Ny prorektor tjener sin løn hjem på kort tid, siger forsker og bestyrelsesmedlem

Københavns Universitet udvider i ledelsen med en ekstra prorektor med ansvar for at styrke universitetets forskning. Prisen vil være i omegnen af 1,5 millioner kroner årligt, men ifølge matematikprofessor Jesper Grodal er det en regning, som er værd at udskrive.

»Hans eller hendes løn tjener sig virkelig hurtigt ind,« siger Jesper Grodal, der også er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, og som i efteråret 2019, sammen med dna-forskeren Eske Willerslev, sikrede sig sin plads i Københavns Universitets bestyrelse på et løfte om markant øget fokus på forskernes vilkår på Københavns Universitet og en politik om at give forskerne mere indflydelse på beslutninger, de skal leve med konsekvenserne af.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev og Jesper Grodal: Topstyring har skabt katastrofer for medarbejdere og møgsager for ledelsen

Ifølge Jesper Grodal kan den kommende prorektor være en slags ambassadør for forskningen i rekrutteringen til Københavns Universitet, siger han:

»Det gælder om at rekruttere de bedste medarbejdere internationalt, og det kræver, at man har en forståelse af, hvordan international forskning virker. For eksempel foregår international rekruttering af ph.d.-studerende og postdocer oftest i januar, med tilbud og mod-tilbud, så hvis man skyder det til april, kan det være et problem. Lige dette er en lavpraktisk ting, men ikke desto mindre ret vigtigt, og måske ikke noget, som en HR-afdeling naturligt tænker på, når de tilrettelægger deres procedure.«

»Fastansættelser er nok de vigtigste beslutninger, et universitet laver«

Jesper Grodal siger, at bestyrelsen håber på at få en stærk international forsker på prorektorposten, som kan hjælpe med til at skabe gode procedurer på universitetet.

»På et lidt højere plan er KU fx i gang med at søsætte og indkøre ambitiøse tenure track– og professor track-programmer efter internationalt forbillede, og her er indgående kendskab til, hvordan disse rent faktisk foregår i udlandet, jo ganske afgørende, så man undgår begynderfejl. Fastansættelser er nok de vigtigste beslutninger, et universitet laver.«

»På de amerikanske universiteter er der en provost ansat til at facilitere og kvalitetssikre blandt andet rekrutteringen og sikre inddragelse af relevant faglig ekspertise, både internt og eksternt, og det har tjent dem rigtigt godt.«

Københavns Universitet har tidligere haft en prorektor med direkte ansvar for forskningen, nemlig kemiprofessor Thomas Bjørnholm, som forlod Københavns Universitet i 2018 for en stilling som videnskabelig direktør i Villum Fonden.

Har Københavns Universitet manglet en som Bjørnholm i den mellemliggende periode?

At spare netop denne stilling væk er nok ikke en god forretning, hverken forskningsmæssigt eller på bundlinjen, i det lange løb

Jesper Grodal

»KU har cirka 5.000 VIP og 4.000 TAP ansat, en årlig omsætning på ni milliarder kroner og ønsker at blive blandt de verdensførende inden for forskning. Så er det en god ide at have en internationalt førende forsker med specifikt ansvar for forskningsområdet i topledelsen. At spare netop denne stilling væk er nok ikke en god forretning, hverken forskningsmæssigt eller på bundlinjen, i det lange løb,« siger Jesper Grodal.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet udvider i topledelsen

»Det er ikke nogen hemmelighed, at forskere på KU til tider har følt, at afstanden mellem forskere og administrationen har været for stor. Det er også derfor, det er så vigtigt at få flere topforskere på KU direkte engageret i ledelse. Det er ikke, i min optik, en karrierevej, men en måde for ledende forskere, der sådan set allerede har deres karriere i hus, i kortere eller længere perioder at give tilbage til fællesskabet,« siger han.

Hvad kan sådan en prorektor så gøre, hvis vedkommende fx skulle hjælpe med at finde en ny permanent dekan til Det Humanistiske Fakultet?

»Prorektor skal hjælpe fakulteterne med at designe deres procedurer og til tider også gå ind og hjælpe i enkeltsager. Da en af mine kollegaer blev rekrutteret fra Stanford, greb den daværende prorektor for forskning Thomas Bjørnholm telefonen for at overtalte ham til at tage imod vores tilbud; det gjorde et indtryk,« siger Jesper Grodal.

Men i hovedsagen handler det om gode procedurer, siger han. Og om, at Københavns Universitet lever op til dets egne strategiske mål om at rekruttere og fastholde de bedste internationale forskere.

»Det er jo punkt ét i universitetets strategi,« siger Jesper Grodal.

Med vilje har universitetsbestyrelsen planlagt en lang ansøgningsproces med frist i slutningen af august 2020, så rektor Henrik C. Wegener får nogle måneder til en grundig søgning internationalt efter egnede kandidater, siger Jesper Grodal, der vil opfordre sine kollegaer, nationalt og internationalt, til at tage en snak med Wegener og andre i ledelsen, hvis de kunne fristes til at søge.

»Jeg håber inderligt, at alle på KU vil hjælpe med til at få et stærkt kandidatfelt. Vi håber på at få en kandidat, der er international topforsker, og den rette person på posten vil virkelig kunne gøre en forskel,« siger Jesper Grodal.

Ansættelsessamtaler forventes at foregå i september, og bestyrelsen vil formentlig træffe beslutning om ansættelsen i oktober.