Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Og de troede ikke, de studerende kunne gøre oprør

Oprør — I løbet af to år gik de studerende fra at være stort set usynlige i klimadebatten til at erobre dagsordenen og stille krav både til ledelsen på universitetet og beslutningstagerne på Christiansborg.

Det var, som om ’de voksne’ ikke rigtigt troede på de unge. Uffe Elbæk efterlyste et ungdomsoprør med ordene »for pokker« i TV 2 News. I et debatindlæg i Politiken skrev en af bladets journalister, at de unge har svært ved at finde det, de skal gøre oprør mod, at de »ikke pisker på samfundet, men på sig selv, når tingene ikke lykkes.«

Der var en studieleder på Psykologi på Københavns Universitet, Torben Bechmann Jensen hedder han, som prøvede at forklare sagen i Jyllands-Posten: »Der er masser af bevægelse blandt de unge i form af mindre, individuelle oprør,« sagde han, men han havde svært ved at se, hvordan unge skulle få skabt en fælles modstand, der kunne lægge fundamentet for ét stort ungdomsoprør.

Det er tre år siden, det var i efteråret 2016.

En måned efter artiklen i Jyllands-Posten var blevet bragt, blev den grønne studenterforening på Medicin på Københavns Universitet, en basisgruppe med fokus på klima og sundhed med navnet IMCC Earth, dannet.

LÆS OGSÅ: Kristiana Nikolova tog kampen op mod plastikkrusene i medicinernes kaffebar

Andre rykkede også på sig med små grønne initiativer. I foråret 2017 startede en gruppe studerende Tænketanken Frej, en uafhængig fødevarepolitisk tænketank, der vil mindske skel mellem landbrug, miljø, politikere og forbrugere. I efteråret 2017 dukkede den grønne forening Green Forum op på Fødevarer og Ernæring. I begyndelsen af 2018 stiftede tre biologistuderende på Københavns Universitet foreningen Os Om Havet, som organiserer events, hvor frivillige dykkere og familier indsamler skrald fra havbunden.

»Hvis du ikke kan få tre biologistuderende, som har studeret plastik, til selv at gå ud at samle skrald op på en dykning, så kan man heller ikke forvente, at andre gør det,« sagde en af dem.

Medierne møder de grønne studerende

Og i foråret 2018 skete der så noget stort.

En professor på Københavns Universitet, Jens Friis Lund, mødte igen og igen studerende, der gerne ville engagere sig i klima og bæredygtighed. Han samlede dem, og i løbet af sommeren voksede Den Grønne Studenterbevægelse frem. Dens medlemmer skrev læserbreve i aviserne, og ved Folketingets åbning i efteråret 2018 camperede de i 48 timer foran Christiansborg. Så vidste folk, hvem de var, og medierne kastede sig over dem. En af bevægelsens talspersoner, studerende på Københavns Universitet Esther Michelsen Kjeldahl, blev portrætteret i Information og i Politiken, og bevægelsen sendte breve, rigtig mange breve, til daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt, og den digitale avis Zetland bragte 20 af dem.

LÆS OGSÅ: Sarah Hellebæk var med til at starte Den Grønne Studenterbevægelse: »Min indignation er så dybfølt«

Samtidig dannedes flere grønne foreninger på Københavns Universitet. Psykologi- og statskundskabsstuderende havde hver for sig dannet små grønne foreninger, men slog sig sammen i foreningen SIMA for hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. På Jura opstod den grønne forening Casus Clima.

Så skete en ny stor ting.

I Sverige havde en ung kvinde strejket for klimaet i ugevis, og i november 2018 strejkede danske unge i flere danske byer inspireret af Greta Thunberg. Fridays For Future var kommet til Danmark.

I december, i forbindelse med COP24 i Polen, arrangerede klimaforkæmpere fra Københavns Universitet en cykeldemonstration med navnet KlimaAlarm for at råbe politikerne op, mens Den Grønne Studenterbevægelse dannede menneskekæde rundt om Christiansborg, og inden året var omme demonstrerede folk fra den civilulydige internationale bevægelse Extinction Rebellion også i Danmark.

Krav til universiteterne

I januar i år stillede Den Grønne Studenterbevægelse så krav til universiteterne: stop forskning i udvinding af olie og gas, skriv klimaspørgsmålet ind i pensum og studieordning, og undgå så vidt muligt at flyve, sagde de, og da der i marts var strejker i over 1.000 byer i 90 lande, strejkede studerende på Københavns Universitet også i stor stil. På CSS havde SIMA arrangeret oplæg med blandt andre tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, og flere hundrede deltog i strejken på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

I begyndelsen af 2019 kastede Studenterrådet på Københavns Universitet sig også ind i den grønne kamp.

De studerendes fem krav

1. Alle studerende skal have undervisning i klima og bæredygtighed

2. Campus skal være CO2-neutralt i 2015

3. Forskning skal pege ind i fremtiden med Sustainable Development Goals som rettesnor

4. Der skal indføres en rejsepolitik

5. Center for Olie og Gas skal lukkes

»Klima var blevet en dagsorden, vi ikke kunne komme udenom,« siger Mike Gudbergsen, forperson for Studenterrådet. »Det har taget os lidt tid, for det er et atypisk studenterpolitisk emne, men vores ansvar som organisation er det, der har betydning for studerendes liv, og så er der jo ikke så meget at rafle om.«

Studenterrådet koordinerede et samarbejde mellem de grønne foreninger på fakulteterne og Den Grønne Studenterbevægelse, siger Mike Gudbergsen, et samarbejde, der udmøntede sig i fem fælles krav til ledelsen, en underskriftindsamling og demonstration foran Københavns Universitet i september, hvor de overrakte over 1.700 underskrifter for deres krav til prorektor Bente Stallknecht.

Nu lytter ’de voksne’

I september kom Dansk Magisterforenings årlige studiestartsundersøgelse, og i den sagde 30 procent af de studerende, at det er afgørende for dem, at deres fremtidige arbejdsplads har en grøn og klimavenlig profil. Færre pegede på, at virksomheden betaler en høj løn (21 procent), og at det er prestigefyldt at arbejde i den (10 procent).

LÆS OGSÅ: Caroline Reuter er med i Extinction Rebellion: »Jeg føler, at civil ulydighed er vores sidste mulighed«

Mike Gudbergsen fra Studenterrådet mener, at Københavns Universitet hurtigt bør opprioritere den grønne omstilling, hvis det skal kunne tiltrække fremtidens studerende.

»Jeg tror, at fokus på klima og bæredygtighed kommer til at have stor indflydelse, når den næste generation af universitetsstuderende skal vælge uddannelse,« siger han. »Det er stensikkert noget, der fylder hos studerende på universitetet nu, men det er i lige så høj grad, hvis ikke i endnu højere grad, noget, der fylder hos gymnasie- og folkeskoleelever.«

Han siger, at han oplever en lyst fra Københavns Universitets ledelses side til at være progressiv og til at blive et grønt forgangsuniversitet, men at de studerende er nødt til at komme med de gode idéer til, hvordan universitetet bliver det, for dem har ledelsen ikke altid. Derfor er det godt, siger Mike Gudbergsen, at ledelsen lytter til de studerende:

»Senere i dag skal jeg sammen med repræsentanter fra de andre grønne foreninger til møde med prorektor Bente Stallknecht om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skubbe KU i en grønnere retning.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste