Ny rød-grøn ungdomsorganisation: »Unge har manglet et sted at gå hen«

Det er ikke så længe siden, man talte om, at ungdommen havde mistet kampgejsten. I en artikelserie i Information sagde en række tidligere 68’ere for eksempel, at nutidens unge ikke i samme grad som dem selv formåede at udfordre det bestående og påvirke politikerne med store protester.

På 50-året for ungdomsoprøret syntes ånden fra 1968 langt væk.

To år senere er tiden en anden. Bare kig mod Københavns Universitet, hvor studerende har strejket for klimaet, krævet flere grønne fag på pensum, de har blokeret kontorer, og de har protesteret mod reformer, der har ramt deres uddannelser.

LÆS OGSÅ: Og de troede ikke, at de studerende kunne gøre oprør

Og det har virket. Uddannelsesloftet er væk, et massivt politisk flertal har vedtaget en klimalov, og på Københavns Universitet lykkedes det for studerende at gennemføre en blokade og få taget en omstridt plan for fakultetets fremtid af bordet.

Alt det er en del af afsættet for den nye ungdomsorganisation, Rød-Grøn Ungdom, der aktivt støtter Enhedslisten og sigter mod at blive en landsdækkende kampagneorganisation for unge på venstrefløjen. Medlemstallet har netop passeret 230.

To af medlemmerne af forretningsudvalget, Jakob Sandorff og Emilie Payami, siger, at det handler om at udnytte et momentum:

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Vi har set, at der kommer resultater, når unge mennesker engagerer sig, og det vil vi rigtig gerne tale ind i. Vi vil skabe et rum for unge, hvor de kan engagere sig og skabe politisk handling,« siger Jakob Sandorff.

»Den bølge af forandringer og resultater, som vi har set, at unge mennesker kan skabe, når de står sammen, har skabt en masse håb, og det håb vil vi gerne puste til og sprede,« siger Emilie Payami.

Det er selvforstærkende, siger de: Når unge aktivister er med til at gøre politiske reformer til virkelighed – de nævner selv klimaloven og afskaffelsen af uddannelsesloftet – får de troen på, at deres aktivisme nytter, og pludselig har man en bevægelse, der er svær at stoppe.

Bernie

Men Rød-Grøn Ungdom taler ikke bare om at accelerere en bølge, de vil skabe et politisk fællesskab, der kan samle unge socialister, der tidligere ikke har vidst, hvor de skulle gøre af deres holdninger.

Sådan har Jakob Sandorff, der studerer statskundskab, og Emilie Payami, der studerer psykologi, begge haft det, før de blev en del af Rød-Grøn Ungdom. De manglede et sted at gå hen. Eller rettere: De manglede et politisk fællesskab at være en del af.

Vi er lige startet op, og vi skal bygge vores politik op sammen i de kommende år … Når det er sagt, så bakker vi op om Enhedslisten

Emilie Payami, studerende, psykologi

De siger, at den nye ungdomsorganisation skal gøre det lettere og mere overskueligt for unge at engagere sig politisk. Medlemmerne vil »møde folk, hvor de er, og tale et sprog, som alle forstår«.

Inspirationen har de blandt andet fra den demokratiske præsidentbejler Bernie Sanders, der har formået at skabe en græsrodsbevægelse i USA med en hær af støtter, der stemmer dørklokker og ringer til mulige vælgere, under vejledning af mere erfarne folk.

»Jeg synes, der har været en tendens på venstrefløjen til at tale et indforstået sprog, der gør det svært at komme ind i de her projekter og forstå, hvad de går ud på,« siger Jakob Sandorff.

»Sanders-bevægelsen har været ekstraordinært god til at engagere rigtig mange mennesker i kampen for det samfund, de tror på. Det har de gjort ved at gøre det let at være aktiv.«

Emilie Payami uddyber:

»De har mødt folk i deres hverdag, hvor de er – på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. De har gjort politik relevant for deres hverdagsliv og vist dem, at det ikke behøver at foregå bag parlamenters mure.«

Socialistisk klimakamp

Sandorff og Emilie Payami taler om at gøre det samme for den danske ungdom: De vil stemme dørklokker i ungdomsboliger, de vil møde studerende på uddannelsesinstitutioner og kollegier, de vil støtte dem, der kæmper for deres sociale og demokratiske rettigheder, og de vil gå på gaden sammen og demonstrere (alt sammen efter coronakrisen, der først for alvor satte sig præg på Danmark efter interviewet).

