitet, Peter Lauritzen, der er formand for universitetsdirektørudvalget i Danske Universiteter, og næstformanden Jesper Olesen, direktør på Københavns Universitet – der står for den dialog.

»Nu må vi se, men mit bud er, at det kommer nogle retningslinjer på plads inden for relativt kort tid,« siger Jesper Langergaard.

Klare spilleregler – ellers går det galt

Professor Allan Randrup Thomsen siger, at der er brug for klare spilleregler for forskningsarbejdet og høj hygiejne – noget, der ifølge professoren allerede er stor fokus på i de laboratorier, han kender.

Troels Scheel foreslår, at man laver et bookingsystem med skiftehold, så man sikrer sig, at der altid er et begrænset antal forskere i laboratorierne. Det kan også være, at enkelte forskningsgrupper må aftale, at den ene halvdel af gruppen arbejder fra syv til 13, og den anden arbejder fra 13 til 20.

»Det er meget vigtigt, at der bliver sat nogle klare guidelines fra institutterne for, hvor mange mennesker vi kan håndtere, og så er det meget vigtigt, at både de enkelte gruppeledere og de enkelte forskere tager det seriøst og overholder de her ting. Ellers går det galt,« siger han.

Aftalen sikrer en ellers uvis fremtid for mange ph.d. og postdocs.

Henrik C. Wegener, rektor, Københavns Universitet

Den politiske aftale dikterer, at der skal etableres et sektorpartnerskab, som skal fastlægge retningslinjer for en ansvarlig genåbning.

Allan Randrup Thomsen anbefaler, at retningslinjerne bliver så lokale som muligt:

»Jeg vil helst ikke have centrale retningslinjer, for de tager sjældent højde for kompleksiteten i det lokale miljø. Jeg synes, det skal overlades til institutlederne og sektionslederne på de store institutter. Jeg vil gerne undgå detailstyring, for den kan blive meget firkantet,« siger han.

»De fleste af os vil gerne acceptere lidt besvær. Vi vil gå meget langt for at komme i gang i laboratorierne nu.«

Seneste