Nye studerende skal bo i skurvogne i Valby. Men kun 200 af dem. Og kun indtil de har fundet noget andet

Når det københavnske boligmarked i slutningen af sommeren – igen – oversvømmes af 15.000 nye studerende, der skal finde tag over hovedet før studiestart, vil 200 af dem få mulighed for at flytte ind i en skurvogn i Valby – men kun i tre måneder.

Det har politikerne på Københavns rådhus netop besluttet i forbindelse med de såkaldte mini-budgetforhandlinger.

Initiativet skal lette den flaskehals, der hvert år opstår på boligmarkedet, og det sker, efter at kommunerne på grund af en lovændring har fået mulighed for at støtte etablering og drift af midlertidigt husly til trængte studerende.

LÆS OGSÅ: Høje boligpriser tvinger studerende til at tage job

»Det er det første egentlige initiativ, der skal sikre tag over hovedet til Københavns studerende. Det er ikke holdbart at starte studiet på kammeratens sofa eller i en husbåd, som jeg selv gjorde,« siger Christopher Røhl, der sidder i borgerrepræsentationen for Radikale Venstre. »Tag-over-hovedet-garantien strækker sig over de tre måneder efter start og skaber en væsentlig mere tryg studiestart.«

Et skridt på vejen på et presset boligmarked

Hos Danske Studerendes Fællesråd tager forperson Mike Gudbergsen godt imod planen om midlertidigt husly til studerende.

Jeg må indrømme, at jeg blev chokeret da jeg så de her beboelsesvogne. Det ligner nogle af de minilejligheder, man kender fra Japan.

Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter

»Vi synes, at det er et fint forslag til at kigge på, hvad man kan gøre med kreative tiltag for at afhjælpe flaskehalsproblemerne i sommerstudiestarten. Det giver mening at kigge på midlertidige løsninger, så længe vi holder os for øje, at permanente løsninger er vejen frem. Der er enorm stor mangel på betalelige studieboliger, men det tager mange år at bygge nye studieboliger,« siger Mike Gudbergsen.

Christopher Røhl ved godt, at forslaget ikke løser de studerendes boligtrængsler med et trylleslag:

»Vi er langt fra i mål. Det er jo ikke en permanent boligløsning, men det kan give ro på i starten og købe de studerende lidt tid til at finde en permanent løsning,« siger han.

»Mange af dem flytter hjemmefra og finder først mere permanente løsninger efter noget tid, når de har luret dynamikken på boligmarkedet. For dem, der kommer længere væk fra og måske mangler netværk, handler det om at bryde igennem på akutlisten og få anvist en bolig. Det sker desværre nogle gange først noget tid, efter studiet er startet.«

Boligmarkedets forbundne kar

Curt Liliegreen er direktør Realdanias ‘Boligøkonomisk Videnscenter‘ – og han erklærer sig enig i, at det giver mening at arbejde med midlertidige løsninger til de mange studerende, der hver sommer flytter til København.

LÆS OGSÅ: Der er ikke nok studieboliger i København, selv om Frank Jensen har indviet 40 nye

»Det er sikkert nødvendigt og også rationelt, når vi pludselig får et influx af 15.000 studerende fra den ene dag til den anden. Men det ville jo være bedre, hvis vi havde et boligmarked, der var i stand til at absorbere de mange studerende i den gængse boligmasse,« siger han.

Det kræver ifølge Liliegreen for det første, at man sætter turbo på byggeriet i København.

»Det er noget, vi skal bygge os ud af – særligt med mindre boliger. Der er det vigtigt, at vi tænker, at en god bolig sagtens kan være på blot et-par-og-tredive kvadratmeter«, siger han.

Men boligmarkedet er ‘forbundne kar’, siger Liliegreen. Derfor er det ikke nok alene at sætte tempoet op på de københavnske byggepladser.

»Vi har det problem, at vi har mistet en del af de billige boliger, der tidligere var til rådighed. Selv om vi taler om, at vi skal bygge flere billige boliger, skal vi hele tiden huske, at der også forsvinder billige boliger«, siger han.

»Tidligere var billige boliger meget små andelsboliger, og de forsvandt, da de blev slået sammen til store boliger. Så har vi også har mistet udlejningsmarkedet, hvor vi havde mange værelser, der blev lejet ud til studerende. Air BnB har holdt indtog, og det gør, at det for mange giver bedre mening at leje hele lejligheden ud til unge italienere på storbyferie i København i korte perioder, end det gør at leje et enkelt værelse ud i en lang periode.«

»Så har du også et tredje problem, der handler om de §5.2-renoveringer, der har fjernet de billige lejligheder, som var underlagt boligreguleringsloven. Mange af dem er blevet renoveret og har fået hævet huslejen – ofte til det dobbelte.«

Derfor er opførslen af de kommende års planlagte 12.000 ungdomsboliger i København ikke i sig selv nok til at løse hele problemet, siger Curt Liliegreen:

»Det er nok til at løse nogle af problemerne for de unge, der skal studere. Men det er en alt andet lige-betragtning, for det kræver, at man får sat en prop i steder, hvor de billige lejligheder forsvinder.«

Med en sådan to-strenget strategi, hvor man fastholder de små, billige lejligheder, der endnu findes, og samtidig bygger mange flere af dem, kan man måske i fremtiden undgå, det som Curt Liliegreen kalder »ekstreme løsninger på ekstreme problemer«.

Han siger, at han er overrasket over, at er kommet så vidt, at de københavnske studerende skal indkvarteres på 4,5 kvadratmeter i en skurvogn, når de kommer til København:

»Det er et meget sympatisk forslag, der er kommet, men jeg må indrømme, at jeg blev chokeret da jeg så de her beboelsesvogne. Det ligner nogle af de minilejligheder, man kender fra Japan, hvor folk nærmest ligger i sådan en skuffe, man lukker op. Men det skal ikke komme i vejen for at sige, at det er et sympatisk initiativ. For man er nødt til at gøre noget her og nu.«