De vil, som de siger, tale med almindelige mennesker om deres problemer og diskutere, hvordan de kan hive dem ind på den politiske scene og tvinge de folkevalgte til handling. De vil også prøve at overbevise dem om, at de skal stemme på Enhedslisten.

Mærkesagerne kan man næsten læse ud af organisationens navn: Det grønne går ud på at accelerere indsatsen mod klimaforandringer, det røde handler om at skubbe samfundet i en socialistisk retning.

De taler om en klimaindsats, der skal præge alle politiske beslutninger, og som ikke er betalt af de fattigste, men af dem, der udleder mest CO₂. De vil have mere demokratisk ejerskab i erhvervslivet og mere indflydelse til medarbejdere på arbejdspladser – foruden studerende på landets uddannelsesinstitutioner.

Jakob Sandorff og Emilie Payami roser blokaden på Humaniora for at sikre de studerendes stemme på fakultetet.

LÆS OGSÅ: Sarah Hellebæk var med til at starte Den Grønne Studenterbevægelse: Min indignation er så dybtfølt

At Rød-Grøn Ungdom har et bredere politisk program, adskiller organisationen fra eksempelvis Den Grønne Studenterbevægelse eller de klimaorganisationer, der er spiret frem i den seneste tid, også på Københavns Universitet.

»Det er klart, at Den Grønne Studenterbevægelse og dem, der kæmper for at få mere klima på pensum, til en vis grad er enkeltsagskampagner. De gør et fremragende arbejde, og missionen er ikke at stjæle medlemmer fra dem. Men vi vil gerne skabe et bredere politisk fællesskab med en bredere dagsorden,« siger Jakob Sandorff.

»Vi mener også, at dagsordenerne præger hinanden,« supplerer Emilie Payami. »Et eksempel er, at den grønne omstilling kan ske på mange måder, hvor vi mener, at den skal være socialt retfærdig.«

Støtter åbent Enhedslisten

Selv om Rød-Grøn Ungdom vil skabe et bredt fællesskab, er de åbne om, at de støtter et bestemt parti på Christiansborg, nemlig Enhedslisten. Tilknytningen er ikke formel, men Sandorff og Payami siger, at Enhedslisten er det parti, der tydeligst arbejder i retning af »det samfund, de drømmer om«.

Og i deres vedtægter står der, at man ikke kan være medlem af et andet parti end Enhedslisten, når man er medlem af Rød-Grøn Ungdom.

Spørgsmålet er, om det ikke skader deres ambition om at skabe »et bredt fællesskab«, at organisationen åbent støtter det sjettestørste parti i Folketinget?

Jeg synes, der har været en tendens på venstrefløjen til at tale et indforstået sprog.

Jakob Sandorff, studerende, statskundskab

»Det kunne sagtens blive en udfordring, men når vi siger, at vi gerne vil have et åbent fællesskab, så betyder det, at der ikke er nogen samtaler, vi ikke vil tage. Også selv om der venter mange svære samtaler med folk, som vi som udgangspunkt er uenige med. Man kan sagtens rykke holdninger og blive klogere sammen. Jeg er sikker på, at der er rigtig mange, der kan komme med,« siger Emilie Payami.

Hvor bredt skal organisationen favne politisk?

»Vi er lige startet op, og vi skal bygge vores politik op sammen i de kommende år. Udgangspunktet er, at vi er feminister, socialister, demokrater og klimaaktivister. Når det er sagt, så bakker vi op om Enhedslisten,« siger Emilie Payami.

Jakob Sandorff bryder ind.

»Hvis vi gerne vil skabe en bevægelse af unge mennesker, der skal kunne spille ind i en parlamentarisk kontekst, så er det afgørende, at vi klart siger, at det er Enhedslisten, som vi mener kan rykke samfundet i den rigtige retning.«

De gentager, at de ser et potentiale for at samle flere unge på den ydre del af venstrefløjen. Med andre ord: De tror, der er mange, der har følt det, som de selv har følt.

»Folk har manglet et sted at gå hen,« siger Jakob Sandorff og kigger på Emilie Payami, som han selv var med til at hverve til Rød-Grøn Ungdom.

»Det giver mod og håb at være sammen med nogen, der tror på det samme som en selv, og som tror på, at vi sammen kan forandre nogle ting i samfundet,« siger hun. »Det vil jeg gerne være med til at give videre til andre unge mennesker.«